Nu kommer aktiesparekontoen

Der har været talt om den længe. Men nu kommer den. Når nytårsklokkerne ringer, får danskerne en ny kontotype, Aktiesparekontoen, som kan bruges, hvis de ønsker at investere deres opsparing i aktier.

Lovgivningen er på plads. Et forslag til lov har været i høring, blandt andet hos Dansk Aktionærforening, og den endelige lov blev vedtaget i Folketinget i slutningen af november.

Der har længe været tvivl om, hvorvidt bankerne ville tilbyde den nye aktiesparekonto. Kunderne kan kun sætte 50.000 kroner ind på kontoen, og det er dyrt at udvikle it-systemer til en ny kontotype. Men den tvivl er også ryddet af bordet. Alle store og mellemstore danske banker vil tilbyde den nye aktiesparekonto fra starten af det nye år.

Bankernes brancheorganisation, Finans Danmark, meddeler, at ”en aktiesparekonto har længe stået højt på vores dagsorden som et godt instrument til at styrke aktiekulturen i Danmark.” Derfor føler organisationen også et ansvar for, at kontoen bliver en succes.

Saxo Bank har oven i købet været ude og føre kampagne for den nye aktiesparekonto, som man kan oprette hos Saxo Bank allerede inden nytår.

”Vi står klar fra første handelsdag i det nye år,” udtalte bankens ansvarlige for investeringsprodukter, Philip Frijs, til Børsen den 19. november. Han tilføjede:

”Nu har finanssektoren ønsket en aktiesparekonto i flere år, så vi synes, vi har et ansvar for at gøre vores til, at det bliver en succes.”

Mens de danske banker melder klar, ser det mere sløjt ud blandt de udenlandske banker på det danske marked. Hollandske Degiro skriver i en mail til Aktionæren, at banken på sigt ønsker at tilbyde danskerne at kunne spare op på andre konti end frie midler-konti. Men det vil banken ikke kunne tilbyde i den nærmeste fremtid. Så hos Degiro kan man hverken oprette en aktiesparekonto eller pensionsdepoter i 2019.

Svenske Nordnet, der er den mægler, som flest medlemmer af Dansk Aktionærforening bruger, vil heller ikke tilbyde kunderne at oprette en aktiesparekonto. Først lød beskeden, at den ville komme senere på året. Nu er meldingen ændret til, at Nordnet slet ikke vil tilbyde aktiesparekontoen, så længe beløbsgrænsen er på 50.000 kroner – altså ikke i hele 2019.

Kun til aktier

Den nye konto kan kun bruges til at investere i børsnoterede aktier (danske og udenlandske) samt aktiebaserede danske investeringsfonde – altså ikke obligationer, unoterede aktier, certifikater, ETF'ere, eller lignende. Og der kan kun oprettes en konto pr. cpr-nummer. Men den største begrænsning ligger i det beløb, der kan sættes ind på kontoen.

I 2019 kan du kun indbetale 50.000 kroner på en aktiesparekonto. Så længe summen af det beløb, du har på kontoen, plus værdien af det, du har i depotet, er under 50.000 kroner, kan du sætte penge ind på din aktiesparekonto.

Og netop begrænsningen i beløbet er det svage punkt i den nye ordning, påpeger Dansk Aktionærforening i sit høringssvar til Folketinget. Med et beløb på 50.000 kroner vil det være stort set umuligt at få en tilstrækkelig spredning i investeringerne.

For at opnå en fornuftig spredning kan folk så vælge at placere pengene udelukkende i aktiebaserede investeringsbeviser, men det vil reducere intentionen med den nye aktiesparekonto – at fremme den danske aktiekultur – fordi man kun får et direkte forhold til de enkelte selskaber ved at investere direkte og ikke via en investeringsfond. Derfor bør beløbsgrænsen sættes ’betydeligt op’, skriver foreningen i høringsvaret.

Da den politiske aftale om aktiesparekontoen blev indgået, var partierne enige om, at beløbsgrænsen gradvist skal sættes op med 50.000 kroner om året frem til 2021, hvor beløbsgrænsen derfor vil være 200.000 kroner. Men det var en hensigtserklæring. Hver forhøjelse af beløbsgrænsen skal forhandles mellem partierne bag aftalen – typisk i forbindelse med forhandlingerne om næste års finanslov.

Fordel for alle

Men her og nu betyder den politiske aftale, at der må sættes 50.000 kroner ind på aktiesparekontoen. Og hvem er det så, der med fordel kan bruge den nye konto?

