Investeringsforeningspriser 2020 - Metoden bag uddelingerne

Investeringsforeningerne

Investeringsforeninger har opnået en markant placering på det danske investeringsmarked. Siden den første danske investeringsfond blev oprettet i 1928, altså for godt 90 år siden, har de vundet indpas hos især de private investorer. Tal fra Nationalbanken viser, at private investorer nu har godt halvdelen af deres værdipapirer placeret hos investeringsforeningerne. Investeringsbeviser fylder altså mere end de direkte investeringer i obligationer og aktier hos de private investorer.

Godt 830.000 danskere svarende til hver syvende dansker ejer investeringsbeviser. De kan vælge mellem cirka 40 investeringsforeninger, der tilsammen har oprettet omkring 850 fonde (investeringsprodukter). Investeringsforeningerne er under tilsyn af Finanstilsynet og underkastet en række stærke lovkrav om investeringspolitikker samt oplysningskrav til investorerne.

Markedsværdien af investeringsbeviserne udgør ved årsskiftet godt 2.100 milliarder kroner, hvoraf detailfonde egnet for private investorer udgør godt 900 milliarder kroner. Der er altså tale om et stort marked med mange udbydere, og der er i lovgivningen stærke krav til oplysning om produkterne. Derfor kunne man forvente, at produkterne i et sådant marked ville være ret ens, hvad angår afkast.

Sådan er det ikke. Tager vi som eksempel den store gruppe af fonde, der investerer i aktier over hele verden, kan der ses følgende tal for afkastet i ti år:

Tabel 1. Afkast for fonde med aktier globalt

Kilde: Materiale fra FundCollect pr. 31.12.2019.

Tiårsperioden omfatter årene efter finanskrisen. Afkastene har generelt været flotte, men der har også været år med generelt negative afkast. Fondene har ikke udnyttet disse muligheder lige godt. Den bedste fond har givet et gennemsnitligt årligt afkast på 15,4 procent, medens den dårligste har givet et årligt afkast på langt under det halve, 6,0 procent. Forskellen mellem bedste og dårligste er meget stor, godt ni procent årligt. Og her taler vi om fonde, der er direkte sammenlignelige. Og hvad betyder disse tal så i praksis? Det ses i tabel 2. Hvis vi havde investeret 100 tusinde kroner for ti år siden, var de blevet til 419 tusinde kroner, hvis vi havde valgt den bedste fond - og kun blevet til 179 tusinde kroner, hvis vi havde valgt den dårligste. En forskel på 240 tusinde kroner - eller mere end det dobbelte af det investerede beløb.

Tabel 2. 10 års formueudvikling for fonde med aktier globalt. Jf. tabel 1.

Og vi troede måske, at foreningerne var lige gode, og at de investerede i stort set de samme aktier - det var, hvad bankrådgiveren fortalte!

Undersøgelser har vist, at der er en tendens til, at fonde med gode afkast vedbliver at klare sig bedre end gennemsnittet, ligesom fonde med dårlige afkast i gennemsnit vedbliver med at levere afkast under gennemsnittet. Vores materiale bekræfter dette, idet de fem fonde med globale aktier, der for tre år siden havde det højest afkast i en foregående femårs periode, også gav et højere afkast for de seneste tre år end gennemsnittet af tilsvarende fonde. Samme tendens ses, når risikoen inddrages og vi beregner et risikojusteret afkast. En investeringsstrategi kunne bestå i at vurdere sine investeringsfondes afkast en gang hvert år eller hvert andet år for at tjekke, om de valgte fonde fortsat giver gode afkast under hensyntagen til risikoen. Er en god fond faldet langt ned ad ranglisten, kan den udskiftes med en fond med bedre resultater.

Det er meget vigtigt at investere sin opsparing i "en god investeringsfond" og undgå en dårlig. Derfor bidrager Dansk Aktionærforening med at finde de gode fonde gennem den årlige karakterbog for investeringsfonde. Karakterbogen er nu udfyldt for 15. gang.

Sådan gør vi

En investor har følgende mål for sin investering:

• Højt afkast
• Lav risiko
• Lave omkostninger

De tre mål vil ofte stride mod hinanden, så derfor må vi vægte succeskriterierne sammen. Vi har til det formål konstrueret et måleværktøj, hvor det gælder om at få det højeste resultat fra en beregningsmodel for disse faktorer.

