Kør porteføljen i pit

De finansielle markeder er en livlig størrelse. Kurserne bevæger sig op og ned, og det kan rykke balancen i din portefølje, så den ikke kører som smurt. Derfor er det sund fornuft at køre porteføljen i pitstop mindst en gang årligt.

Men til forskel fra et pitstop i Formel 1, hvor køreren har et team til at holde øje med bilens 'sundhedstilstand' og et utal af mekanikere til at foretage hurtige skift, må du selv tjekke sundhedstilstanden i din portefølje – med mindre du har købt andre til at gøre det.

Som gør-det-selv-investor finder du de vigtigste informationer, du får brug for, i din netbank. Dem kan du supplere med informationer, som du kan søge dig frem til på internettet.

Dit sundhedstjek kan deles op i tre trin.

1. Tjek fordelingen i din portefølje

Opgave: Tjek fordelingen af aktier, obligationer og kontanter. Har fordelingen ændret sig i forhold til det, du oprindeligt planlagde?
 

Input: Afkast og risiko hænger sammen. Og jo højere afkast, du forsøger at opnå, jo større kursudsving skal du være indstillet på at kunne tåle.

Nogle investorer har et mål om at blive velhavende meget hurtig – med den store risiko for tab, det indebærer - mens andre har som målsætning at forrente opsparingen på en måde, så købekraften løbende bevares. Det er de to yderpunkter, og i realiteten ligger alle investorer et sted indenfor disse to yderpunkter.

Som tommelfingerregel kan du regne med følgende afkast:

• Kontantbeholdning, 0 procent.
• 10-årig tysk statsobligation, 0,5 procent.
• Aktier i selskaber fra udviklende økonomier, 6 procent.
• Aktier i selskaber fra emerging markets, 8 procent.

Det er cirkatal ud fra de historiske erfaringer. Men der kan være store udsving undervejs. Som aktieinvestor skal du ikke blive forbavset over, at din opsparing i gode år forrentes med eksempelvis 25 procent, mens dårlige år giver et minus på 10 procent.

Alle med mere end fem års erfaring på aktiemarkedet har prøvet endnu større udsving – for eksempel at aktierne er faldet 20-30 procent inden for kort tid. Det skal du også være forberedt på, selv om du har en bred aktieportefølje. Er du klar til det? Hvis ikke, bør du skrue op for andelen af obligationer og/eller kontanter, fordi det stabiliserer den samlede portefølje, men vil formentlig reducerer dit samlede afkast over tid.

2. Tjek de største værdiændringer siden sidste pitstop

Opgave: Tjek om der er store stigninger eller kraftige fald i enkelte af dine investeringer. Har det ændret balancen i din portefølje? Og er det en ændring, du finder fornuftig?
 

Input: Hvis enkelte aktier er steget meget, bør du overveje, om det er på tide at trække gevinst hjem for at reducere aktiens vægt i porteføljen. Og er der aktier, der har tabt i værdi, bør du overveje, om du skal købe flere af samme aktie eller helt sælge aktien.
 

Værdiændringerne siden sidste pitstop kan også have ændret på din fordeling mellem store og små selskaber eller mellem vækst- og valueselskaber. Er ændringerne fornuftige i forhold til den strategi (fordeling), du oprindeligt planlagde?

3. Gør din portefølje fremtidssikker

Opgave: Tag bestik af udviklingen på finansmarkederne og tilret din portefølje til situationen, som du oplever den lige nu og i fremtiden.

Input: Her er nået til den del af pitstoppet, hvor du har brug for informationer, du sjældent kan finde i din netbank. Du skal tjekke, om porteføljen passer til det økonomiske klima, der tegner sig.

Medierne er fyldt med historier om handelskrig, opbremsning i væksten i Kina, strandede Brexit-forhandlinger, politisk ballade i Italien og så videre. Men er det det rigtige billede af retningen det næste år? Hvilken retning bevæger økonomien sig i? Hvordan vil renten udvikles sig? Hvordan går det med virksomhedernes indtjening?

