Investorviden

Mette Østerbye: Vigtigt at kende og styre sin risiko

Billede
Billede

Af
Jørn Nielsen

Forhenværende redaktør på Aktionæren

Hvad lærte du af finanskrisen?


”Finanskrisen fortalte for så vidt ikke noget, vi ikke vidste i forvejen. Men den var en understregning af, at det er vigtigt, at holde hovedet koldt og holde fast i den strategi, man har lagt. Og nok endnu vigtigere: At man har fuldstændig styr på sin risiko.”


”Som du ved er jeg begejstret for Warren Buffett, og et af hans berømte citater er: ”Det er først, når tidevandet trækker sig tilbage, du finder ud af, hvem der har svømmet nøgen.”


Hvad burde private investorer have lært af finanskrisen?


”At man aldrig nogensinde må investere for mere, end man kan tåle at tabe. Og at finanskrisen viste, hvor vigtigt det er at sprede sine investeringer. Det er eviggyldige råd og læresætninger.”


”Der har altid været kriser, og der vil komme nye. Så det er vigtigt, at alle lærer af de fejl, de har begået.”

<< Gå tilbage til "Det lærte vi af finanskrisen"