Investorviden

Seneste Makronyt: ECB opjusterede vækstskønnet og amerikansk inflation steg

Billede
Uge 23: Der var nok for markedsdeltagerne at tage bestik af i den forgangne uge, der bød på imødesete amerikanske inflationstal samt et rentemøde i Den Europæiske Centralbank, ECB. Her lød det efterfølgende på et pressemøde med ECB-chef Christine Lagarde, at centralbanken har løftet sine skøn for den økonomiske vækst og for inflationen i år og næste år.
Billede

Af
Jakob Due Jakobsen

Journalist, MarketWire

For 2021 venter ECB nu en økonomisk vækst på 4,6 pct. mod tidligere ventet 4,0 pct. Forventningerne til næste års BNP-vækst er nu 4,7 pct. mod tidligere ventet 4,1 pct., og for 2023 venter ECB fortsat en BNP-vækst på 2,1 pct.

Christine Lagarde understregede også, at centralbanken venter en meget stærk genrejsning i økonomien i særligt andet halvår af 2021. En genrejsning, der allerede er startet i andet kvartal.

Det skyldes blandt andet en stor stigning i udrulningen af covid-19-vacciner, der vil sikre færre restriktioner i resten af året.

Også skønnene for inflationen i år og næste år blev løftet, mens skønnet for 2023 blev fastholdt.

For 2021 venter centralbanken nu en inflation på 1,9 pct., mens skønnet ved prognosen i marts lød på 1,5 pct. For 2022 venter ECB nu en inflation på 1,5 pct. mod tidligere ventet 1,2 pct., og året efter ventes inflationen fortsat at blive 1,4 pct.

Ifølge Christine Lagarde er inflationen i euroområdet steget pænt de seneste måneder, og centralbankchefen understregede også, at der er yderligere stigninger i vente i de kommende måneder.

En stor del af de stigende forbrugerpriser skyldes dog såkaldte basiseffekter og store stigninger i oliepriserne.

Billede
Billede

 

BNP-vækst i EU opjusteret for første kvartal
Forud for torsdagens ECB-møde, var der godt nyt for økonomien i EU, der er kommet bedre end ventet gennem årets første tre måneder.

I den tredje opgørelse af BNP-væksten blev tallet opjusteret til et fald på 0,1 pct. mod minus 0,3 pct. i første og anden opgørelse.

- En samlet nedgang på ”blot” 0,1 procent i EU betyder, at europæisk økonomi har trodset de mange restriktioner og holdt gang i aktiviteten, lød det efterfølgende fra Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.

I eurozonen lød faldet på 0,3 pct. i den endelige opgørelse mod tidligere minus 0,6 pct.

- Faldende privatforbrug holdt væksten nede. Første kvartal bød derimod på stigende eksport og investeringer på tværs af Europa, lød det videre fra Allan Sørensen.

Han fremhævede, at udsigten til en snarlig ende på krisen har holdt gang i investeringerne, mens fremgangen i resten af verden har sikret øget eksport.

Billede

 

Inflationen steg fortsat i USA
Torsdagen bød – foruden rentemødet i ECB – på ugens nok mest ventede nøgletal i form af en opgørelse over de amerikanske forbrugerpriser. De steg med 5,0 pct. i maj i forhold til samme måned året før. Til sammenligning var der ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en stigning på 4,7 pct.

Set i forhold til måneden før steg forbrugerpriserne med 0,6 pct., mens økonomernes forventninger var 0,5 pct.

Mikael Olai Milhøj, der er chefanalytiker i Danske Bank, venter, at inflationen vil blive ved med at ligge højt indtil foråret 2022.

- Vi forventer, at inflationen i USA vil aftage lidt igen til næste år, da tjenesteefterspørgslen gerne skulle stige igen på bekostning af vareefterspørgslen, når samfundet vender tilbage til normalen, skrev han efterfølgende i et notat.

Kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg i samme periode med 3,8 pct. i forhold til maj sidste år. Det er det højeste niveau siden starten af 90'erne. På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,7 pct.

Trods den lidt højere inflation end ventet var der en positiv reaktion på de amerikanske aktiemarkeder, mens også renten på den tiårige amerikanske statsobligation faldt fem basispoint. Dermed købte handlerne tilsyneladende ind på den amerikanske centralbanks mantra om, at den stigende inflation er midlertidig.

Fredag steg den tiårige rente dog lidt igen, men det blev overordnet set til den bedste uge for obligationsinvestorerne i et helt år.