Her vil jeg anbefale, at du samler informationer til et skema a la det, der er vist i tabellen – med informationer om udviklingen i 2018 og den nærmeste fremtid. Og jeg har oplistet nogle kilder, hvor du kan hente informationerne.

Mit billede af investeringsklimaet lige nu er:

Fakta er, at globalt er aktiemarkederne faldet to procent i 2018. Alle de toneangivende økonomier vokser pænt. Virksomhedernes økonomi udvikler sig pænt – indtjeningen vokser. Samlet betyder det, at aktierne er blevet billigere i 2018.

De risikofri investeringer giver fortsat ikke afkast, der er værd at bemærke - medmindre man er tilfreds med et afkast på 2,8 procent på to-årige amerikanske statsobligationer og kan leve med udsving i den amerikanske dollar, selv om det kan forbedre eller forværre et ellers stabilt afkast.

Det amerikanske marked er vinderen i 2018 på grund af lavere selskabsskatter. Men 24 procent højere indtjening har kun ført til kursstigninger på et par procent, fordi risiko-præmien er steget, da der forventes en recession i 2020 eller 2021.

I 2019 vil effekten af den lavere selskabsskat i USA klinge af.

Globalt ventes virksomhedernes indtjening at vokse 8-10 procent – det bygger på en stigning i den økonomiske aktivitet på 3,5 procent. Inflationen vil sandsynligvis stige lidt, fordi arbejdsløsheden er lav, og fordi energipriserne er steget 40 procent i løbet af 2018.

Asien - med Kina og Indien i front - er fortsat den region, der forventes at stige mest på lang sigt, men på grund af handelskrig m.m. er de asiatiske aktier faldet 15 procent i 2018. De kinesiske aktier er faldet 20 procent fra toppen. En optrappet handelskrig vil selvfølgelig have ugunstig indflydelse på indtjeningen.

I Europa er aktierne faldet otte procent (EuroStoxx 600) i 2018, selvom virksomhedernes indtjening er steget omkring otte procent. Politisk kaos i Italien og Brexit kan tage æren for det.

I Norden er der tegn på, at boligmarkedet begynder at flade ud efter flere år med stigninger, men ellers virker den økonomiske aktivitet at køre i et holdbart tempo.

Det danske aktiemarked er i 2018 faldet 11 procent (OMXC25), og kursudviklingen har været højst uensartet.

Så min konklusion for afkastmulighederne i 2019 er:
 

• Den risikofri rente er fortsat omkring nul. Ingen afkast og ingen risiko.
   
• Den økonomiske vækst er god, og inflation er ikke det store problem.
   
• Globalt er aktierne vurderet lavere end for et år siden og retningen i 2019 ser ud til at blive 6-10 procent højere. Hvis det økonomiske klima ikke ændrer sig, vil aktierne således stige 6-10 procent plus udbytter.
   
• Hvilke aktier, der vil performe bedst i 2019, er umuligt at gætte sig frem til. Men blandt professionelle investorer spores en øget interesse for mere stabile og forudsigelige selskaber, fordi de vil gardere sig mod en recession lidt nede ad vejen. Hvis du til gengæld er overbevist om, at den globale økonomi vil opleve et nyt opsving, skal du omvendt have flere bil-, skibs-, energi- og råvareaktier i porteføljen.
   
• Hvis du investerer mere langsigtet - flere år frem - så overvej en større eksponering mod Asien eller mod selskaber, der laver stor del af forretningen i Asien, fordi det er i Asien, den højeste vækst ser ud til at komme. Europa er ’low growth zone’. Og USA er, som stadig er verdens største marked, har kraftig stigende statslig gældsætning, som politikerne før eller siden bliver nødt til at tage fat om.
   
• Hold øje med, om der er tegn på en recession. Konsensus er, at der formentlig kommer en recession i 2020 eller 2021. Men husk, at selv konsensus ikke er en garanti for, at det faktisk sker.

God tur videre.