Krukker af guld. Keramik som investering

I juni blev en vase solgt på auktion i København for 760.000 kr. Med tillæg af auktions-salær og moms kom prisen op på en lille million kroner.

Der var ikke tale om et stykke kinesisk porcelæn fra Ming-dynastiet, men om en vase formgivet af Axel Salto og produceret på Den Kongelige Porcelænsfabrik i 1958. Selv om der er langt op til prisen på et maleri af Picasso eller visse moderne kunstnere, så illustrerer salget, at der også er penge at tjene på et muligvis overset område som keramik.

Faktisk var hammerslagsprisen ikke engang rekord for en vase af Axel Salto, der er det største navn blandt danske keramikere. I 2013 fik en tilsvarende vase hammerslag ved 1,2 mio.kr. Det interessante er, at for 25 år siden var Axel Saltos vaser nærmest usælgelige. For den passionerede og tålmodige samler har afkastet altså været betragteligt og i mellemtiden har man kunnet glæde sig over et flot kunstværk.

Men kan man overhovedet investere i keramik og hvordan kommer du i givet fald i gang?

Sådan ser  en million kroner ud - pakket ind i ler og glasur.

Foto: Bruun Rasmussen

Det (næsten) sikre kort – gamle mestre

Hanne Düring Krabbe, der er blandt Danmarks førende keramikeksperter med en fortid hos Bruun Rasmussens Kunstauktioner og 20th Century Decorative Arts i Bredgade, peger på, at det mest sikre kort er de etablerede navne. Det kunne - ud over Axel Salto – være keramikere som for eksempel Nils Thorsson, Inger Rokkjær, Gertrud Vasegaard og Jane Reumert.

Hun advarer dog også om, at priserne svinger, og at man derfor bør følge markedet tæt: ”Efter et hammerslag på rekordniveau - eller tæt på - vil der ofte dukke flere tilsvarende genstande op på markedet. Det kan sætte prisudviklingen i stå - eller ligefrem tilbage - i en periode.”

I modsætning til for eksempel malerkunst kan der eksistere flere næsten identiske værker, og i nogle tilfælde kan værkerne endda være i produktion efter keramikerens død:

”Nogle af Axel Saltos vaser blev produceret af Den Kongelige Porcelænsfabrik helt op i 70'erne, men blandt samlere er værker lavet før hans død i 1961 i højest kurs. Den dekorative værdi er naturligvis den samme og også nyere ting ople- ver god efterspørgsel”, fortæller Hanne Düring Krabbe.

Ligesom ved aktieinvestering er det en rigtigt god idé at lave en fundamentalanalyse inden køb. Toppriser opnås kun for genstande i perfekt stand. ”Er der slået en flis af skålen eller er der en revne i vasen, betyder det automatisk en lavere værdi - ofte endda en væsentligt lavere værdi”, afslutter keramikeksperten.

Blandt nulevende, etablerede keramikere peger Hanne Düring Krabbe blandt andre på Alev Siesbye, Per Weiss og Bodil Manz.

4 gode råd om køb af keramik

1Se så meget keramik som muligt. Opsøg små gallerier og keramikværkssteder, når du kører rundt i Danmark eller er på ferie. Tal med keramikerne og galleristerne om deres kolleger. På den måde dukker der nye navne op.

2Køb hellere ét enkelt godt stykke keramik end ti halvgode. De gode kunstnere er også gode håndværkere, men husk at et stort navn ikke altid er garanti for et stort værk.

3Sats på det nyskabende. Fremtidens vindere er ikke dem, der efterligner de andre. Axel Salto var meget forud for sin tid i sit formsprog.

4Stol på din egen smag og fornemmelse. Hvis du synes om en genstand, er der sandsynlig- vis også andre, der gør det, den dag du skal sælge. Og i mellemtiden skal du gerne nyde værket, så køb noget, der giver dig glæde og fornøjelse – uden at du tænker på det som en investering.

