Lad dig friste af investeringsfonde med blandet fyld

Denne artikel blev bragt i Aktionæren 7, 2021.

Investering bliver stadigt mere populært. Dansk Aktionærforening får flere og flere medlemmer, og aviserne skriver meget mere om investering. Flere investerer, og her kan investeringsfonde være et godt middel både for begynderen, der ikke ønsker at kaste sig fuldt ud i investering på egen hånd, men også for travle folk, der ikke vil bruge megen tid på at passe en værdipapirportefølje, men overlader detaljerne til investeringseksperterne.

Når vi taler om investeringsfonde, tænker vi som regel på fonde med aktier og på fonde med obligationer. Men der er en tredje gruppe: De såkaldte blandede fonde, der investerer i både aktier og obligationer. Denne gruppe er i en række år vokset kraftigt og tegner sig nu for 18 procent af midlerne i investeringsfonde (se figur nedenfor).

Formuen i blandede fonde overgås kun af værdien af midlerne i udenlandske aktier, der for detailfonde udgjorde 438 milliarder kroner ultimo august 2021.

Til både nye og mere erfarne
De blandede fonde appellerer til flere investortyper. For begynderen virker produktet enkelt: Du fastsætter sammen med banken din risikoprofil, og den vil normalt tilsige en blanding af obligationer og aktier. Det kan virke uoverskueligt at vælge både aktier og obligationer i porteføljen, så en enkel løsning på de mange valg kan være at investere i en blandet fond med den rette risikoprofil.

Er du en mere erfaren investor, kan en blandet fond også være interessant, hvis du ikke længere vil bruge tid på at følge en portefølje med enkeltaktier og obligationer. Du kan da omlægge aktiebeholdningen til en eller flere investeringsfonde med aktier og finde egnede obligationsfonde til obligationsandelen.

Men du kan også vælge at investere hele porteføljen i en blandet fond og dermed uddelegere hele processen med at sammensætte en portefølje til investeringsforeningen.

En tredje årsag til den stigende anvendelse af blandede fonde kan være bankernes rådgivning til kunder. For en kunde med middel risikoprofil er det enkelt for rådgiveren at foreslå en blandet fond (fra bankens samarbejdspartner forstås) til at dække behovet. Det er let for rådgiveren, og det giver overblik hos kunden.

Aktieandelen afgør den overordnede risiko ...
Risikoen i en fond er defineret ud fra aktieandelen, så en fond med høj aktieandel har større risiko end en fond med lav aktieandel. Tabellen nedenunder viser, at lidt over halvdelen af midlerne er investeret i fonde med middel aktieandel.

... men tjek også andre risici
Der er mange fonde at vælge imellem, og indholdet i en fond har betydning for dit valg. Aktierisikoen er et godt pejlemærke for risiko, men aktier er jo ikke ens. Der er forskel på stabile aktier som Novo Nordisk, konjunkturfølsomme aktier som A.P. Møller-Mærsk og opstartsvirksomheder som mange af aktierne på First North. Sådan er det også for obligationerne i beholdningen, for der er forskel på korte, kursstabile obligationer og langfristede obligationer med højere effektiv rente, som også har en større kursrisiko.

Der er ingen genvej til overblik over fondens beholdninger. Du er nødt til at studere beholdningen på fondens hjemmeside eller hos Morningstar (www. morningstar.dk).

De fleste forestiller sig nok, at en fond køber aktier og obligationer direkte, men sådan er det ikke altid. Mange blandede fonde køber i stedet andele i fonde fra samme investeringsforening. Det er de såkaldte "fund-of-funds". For de blandede fonde med middel aktieandel bruger halvdelen af fondene denne metode. Ulempen er, at der ikke vælges frit blandt investeringsfonde, men altid en fond, der "hører til huset" og altså ikke nødvendigvis den bedste fond i kategorien.

For obligationer er der yderligere forhold, der flyver under investors radar. De fleste investorer tænker, at der investeres i sikre stats- og realkreditobligationer, men ofte er obligationsposterne virksomhedsobligationer og endda tit højrenteobligationer udstedt af virksomheder med ringe kreditværdighed.

Årsagen er, at de aktuelt meget lave renter på sikre papirer, der gør det fristende at investere i obligationer, der giver en højere rente – men som også har en højere risiko. Denne type obligationer kan give store kursudsving, der ikke passer godt sammen med lav eller middel risiko.

Da pandemien rasede stærkest i marts 2020, havde fonde med højrenteobligationer i gennemsnit givet et afkast for årets første tre måneder på minus 13 procent. Det var det samme, som globale aktier havde givet, så disse obligationer viste sig ikke at være værdifaste i nødens stund. Dårligste blandede fond med lav aktieandel havde givet minus 18 procent!

Det er derfor klogt at se på indholdet i en blandet fond, for der kan være dele af beholdningen, der er mere risikobehæftede, end man umiddelbart vil forvente ud fra den lave aktieandel.