Investorviden

Ugens Tekniske Analyse: Tre aktier at holde øje med i et faldende marked

Billede
To danske aktier skiller sig ud under børsuroen og kan være sikre havne - måske endda mere end det. Ædelmetaller er traditionelt en anden sikker havn og den canadiske producent af guld og sølv, Wheaton Precious Metals, er også interessant set ud fra den tekniske analyse.

Salgssignal i Dax indekset!

Det tyske Dax indeks har etableret et salgssignal, og der er nu god mulighed for at shorte indekset. Indekset etablerede for første gang et salgssignal ved bruddet ned under støtteniveauet i 12.900, som den sorte pil viser på grafen. Den sorte pil viser også hvor indekset har modstand og dermed hvor man kan placere et stop loss.

Billede

RSI peger nedad og er brudt under middelværdien 50, hvilket understøtter sagssignalet og at indekset skal videre ned. MACD peger ikke helt ned, men heller ikke op, og indikerer dermed ikke nogen retning for indekset. Indekset skal i første omgang ned mod støtte i niveau 11.800 og derefter muligvis længere ned mod 10.275.

Man kan anvende følgende handelsstrategi, hvis man gerne vil handle Dax indekset:

Købskurs 12.250

Kursmål 10.300

Stop loss 12.900

Risk/Reward 3

Ambu og Genmab er to aktier som ikke er så hårdt ramt af nedturen.

Ambu er ikke lige så hårdt ramt som det generelle markedet af det nuværende fald. Derfor kan aktiens nuværende tilbagefald måske bruges som en opkøbsmulighed, hvis man fortsat tror på, at aktiemarkedet skal videre op. Aktien kan falde tilbage for at teste støtteniveauet i 132,40 kr. og aktien kan dermed falde yderligere endnu, og det anbefales derfor, at man afventer handel med aktien. Vil man dog derimod gerne handle aktien nu kan man følge handelsstrategien nedenfor.

Billede

RSI er stigende og over middelværdien 50, hvilket støtter, at der kun er tale om et mindre tilbagefald. MACD er også stigende og over middelværdien 0, hvilket understøtter tanken om et mindre tilbagefald. Volumen er høj og positiv, hvilket også indikerer, at der kun er tale om et mindre tilbagefald for aktien.

En mulig handelsstrategi er følgende:

Købskurs 152

Kursmål 278

Stop loss 105

Risk/Reward 2,68

Genmab befinder sig stadig i en opadgående trendkanal, og er ligesom Ambu, ikke blevet påvirket i samme grad som det generelle aktiemarked. Derfor kan tilbagefald bruges til at købe op i aktien ligesom med Ambu.

Billede

RSI er stigende og over middelværdien 50, hvilket understøtter yderligere opgang for aktien. MACD er også stigende og over middelværdien 0, hvilket understøtter videre opgang for aktiekursen. Både RSI og MACD har dog som det seneste etableret en lavere top, hvilket kan indikere at aktien måske har set toppen, og at aktien nu skal sidelæns, hvis ikke nedad, i den kommende periode.

Volumen er både positiv og negativ samt på et lavt niveau. Det betyder, at indikatoren har et neutralt signal. Det anbefales derfor at afvente med at handle aktien, til den er faldet yderligere tilbage, eller at RSI og MACD ser mere positive ud.

Hvis man gerne vil handle aktien, kan man anvende følgende handelsstrategi:

Købskurs 1.600

Kursmål 2.000

Stop loss 1.400

Risk/Reward 2

Guld- og sølvmine selskab kan være en god investering i krisetider

Wheaton Precious Metals er en minevirksomhed, som har store aktiviteter inden for guld- og sølvminer. Selskabet er noteret på både den canadiske børs og den amerikanske børs. Denne analyse er lavet på baggrund af den amerikanske notering. Aktien er købsaktuel efter at have brudt op over modstandsniveauet i 31,35 USD. Bruddet på modstandsniveauet kan ses ved den grønne pil på grafen, og den røde pil indikerer hvor aktien har støtte.

Billede

RSI er svagt stigende og over middelværdien 50, hvilket understøtter yderligere opgang for aktien. MACD er også svagt stigende og over middelværdien 0, hvilket understøtter videre opgang for aktiekursen. Volumen taler dog for, at det kan være et falsk brud, idet volumen er lav og både positiv og negativ. Selvom der kan være tale om et falsk brud, kan aktien være en god investering, hvis man tror på at guld- og sølvprisen vil stige.

Man kan anvende følgende handelsstrategi hvis man gerne vil handle aktien:

Købskurs 31,70

Kursmål 46

Stop loss 25

Risk/Reward 2,13

Begreber:

  • RSI - Relative Strength Index – måler styrken på dage med kursstigning i forhold til styrken på dage med kursfald. RSI bruges til at kortlægge den aktuelle og historiske styrke eller svaghed baseret på slutkurserne i en nylig handelsperiode. Hvis RSI stiger - og gerne over 50, som er midtpunktet i intervallet – vil det ofte indikere opadgående trend. Hvis RSI er stigende og over 50 er det et positivt signal. Hvis RSI derimod er faldende og under 50 er det et negativt signal. Hvis aktiekursen er stigende, men RSI faldende, kan det antyde et forestående fald i aktiekursen – og omvendt.
  • MACD - Moving Average Convergence Divergence – måler forholdet mellem flere glidende gennemsnit og er designet til at afsløre ændringer i styrke, retning, momentum og varighed af en trend i en aktiekurs. Når et kort glidende gennemsnit, dvs et glidende gennemsnit baseret på en kort periode, krydser et eller flere lange glidende gennemsnit, udløses et købssignal. MACD vil da stige til over nul. Hvis MACD stiger - og gerne over nul – vil det ofte indikere en opadgående trend. Hvis MACD er stigende og over nul er det et positivt signal. Hvis MACD derimod er faldende og under nul er det et negativt signal. Ligesom for RSI gælder det, at hvis MACD er faldende, men aktiekursen stigende, så kan det antyde, at aktiekursen kommer til at falde - og omvendt.
  • Volumen er antallet af aktier, som bliver handlet. Volumen bruges til at se, om et brud på modstand er ægte, hvilket vil sige om aktien skal videre op, eller om det er et falsk brud, og at aktien måske så falder tilbage under modstand igen. Ægte brud er kendetegnet ved høj volumen, mens falske brud sker ved svag volumen. Jo højere volumen, desto mere understøttes den videre opgang for aktiekursen.
  • Risk/Reward er forholdet mellem risiko og mulig gevinst, sagt på en anden måde er det afstanden mellem købskurs og stop loss divideret med afstanden mellem købskurs og målet. Risk/Reward skal som minimum være 2 ellers bør man ikke købe, idet risikoen vil være for stor i forhold til den mulige gevinst.

Rasmus Mühlback Hansen ejer aktier i følgende af de nævnte selskaber/indeks: Dax (Short position)

Analyserne i Aktionæren og på www.shareholders.dk er udtryk for skribenternes vurdering af investeringen lige nu. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som læserne måtte pådrage sig ved at følge anbefalingerne.