Det korte svar er alle, fordi skattereglerne ved den nye aktiesparekonto er enkle, og skattesatsen er lav.

Alle, der i dag sparer op i frie midler, kan ’flytte’ 50.000 kroner over på den nye aktiesparekonto. Det giver en lidt lavere beskatning af udbytter og kursgevinster.

Ved investering for frie midler beskattes gevinster på op til 52.900 kroner med 27 procent – alt derover beskattes med 42 procent. Beskatningen af gevinster på en aktiesparekonto er 17 procent.

Hvis du i dag har svært ved at holde beskatningen på dine frie midler nede på 27 procent, er det en klar fordel at trække 50.000 kroner ud fra din frie midler-konto og overføre pengene til en aktiesparekonto.

Rent teknisk kan det godt lade at overføre aktier fra en frie midler-konto til en aktiesparekonto, men overførslen vil skatteteknisk blive betragtet som en handel, og der skal derfor betales skat, hvis du har en gevinst på de aktier, der overføres. Det eneste, du sparer, vil altså være to beskedne handelsomkostninger (salg og køb af aktier for maksimalt 50.000 kroner). Og du risikerer at skulle betale gebyrer i banken for overførslen af aktier, så det forekommer som en bøvlet og tidskrævende opgave, hvor det er meget små beløb, der kan være at spare.

For helt nye på investeringsmarkedet ligger den helt store fordel i, at skattereglerne for en aktiesparekonto er langt mere simple end ved opsparing i frie midler. Det er altså meget nemmere at komme i gang.

Endelig kan der ligge en fordel for forældre, der sparer op til deres børn. Hvis opsparingen sker via en frie midler-konto eller en såkaldt barnebarnsopsparing (altså ikke den rigtige børneopsparing), skal barnet betale skat af realiserede gevinster, mens forældrene skal beskattes af udbytter, hvis pengene, der er investeret for, er indbetalt af forældrene. Den risiko eksisterer ikke med en aktiesparekonto. Her bliver alle tab og gevinster indenfor aktiesparekontoen, som er knyttet til en person (et cpr-nummer).

Succes afgør beløbsgrænse

Reglerne er på plads. Bankerne er klar. Men i sidste ende er det de private investorer, der afgør, om aktiesparekontoen bliver en succes. Og det kan få betydning for, om beløbsgrænsen på 50.000 kroner bliver hævet i årene fremover.

Da den politiske aftale om aktiesparekontoen i sin tid blev indgået, leverede Dansk Folkeparti de afgørende stemmer – og var dem, der holdt fast i, at beløbsgrænsen skulle være 50.000 kroner. Regeringspartierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance argumenterede for en langt højere beløbsgrænse.

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, siger til Børsen, at hans parti vil holde nøje øje med, om aktiesparekontoen bliver en succes. Bliver den det, vil Dansk Folkeparti være positiv overfor at forhøje beløbsgrænsen.

”Hvis det viser sig, at aktiesparekontoen virkelig får sat gang i aktiekulturen blandt almindelige danskere, vil vi gerne udvide den. Hvis det modsatte viser sig, vælger vi at stå på de 50.000 kroner,” siger Dennis Flydtkjær.

 Fakta om aktiesparekontoen

• Alle med et cpr-nummer kan oprette én aktiesparekonto.
   
• Kontoen kan udelukkende bruges til at investere i noterede aktier (danske og udenlandske) samt aktiebaserede danske investeringsfonde.
   
• Der kan indsættes op til 50.000 kroner på kontoen – du kan sætte penge ind, så længe saldoen på din konto plus værdien af det, du har i dit depot, er lavere end 50.000 kroner.
   
• Skatten opgøres en gang om året – ved årets udgang (lagerbeskatning). Hvis dine investeringer indenfor aktiesparekontoen er steget i værdi, skal du betale 17 procent i skat af værdistigningen – også selv om du ikke har realiseret din gevinst. Samme skatteprocent gælder for udbytter. Skatten trækkes automatisk, så hvis du ikke har kontanter på kontoen, går kontoen i minus.
   
• Aktiesparekontoen er et lukket system på samme måde som pensionsopsparing. Tab på investeringer kan trækkes fra på gevinster, men kun indenfor aktiesparekontoen. Har du ingen gevinster, kan tabet føres videre til de næste år.
   
• Det er forligspartiernes intention, at beløbsgrænsen skal hæves hvert år frem til 2021, hvor beløbsgrænsen så vil være 200.000 kroner. Men det kræver enighed blandt forligspartierne at hæve beløbsgrænsen.