Uden superaktier, intet afkast

Det er god latin – og har været det i mange år - at du skal sprede dine aktieinvesteringer ud på flere selskaber. Det kan være på tværs af brancher, geografisk eller begge dele. På den måde undgår du som investor at have for stor risiko bundet op på et enkelt eller kun nogle få selskaber, hvis de ryger ind i modvind.

Mange danske investorer har inden for de seneste år mærket konsekvensen af en utilstrækkelig aktiespredning på den hårde måde. Det skete bl.a. i 2015, da Novo Nordisk-aktien, efter nogle fantastiske år med kraftige kursstigninger pludselig fik nogle ordentlige hug efter skuffende vækstudmeldinger. Det ramte mange danske investorer hårdt, fordi Novo Nordisk udgjorde en meget stor andel af deres aktieportefølje.

Mange investorer i Sverige og Finland, men også herhjemme, mærkede også effekten af for lille aktiespredning under IT-boblen i slutningen af 1990’erne, hvor Nokia og Ericsson som to kursraketter først voksede sig kæmpestore i mange porteføljer, for siden at visne næsten bort, da boblen brast.

Spredning er godt, mere spredning er bedre

I finansielle teoribøger hedder det sig, at hvis spredningen i ens aktieportefølje er for lille, så påtager du dig en risiko - den såkaldt selskabsspecifikke eller usystematiske risiko - som du ikke bliver betalt for i form af et højere afkast. Ved at sprede dine investeringer på flere selskaber kan du ifølge teorien sænke din samlede risiko til et niveau svarende til den generelle markedsrisiko og få et afkast på linje med markedsafkastet.

Over årene har det svinget noget, hvor mange aktier lærebøgerne og de finansielt lærde anbefalede, at du som investor skulle sprede dig ud på.

Herhjemme kom det såkaldte penge- og pensionspanel bestående af flere professorer og investeringseksperter så sent som i 2011 med den anbefaling, at 15-20 aktier fra de større danske børsnoterede selskaber ville være en passende spredning for de fleste almindelige, danske aktieinvestorer. Denne tudetossede anbefaling er i de senere år desværre blevet gentaget flere gange, blandt andet af Forbrugerrådet.

På baggrund af en række internationale analyser er der imidlertid vokset en konsensus frem om, at godt 35-65 enkeltaktier spredt ud over 11 hovedbrancher, er en passende spredning. De nye studier, der er kommet frem inden for de seneste år, ændrer ikke ved, at det stadig er god latin at sprede sine aktieinvesteringer. Men studierne ændrer ved opfattelsen af, hvor meget du skal sprede dig.

Konklusionen er: Meget, meget mere. Faktisk bør din portefølje indeholde helt op mod 100-200 selskaber - eller mere. Årsagen er, at nogle få superaktier står bag størstedelen af afkastet på aktier. Misser du blot en eller nogle få af disse aktier, så får du som investor et markant lavere afkast end markedsafkastet.