Billede

 

Dansk industriproduktion faldt overraskende
Den danske industriproduktion tog i april et overraskende fald på 3,6 pct. sammenlignet med marts. Samtidig blev udviklingen for de to forudgående måneder revideret betragteligt ned.

Det viste tal fra Danmark Statistik tirsdag.

- Nogle gange kan overraskelser som denne forklares med en enkelt branche så som medicinalindustrien, men tilbagegangen i april var bredt funderet, skrev Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank, i en kommentar.

Ifølge cheføkonomen var der blot er tale om et bump på vejen, men han fremhævede omvendt, at det kan skyldes industriens problemer med at skaffe råvarer og produkter til produktionen.

- Uanset hvad burde der være udsigt til solid fremgang for industrien i de kommende måneder. Industrien i hele verden har virkelig meget fart på i øjeblikket, og blandt Danmarks samhandelspartnere peger indikatorerne mod den højeste vækst i maj nogensinde målt, skrev Las Olsen videre.

Olieprisen steg på opmuntrende data
Den forgangne uge bød på en overordnet stigning i oliepriserne, hvilket dermed var tredje uge i træk, at priserne gik op. Det skete på baggrund af en forventning om øget efterspørgsel på olie i Europa, Kina og USA, nu hvor det stigende antal af vaccinationer leder til en lempelse af pandemi-restriktionerne.

Data viste, at biltrafikken er ved at returnere til før covid-19 niveauer i Nordamerika, og det meste af Europa. Selv markedet for flybrændstof viste tegn på forbedringer med en stigning på 17 pct. i flytrafikken i Europa.

- Hvis du ser på denne uge, så har vi i hvert fald set nogle prisstigninger grundet håb om øget efterspørgsel, men det var også et mudret billede. USA’s lagerdata gav ikke et optimistisk billede. Vi så olie- og destillatlagrene virkelig stige. Mod slutningen af ugen lagde det en dæmper på humøret, sagde Vivek Dhar, analytiker ved Commonwealth Bank, til Reuters.

Billede

 

OVERSIGT OVER KOMMENDE MAKROØKONOMISKE NØGLETAL OG BEGIVENHEDER

TORSDAG DEN 10. JUNI

 01.50: Japan: Producentpriser, y/y, maj

 08.00: Danmark: Forbrugerpriser, y/y, maj

 14.30: USA: Forbrugerpriser, y/y, maj

 14.30: USA: Kerneforbrugerpriser, y/y, maj

 14.30: USA: Nytilmeldte ledige, uge 22

 14.30: USA: Fortsat ledige, uge 21

 14.30:  Christine Lagarde, ECB-chef, taler

 

FREDAG DEN 11. JUNI

 16.00: USA: Michigan-tillidsindeks (foreløbig), juni

 

MANDAG DEN 14. JUNI

 06.30: Japan: Industriproduktion, m/m, april

 11.00: Eurozonen: Industriproduktion, m/m, april

 

TIRSDAG DEN 15. JUNI

 08.00: Tyskland: Forbrugerpriser (endelig), y/y, maj

 11.00: Eurozonen: Handelsbalance, april

 14.30: USA: Detailsalg, m/m, maj

 14.30: USA: Producentpriser, m/m, maj

 14.30: USA: Empire Manufacturing, juni

 15.15: USA: Kapacitetsudnyttelse, maj

 15.15: USA: Industriproduktion, m/m, maj

 16.00: USA: Forretningslagre, april

 

ONSDAG DEN 16. JUNI

 01.50: Japan: Eksport, y/y, maj

 01.50: Japan: Import, y/y, maj

 01.50: Japan: Maskinordrer, y/y, april

 04.00: Kina: Detailsalg, y/y, maj

 04.00: Kina: Industriproduktion, y/y, maj

 14.30: USA: Byggetilladelser, maj

 14.30: USA: Påbegyndt boligbyggeri, maj

 14.30: USA: Importpriser, m/m, maj

 20.00: USA: Federal Reserve-meddelelse.

 

TORSDAG DEN 17. JUNI

 11.00: Eurozonen: Forbrugerpriser, y/y, maj

 11.00: Eurozonen: Produktion i bygge og anlæg, m/m, april

 14.30: USA: Nytilmeldte ledige, uge 23

 14.30: USA: Fortsat ledige, uge 22

 14.30: USA: Ledende indikatorer, maj

 14.30: USA: Philadelphia Fed-indekset, juni