Investorviden

Investorkultur kræver mere end First North

Billede
Billede

Af
Steen Bech Andersen

Journalist og redaktør på Aktionæren

Hvis du var i tvivl om, hvorvidt investorkulturen har det skidt i Danmark, så giver Erhvervsministeriet svaret: Ja, der er lang vej igen. De virkeligt succesfulde vækstvirksomheder – med en enkelt markant undtagelse – søger væk. Det sker ved flytning fra Danmark, ved notering på en udenlandsk børs eller begge dele.

Syv ud af de ti største vækstvirksomheder etableret efter 2000 har flyttet hovedkvarteret væk fra Danmark, typisk på grund af problemer med at skaffe kapital eller kvalificeret arbejdskraft. Kun én virksomhed er børsnoteret i København, fire andre er noteret i udlandet.

Undtagelsen er Netcompany, der både har hovedkvarter og børsnotering i København, men som også henter 63 procent af sin omsætning hos den offentlige sektor. Der er muligvis en sammenhæng.