Investorviden

Glem halvårsregnskaberne - hold øje med estimaterne

Billede
De amerikanske halvårsregnskaber står for døren, men ofte er det ikke selve regnskabet, men analytikernes reaktion, der er værd at holde øje med. Det gælder ikke mindst i en situation med stor usikkerhed som netop i øjeblikket, hvor mange virksomheder har droppet deres guidance med hensyn til den fremtidige indtjening
Billede
Frank Hvid Petersen

Af
Frank Hvid Petersen

Cand. polit., Økonomisk kommentator

Tre forhold er lige nu i fokus på de globale aktiemarkeder:

  • Udviklingen i COVID-19-pandemien, som er afgørende for hastigheden af normaliseringen af verdensøkonomien;
  • Jobtal fra de største lande for at få indtryk af, hvor hårdt forbrugerne rammes af arbejdsløshed under denne krise. Det rammer så igen privatforbruget og væksten;
  • Udmeldinger om penge- og finanspolitiske hjælpepakker for at holde vækst og aktiekurser oppe;

Meget snart vil markederne også begynde at indregne muligheden for en demokratisk jordskredssejr til november og dermed Joe Biden som præsident i USA med hvad det kan føre med sig af skatteforhøjelser til erhvervslivet og en generelt mere venstredrejet økonomisk politik.

Vil halvårsmeddelelserne give klarhed?

Men samtidig vil fokus i de kommende uger dreje sig mod de mange regnskaber for 2. kvartal fra de store S&P 500-selskaber. Spændingen er stor, fordi alle – investorer, virksomheder, økonomer og aktieanalytikere – har lige nu ekstremt svært ved at vurdere, hvor hårdt vores økonomier og virksomhedernes bundlinjer er ramt af coronakrisen.

Derfor vil regnskaberne og topchefernes udtalelser blive gransket nøje for at blive klogere på, hvordan det står til ude i virksomhederne. Men faktisk har det historisk vist sig at være endnu vigtigere at følge, hvad de ofte udskældte aktieanalytikere gør med deres forventninger til selskabernes indtjening.

Hvis analytikerne ud fra regnskaber og telefonkonferencer med ledelserne fornemmer, at det går bedre ude i virksomhederne, og at indtjeningen vil rette sig yderligere op i 2. halvår, så er der god mulighed for en fortsættelse af den igangværende aktieoptur. Og signalet, som du skal holde øje med, vil være, at aktieanalytikerne fastholder - eller ligefrem opjusterer - deres allerede pænt positive forventninger til virksomhedernes indtjening i 2. halvår.

Gode historiske eksempler

En bekræftelse på, at et spirende opsving er i gang og har ben at gå på, så vi blandt andet i sommeren 2003 efter nedturen i kølvandet på IT-boblen og den anden Golfkrig. Det samme oplevede vi i sommeren 2009 efter finanskrisen, og begge gange fortsatte aktieopturen ind i efteråret og endda flere år frem.

Hvis aktieanalytikerne omvendt fornemmer, at noget er galt derude, vil vi se en strøm af nedjusteringer af deres estimater for virksomhedernes indtjening. Det vil være et klart tegn på, at noget er galt, og at udsigterne ikke er for gode for 2. halvår. Aktiekurserne skal i så fald ned igen.

En sådan negativ udvikling oplevede vi i sommeren 2002. Her var den første fase af nedturen efter IT-boblen overstået. Chokket fra 11. september 2001 var ved at fortage sig, og igangsættelsen af præsident Bush’s krig mod terror havde givet ny optimisme.

Aktiekurserne havde derfor taget et pænt hop op i 1. halvår af 2002 i forventning om, at et nyt økonomisk opsving var i gang og ville fortsætte i 2. halvår. Men aktieanalytikerne fornemmer hurtigt på 2. kvartalsregnskaberne i juli 2002, at noget er helt galt. De går straks i gang med at rundbarbere deres estimater for virksomhedernes indtjening i 2H02.

Og ganske rigtigt. Opsvinget gik i stå, aktiekurserne raslede ned i efteråret 2002 og retningen på aktieanalytikernes justeringer af deres estimater var igen en vigtig strømpil.

Udviklingen i aktiekurserne har historisk været drevet af indtjeningsudviklingen i virksomhederne. Korrelationen er på godt 90 pct. og det er derfor, at aktieanalytikernes estimatændringer er en vigtig indikator for retningen på aktiemarkedet på trods af centralbankernes QE-programmer.

Følg selv med i udviklingen

De fleste professionelle markedsaktører kan dagligt følge den globale aktieanalysehærs op- og nedjusteringer via deres hundedyre Bloomberg-terminal eller anden informationsadgang.

For os mere almindelige investorer, der ikke vil brænde flere hundrede tusinder kroner at på et stykke informationslegetøj, er der andre og heldigvis gratis muligheder for at følge med.

På factset.com har chefanalytiker John Butters en ugentlig klumme, som du gratis kan abonnere på. Her gennemgår han udviklingen i de amerikanske analytikeres forventninger til S&P 500-selskabernes indtjening, både for indeværende kvartal og kommende kvartaler. Her findes også et væld af information om de 11 hovedsektorer.

En anden mulighed er Ed Yardenis fantastiske hjemmeside yardeni.com, hvor den tidligere topstrateg fra Deutsche Bank og nu uafhængige markedskommentator, lægger en guldgrube af data frem. Noget koster, andet er gratis. Det sidste gælder blandt andet graferne for udviklingen i aktieanalytikernes estimatændringer.

Begge dataadgange viser lige nu, at de massive nedjusteringer af analytikernes estimater er stoppet, hvilket er et positivt signal, men også et minimumskrav for at undgå en alvorlig aktienedtur.

Udfordringen er, at historisk mange selskaber helt har skrottet deres ”guidance” for 2020. I den situation bliver det ekstra vigtigt at følge halvårsregnskaberne - og aktieanalytikernes reaktion, som vil være en væsentlig ”driver” for aktiemarkedet i de kommende uger.