Investorviden

Her er de forventede afkast for aktier de kommende år

Billede
Hvad skal vi regne med af afkast i fremtiden? Et spørgsmål investorer og eksperter kontinuerligt kredser om, og nu er en af gættekonkurrencens vægtige stemmer på banen med et bud for både aktier og obligationer.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Kom gratis til InvestorUgen - Danmarks største investeringsfestival - fra 15. til 19. november. Du får aktietips, møder topchefer fra de største danske selskaber, og så bliver du klogere på, hvordan du gennemskuer, om din investering er bæredygtig.

Globale aktier vil over de kommende 10 år give et årligt afkast på 5,7 procent. Det vurderer Rådet for Afkastforventninger i rådets nye opgørelse for 1. halvår af 2022.

Forventningerne bliver brugt af pensionsselskaber og banker til at beregne forventede fremtidige investeringsafkast til kunderne.

”Som almindelig privatinvestor kan du bruge afkastrådets forventninger til at justere dine egne forventninger. Når rådet forventer et årligt afkast på 5,7 procent af globale aktier for de næste ti år, skal du have mere end almindelig høj selvtillid, hvis du tror, du kan lave et afkast på 10 procent om året i aktiemarkedet,” siger chefredaktør for magasinet Aktionæren Steen Bech Andersen.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig aktionærforeningens nyhedsbrev

Forventningen om 5,7 procent i nominelt afkast per år er delt op i to tal, som begge bruges i beregningen af fremtidige afkast.

I de første fem år af beregningen benyttes en forventning om et afkast på 5,6 procent, mens der i investeringsperiodens 6-10 år forventes et afkast på 5,8 procent.

Billede

På den helt lange bane, fra det 11 år og derefter, forventer rådet, at afkastene på aktier bliver 6,5 procent om året.

Risiko for store afvigelser
Samtidig vurderer de også risikoen for aktier gennem den såkaldte standardafvigelse. Standardafvigelsen vurderes til årligt at være 13,3 procent for globale aktier.

Rådet, der har professor ved Copenhagen Business School Jesper Rangvid i spidsen som formand, har også et bud på, hvordan det vil gå med aktier fra emerging markets.

Emerging markets vil give højeste afkast
Ifølge Rangvid og co. vil en investering i aktier fra emerging markets give et afkast på årligt 7,9 procent i de kommende 10 år.

Risikoen vurderes dog også til at være markant højere med en standardafvigelse på 22,8 procent. Du kan se en oversigt over rådets forventninger til standardafvigelser for de forskellige investeringsaktiver nederst.

Læs også: 'Jeg kan ikke se, hvad der skal stoppe aktiekursen'

Det forventede afkast fra aktier i emerging markets er også knækket over i to. I beregningens første fem år bruges en forventning til afkastet på 7,5 procent. Fra år 6-10 bruges et forventet afkast på 8,3 procent.

Bryder du dig ikke om risikoen i aktier, har Rådet for Afkastforventninger også et bud på, hvad du kan forvente af obligationer.

Positivt afkast for obligationer
På 1-10 års sigt kan du ifølge rådet forvente at få et årligt afkast på 0,2 procent i stats- og realkreditobligationer.

I beregningerne af afkast lyder forventningen dog på minus 0,4 procent per år fra år 1-5. Fra år 6-10 bruges en forventning om et afkast på 0,9 procent om året.

Læs også: Aktiechefen udpeger sine tech-favoritter

Den forventede standardafvigelse for stats- og realkreditobligationer lyder på 3,4 procent.

Afkast for virksomhedsobligationer
For Investment grade obligationer (virksomhedsobligationer, red.) lyder forventningen om et afkast på årlige 0,8 procent fra år 1-10.

I beregningen bruges dog en forventning om et afkast på minus 0,1 procent i år 1-5. I år 6-10 regner rådet med et afkast på 1,7 procent. Standardafvigelse er sat til 3,9.

De højeste forventede afkast på obligationer skal du ifølge Rådet for Afkastforventninger til Emerging Markets for at finde. Her får du et forventet årligt afkast på 3,1 procent fra år 1-10.

Den forventning bliver i beregningerne af afkast også delt op i to. Fra år 1-5 venter rådet, at du får 2,6 procent i årligt afkast, mens det lyder på 3,6 procent fra år 6-10.

Nominelle afkast
De forventede afkast er nominelle og før investeringsomkostninger.

Du kan se flere specifikke afkastforventninger fra Rådet for Afkastforventninger herunder.

Billede

Rådet har også et bud på, hvad inflationssatsen bliver i de kommende mange år, og de forventninger kan du se i tabellen her.

Billede

Afkast på kort sigt (1-5 år):

Billede

Afkast på mellemlang sigt (år 6-10):

Billede

Se de forventede standardafvigelser for de forventede afkast herunder:

Billede