Investorviden

Find tryghed i 50 års aktiehistorik

Billede
Med den seneste tids kursfald og uro på markederne, kan det være ganske rart at gå på jagt efter lidt tryghed i historikken. For de fleste giver det mening at have is i maven og holde sig til sin strategi.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Efter den seneste uro på aktiemarkederne, hvor danske aktier faldt 13 procent, amerikanske faldt 8,3 og globale faldt 6,3 procent fra 1. januar til 26. januar, kan det være rart at kigge lidt i statistikkerne fra fortiden.

Sælger man ud af sine aktier, når markederne falder, er der således en væsentlig risiko for, at man kommer til at stå på sidelinjen, når det går hurtigt op igen.

Det viser et stort udtræk af data, Nordea har lavet af de seneste 50 års kursfald på aktiemarkederne.

”Kigger vi på de seneste 50 års data for globale aktier står det klart, at det har været en dårlig investeringsstrategi at sælge lige efter et fald i markedet,” siger investeringsstrateg i Nordea Simon Kristiansen.

Få aktietips hver uge - tilmeld nyhedsbrevet her

Statistikkerne viser, at sandsynligheden for et positivt afkast i de følgende 6-12 måneder efter et fald i markedet på 8 procent, er højere end sandsynligheden for et positivt afkast under normale omstændigheder.

"Grunden til dette er, at markedet historisk set har haft en tendens til at komme stærkt igen efter nedture. Dette forklarer også, hvorfor vi ser et højere gennemsnitligt afkast efter fald i markedet,” siger Simon Kristiansen.
 

Billede

Investeringsstrategen peger på, at der også er tale om simpel matematik, fordi aktiemarkedet i gennemsnit har givet afkast omkring 10 procent årligt.

Storbank skruer op: Køb aktier nu

”Når du har oplevet et fald, skal aktiemarkedet løbe endnu stærkere for at nå de der 10 procent i afkast som vi cirka får i gennemsnit på globale aktier. Det betyder også, at der må være større sandsynlighed for et positivt afkast på den anden side af kursfaldet. Det er simpel matematik, når man ser på det over så mange år,” siger Simon Kristiansen.

Billede

Og statistikken vil også holde vand denne gang, spår Nordea og Simon Kristiansen. Banken har i hvert fald hævet sin anbefaling til bankens formuende kunder til såkaldt dobbelt overvægt.

Det vil sige, at i en portefølje, der som udgangspunkt ligger 50 procent aktier og 50 procent obligationer, har banken i den seneste tid haft en anbefaling om at have 55 procent aktier og 45 procent obligationer.

Valueinvestor om nyt opkøb: 'Aktien er meget mere værd'

Nu har Nordea skruet yderligere op for anbefalingen af aktier ved at anbefale det, de kalder en dobbeltovervægt.

”Det vil sige, at en portefølje med en halvdel hver til aktier og obligationer nu bør bestå af 60 procent aktier og 40 procent obligationer, hvor en neutral fordeling hedder 50/50,” siger bankens seniorstrateg Simon Kristiansen.

”Det er sjældent, at vi har så stor en overvægt af aktier. Men vi er overviste om, at aktier over de kommende måneder vil genvinde meget af det tabte i januar. Trods frygt for højere renter og geopolitiske spændinger har de stærke fundamentaløkonomiske forhold ikke ændret sig,” siger Simon Kristiansen.

Læs mere om årsagerne til Nordeas dobbelt overvægt i aktier her.

Artikler, analyser eller interviews mm. i magasinet Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i magasinet Aktionæren eller på Shareholders.dk.