Regnestykket ser således ud:

DAF point = (afkast 1 år + afkast 3 år + afkast 5 år) - 5 • standardafvigelse - 5 • årlige omkostninger (ÅOP)
_{(NB: afkast 3 år, hhv. 5 år er akkumuleret afkast efter 3 og 5 år, altså inkl. rentes rente)} 

Afkast er målt ved afkast i henholdsvis ét år, tre år og fem år. Modellen tilsikrer så, at de nyeste afkast vægter mest, så pointene ikke alene skabes af resultater langt tilbage i tiden. Afkast det seneste år indgår således tre gange, medens afkast for fem år siden kun indgår én gang. Afkastene opgøres på grundlag af den indre værdi i investeringsfondene.

Risikoen måles ved standardafvigelsen på afkastene målt over fem år, dvs. jo større udsving i kurserne, desto større risiko er der.

Omkostninger reducerer automatisk afkastet, men vi har medtaget denne post særskilt. Fremtidige afkast er usikre, men omkostningerne vil blive afholdt, så man vil alt andet lige foretrække en fond med lave omkostninger frem for en fond med høje omkostninger. Vi anvender det ikke så mundrette ÅOP som omkostningsmåler. ÅOP er "årlige omkostninger i procent" og er fastlagt af brancheforeningen Finans Danmark sammen med Finanstilsynet og andre brancherepræsentanter, herunder Dansk Aktionærforening. Kort fortalt indeholder ÅOP alle omkostningselementer så som administrationsomkostninger, handelsomkostninger, indløsningsfradrag og emissionstillæg under en forudsætning om en investeringsperiode på syv år. De meget omtalte formidlingsprovisioner, hvor investeringsforeningerne betaler bankerne for rådgivning af kunderne, indgår også som en omkostningspost, der reducerer afkastet.

Data er venligt leveret af FundCollect A/S. FundCollect er et mindre analysehus, der er specialiseret i analyse af data omkring investeringsfonde.

Beregningsmodellen ovenfor giver resultaterne i form af DAF-point som vises her. Det skal understreges, at det kan være lidt tilfældigt, om en fond opnår en førsteplads eller en placering som nummer tre, men der er betydelig forskel på de historiske præstationer for fondene med de højeste antal DAF-point og fondene med bundplaceringer.

Beregningerne vedrører de historiske afkast, og der er ingen garanti for, at de gentager sig i fremtiden. Men hvis man som investor holder øje med afkastudviklingen og omkostningerne for de kårede fonde, har man et godt styringsværktøj til at sikre, at man investerer i de "gode" fonde - og ikke blot en fond fra den investeringsforening, éns bank har indgået en aftale med.

Opdeling

Investeringsfonde er opdelt i kategorier efter deres investeringsområde, for eksempel europæiske aktier eller korte danske obligationer. Finans Danmark opererer med 36 sådanne kategorier, og analyseinstituttet Morningstar anvender væsentligt flere, omkring 300. Vi anvender Finans Danmarks kategorier, og der er 30 kategorier for fonde med mindst fem års levetid. Mange af kategorierne er smalle i den forstand, at de kun indeholder få fonde. I 16 af kategorierne er der således under ti fonde, og i ti af kategorierne er der endda under fem fonde. For at give et mere overskueligt billede har vi opdelt fondene i obligationsbaserede fonde og aktiebaserede fonde. Inden for hver af disse opererer vi med lav risiko, middel risiko og høj risiko. Denne risikoopdeling er foretaget objektivt ud fra standardafvigelserne på afkastet (udsving i afkast). Grupperne er sammensat således, se tabel 3:

Tabel 3. Fonde opdelt efter risiko

Vore data omfatter de investeringsforeninger, der er medlem af Finans Danmark eller som leverer data til FundCollect. De typisk små investeringsforeninger, der ikke indrapporterer data, indgår således ikke i sammenligningerne. Endvidere er kun medtaget børsnoterede fonde, der er bedst tilgængelige for private investorer.

Kun fonde, der har eksisteret i fem år eller længere, indgår i sammenligningerne. Dette netop for at understrege vigtigheden af gode afkast over en længere periode. I alt indgår 326 fonde, tre flere end sidste år. Fonde, der markant skifter investeringsstrategi, udgår også, indtil fonden har fem års resultater at vise under den nye strategi.

Hedgefonde er ikke medtaget, da deres investeringsadfærd er så anderledes end andre fondes.

Som nævnt placeres fondene i en risikogruppe, der svarer til fondens risiko. Det medfører så, at fondene i en kategori kan være at finde i flere risikogrupper, alt efter fondens risikoprofil. Eksempelvis optræder fonde, der investerer i danske aktier i alle tre risikogrupper med de fleste placeret som middel risiko.