Man hører af og til, at børsintroduktioner altid giver et hurtigt positivt afkast til aktionærerne, så der er ikke så meget at tænke over: du skal bare tegne, hvad du kan.

Det er da også rigtigt, at børsintroduktioner i gennemsnit giver en hurtig gevinst i størrelsesordenen 10 til 15 procent. Men det er som sagt et gennemsnit, der dækker over, at nogle aktier klarer sig godt, når handelen starter, mens andre klarer sig dårligt.

For eksempel er den senest tilkomne aktie på First North, e-sportvirksomheden Astralis, aldrig blevet handlet over introduktionskursen på 8,95 kr., og aktionærerne kan efter knap et halvt år registrere et tab på 40 procent.

Stol ikke blindt på den hurtige gevinst

Det kunne være en strategi at investere automatisk i alle børsintroduktioner og dermed få det kortsigtede afkast på 10 til 15 procent. Problemet med denne strategi er, at du ikke nødvendigvis får lov at købe alle de aktier, du beder om. Ved de populære emissioner vil der typisk ske en reduktion af antallet af tildelte aktier til de enkelte aktionærer.

Da det typisk vil være ved eftertragtede emissioner, at kursen stiger efterfølgende, vil du få en relativt mindre andel i aktier, der klarer sig over gennemsnittet, og en relativt højere andel i aktier, der klarer sig under gennemsnittet. Dit samlede afkast vil derfor ikke blive i størrelsesordenen 10 til 15 procent, men lavere.

Du skal også huske på, at selv om en emission umiddelbart ser attraktiv ud, så kan der ofte gå et par uger fra du afgiver din ordre, til aktierne kan handles. Ordren er bindende, og meget kan ske på et par uger - hvilket coronakrisen er et glimrende eksempel på - og så kan den ”sikre” gevinst blive til et tab.

Gør dit hjemmearbejde

Den mindst risikofyldte strategi er derfor, at du gør dit hjemmearbejde og laver din egen vurdering af selskabets og aktiens potentiale - naturligvis med input fra alle de kilder, du kan komme i nærheden af.

Hvis du har tænkt dig at holde aktierne på langt sigt, er hjemmearbejdet endnu vigtigere. Selv om børsintroduktioner som gennemsnit giver et positivt afkast på kort sigt, så har de – stadigvæk som gennemsnit - svært ved at følge med resten af markedet på langt sigt. Det gør det derfor endnu vigtigere, at vælge de rigtige aktier fra starten.

Her er en kort tjekliste over ting, som du som minimum skal sætte dig ind i og overveje. Listen er ikke fuldstændig, men en god start.

Forstå hvad du køber

Det er mere end en god ide, at du sætter dig ind i virksomhedens forretningsmodel, så du har en fornemmelse af risikoen og undgår ubehagelige overraskelser på et senere tidspunkt.

Børsprospektet er desværre i høj grad skrevet af og for jurister, men se det alligevel igennem, og læs som minimum investorbrochuren, gå på opdagelse på selskabets hjemmeside, se webcasts fra investorpræsentationer, og søg i det hele taget information, hvor du kan finde det.

Nogle gode spørgsmål, du kan stille er: Hvad sælger virksomheden, til hvem og hvordan? Og hvorfor køber kunderne? Hvad gør virksomheden unik, eller sagt på en anden måde, hvad er det de kan, som andre ikke kan?

Hvis du har forstået, hvad der adskiller virksomheden, og du synes, det virker fornuftigt, så er der nok også andre, der har det på samme måde. Hvis der er noget, der virker uklart, er der nok også andre, der har svært ved at se ideen i at investere.

Hvor er virksomheden i sin udvikling?

Har virksomheden et produkt, der rent faktisk købes af nogen eller er der tale om produkter under udvikling? Og tjener virksomheden penge på den enkelte ordre, også selv om den ikke tjener penge på bundlinjen? Hvor stort er det potentielle marked? Er der nogle referencekunder, som kan give en vis sikkerhed for kvaliteten af virksomhedens produkter og ydelser. Og er virksomheden meget afhængig af nogle få kunder eller et enkelt produkt?

Hvem bliver dine medaktionærer?

Er der nogle store, velkendte navne blandt de investorer, der har givet forhåndstilsagn om at tegne aktier? Det kunne være pensionskasser, investeringsforeninger, private fonde eller kendte erhvervsfolk og iværksættere. Hvis der kun er ukendte navne – eller måske slet ingen tilsagn om forhåndstegning – kan det være et tegn på, at du skal tænke dig om en ekstra gang.

Tilstedeværelsen af ”kendte” investorer er ingen garanti for succes, men de har også gjort deres hjemmearbejde, så det giver en vis tryghed. Desuden risikerer du ikke, at alle aktierne fra emissioner vælter ud på markedet og trykker kursen umiddelbart efter noteringen, da denne type investorer er langsigtede.

Tjek også om der er en ”lock-up” periode, det vil sige en periode, hvor storaktionærer har afskåret sig fra at sælge deres aktier. Det er især relevant ved børsintroduktioner, hvor en hovedaktionær sælger delvist ud af sin beholdning.

Tegner ledelsen aktier?

Det giver ekstra tiltro til virksomheden, når ledelsen ”har hånden på kogepladen” - vel at mærke i kraft af en investering i selskabets aktier foretaget for rigtige penge og til samme kurs som de nye investorer ved emissionen.

Hvad skal pengene bruges til?

Tjek også hvad pengene fra emissionen skal bruges til. Du vil helst se, at de går til investering i produktudvikling, markedsføring eller opkøb af andre virksomheder, altså vækst, fremfor tilbagebetaling af gæld.