Billede
Investorviden
Kursafhængig? Du er ikke alene
Er du typen, der tjekker aktiekurser på din mobiltelefon hvert andet øjeblik? Du er ikke alene. Faktisk viderefører du en mere end 100 år gammel tradition.
Allerede i 1907 lokkede restaurant Miller’s i New York med at frokostgæsterne kunne følge udviklingen på børsen i noget nær realtid på deres ”ticker”. Per telegraf blev aktiekurserne løbende gennem handelsdagen sendt til tickermaskiner uden for børsen, som spyttede endeløse strimler af papir ud.
Fænomenet har sat sig spor i de ”ticker codes”, der den dag i dag anvendes som genvej til at finde aktier på handelsplatforme og i databaser, for eksempel AAPL for Apple.