Nulevende keramikere med potentiale

Et godt udgangspunkt for at starte en samling af keramik er naturligvis at interesse sig for, hvad andre samlere køber. Netop nu og frem til 29. september viser Danmarks Keramik Museum, CLAY i Middelfart, udstillingen ”Yndlingsværker”, hvor 17 privatpersoner viser udvalgte værker frem fra deres samlinger. 

På Sophienholm nord for København vises frem til 8. september udstillingen ”100 års dansk keramik”, der med sine 500 værker giver et fint overblik over bredden i dansk keramik og samtidig vidner om den stigende interesse for denne kunstform. Udstillingen rykker senere i år videre til Skovgaard Museet i Viborg. Også Danmarks Designmuseum i København har en stor samling af keramik.

Et andet godt sted at søge inspiration og få et overblik over bredden inden for nutidig keramik er Ann Linnemanns galleri i Kronprinsessegade i København. Her har Ann Linnemann, der selv er uddannet pottemager og keramisk formgiver, på imponerende vis fundet plads til tæt ved 60 nulevende keramikeres værker på ganske få kvadratmeter. De mange keramikere samlet på et sted gør hendes galleri til noget nær unikt i Danmark.

Galleriet har eksisteret siden 2008. Priserne starter ved få hundrede kroner, mens de dyreste værker kan løbe op i 100.000 kr. For 3–5.000 kr. kan man dog erhverve sig et stykke original kunst og starte en samling.

De udstillede værker hos Ann Linnemann afspejler, hvordan keramik har udviklet sig til at være mere end bare brugskunst. Ann Linnemann kalder selv genstandene i galleriet for keramisk samtidskunst. Modsat tidligere keramikere som Axel Salto, der designede værker til serieproduktion hos Bing & Grøndahl eller Den Kongelige Porcelænsfabrik, laver mange af dagens keramikere originale, enkeltstående værker, som ofte er uden en egentlig brugsværdi - modsat en krukke eller vase af Axel Salto.

Den stigende interesse for keramik skyldes muligvis, at der i bogstaveligste forstand er tale om noget ganske jordnært, som mange søger tilbage til i en digital og virtuel verden. Det er i hvert fald en af Ann Linnemanns forklaringer. Hun peger også på keramikkens lange historie:

”Keramik er faktisk den ældste, eksisterende kunstform. Måske har nogen siddet og tegnet i sandet med en pind for mange tusinde år siden, men i dag er kun keramikken tilbage.”

Selv om Ann Linnemanns tilgang til keramik ikke er som investor, peger hun gerne på, at en køber af et stykke keramisk samtidskunst ofte får meget mere værdi, end han eller hun betaler for, da der kan gå rigtigt mange arbejdstimer til skabelsen af det enkelte værk.

”Uden at forklejne andre professioner, må man sige, at der ofte ligger meget mere arbejde bag et stykke keramik”, siger Ann Linnemann og fortsætter: ”Som med aktier er der ingen, der ved om værdien i kroner og øre går op eller ned. Køber kan vurdere om håndværket er i orden og om værket bygger på en original idé, men det vigtigste er, at kunstgenstanden giver ejeren værdi i form af glæden ved se på den”, slutter Ann Linnemann.

Alle forældre elsker alle deres børn, så Ann Linnemann undlader at pege på en eller flere nye keramikere, som kunne have større investeringspotentiale end andre.

Et godt bud er dog at se på keramikere, der allerede er repræsenteret på museer eller har udstillet på større, udenlandske gallerier. Det kunne for eksempel være Morten Løbner Espersen, Malene Müllertz, Sandra Davolio eller Marianne Nielsen.

Men husk, at ligesom de færreste malere viser sig at blive den nye Picasso, så er der heller ikke stor chance for, at du finder netop det stykke keramik, der om 25 eller 50 år er en million kroner værd.

Køb keramik, men køb det, fordi du synes om det. Hvis det viser sig at blive en god investering, er det en tillægsgevinst.