Billede
Investorviden
Giv din privatøkonomi et coronatjek
De seneste måneder har vist os alle, at økonomi er en uforudsigelig størrelse – både verdensøkonomien og for mange desværre også de personlige finanser. Her er seks gode råd til at skabe luft og overblik i din egen økonomi.
1) Læg et budget
HVIS DU HAR OVERSKUD PÅ KONTOEN
Har du gennemgået din økonomi og fået penge til rådighed, som du gerne vil bruge på for eksempel forbrugsgoder, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan markedet for det enkelte produkt ser ud i øjeblikket.
Coronakrisen har for eksempel fået bilsalget til at falde drastisk, så står du og mangler en ny bil, er det nu, du skal have fat i bilhandleren for at få et godt tilbud. Derimod er efterspørgslen på teknologiske produkter som computere eller VR-briller steget markant de seneste måneder, og det kan ende med at presse priserne i vejret.
Har du overblik over, hvad du bruger dine penge på? Det er der i hvert fald mange, der ikke har. Derfor kan det være en god ide at gennemgå dine kontoudtog og diverse kvitteringer, selvom det kan lyde både kedeligt og besværligt. Det kan nemlig hjælpe dig med at danne et overblik over, hvad dine penge egentlig går til.
For at få det helt store og detaljerede overblik, kan et budgetskema være en stor hjælp. Her kan du gøre det helt enkelt ved at inddele din økonomi i månedlige indtægter og månedlige udgifter. Du kan dog også arbejde med et mere detaljeret budget, der deler dine udgifter og indkomst op i kategorier og underkategorier.
Ved at notere og udregne alle dine månedlige indtægter og udgifter, kan du samtidig se, hvor du kan spare i fremtiden. Måske der ryger lidt for mange ekstra varer ned i kurven på indkøbsturen, eller der her i coronatiden er blevet brugt lidt for mange penge på take-away?
Fald i salg af beklædning
fra fysiske butikker i april i forhold til april 2019:
16,6 procent
Ligegyldigt hvilken økonomisk synder, der huserer i din hverdag, vil et overblik kunne påvirke din fremtidige måde at bruge penge på. Samtidig kan budgettet også bruges til at ”rykke rundt” på pengene, så du i fremtiden bruger dine midler mere hensigtsmæssigt.
2) Ryd op i dine månedlige udgifter
Nogle udgifter kan være svære at ændre på. Det gælder for eksempel husleje og andre boligudgifter. Men mange andre faste udgifter kan du faktisk spare mange penge på. Det kræver blot, at du aktivt gør en indsats for at undersøge dem.
Når du har gennemgået dine kontoudtog som forklaret under punkt 1, får du nemlig også overblik over, om der er abonnementer, du aldrig bruger. Findes der noget værre end at betale for noget, du ikke bruger? Nej vel? Få det afmeldt og brug pengene på noget andet.
Det kan for eksempel være, at du hver måned betaler til din gamle Netflix-konto, selvom streamingtjenesten samtidig indgår i dit mobilabonnement. Eller at du stadig betaler til HBO, selvom du kun købte et abonnement for at se Games of Thrones-finalen. Rigtig mange af den slags abonnementer fortsætter, indtil du selv afmelder dem.
28 procent
faldt bilsalget i Danmark i april i forhold til samme måned i fjor.
Det kan også være, at du – i stedet for at afmelde – skal finde billigere løsninger end de eksisterende. Her kan det for eksempel være en god idé at kigge på mobil-, magasin- og fitnessabonnementer eller din TV-pakke. Selv om du tænker, at det kun er småbeløb, kan det samlet set blive til en stor sum penge på et helt år.
3) Tjek din bank
SKIFT BANK PÅ NETTET
Hvis dit tjek af din nuværende bank har givet dig lyst til at undersøge mulighederne hos andre banker, behøver et bankskifte ikke være langsommeligt og besværligt. Et digitalt bankskifte kan gennemføres på under 14 dage.
Det er svært at gennemgå sin økonomi uden at rette fokus mod sin bank. Her kan du med fordel undersøge, om dine låneforhold er de mest gunstige i din aktuelle situation, om du får renter på din opsparing og om din bank generelt er for dyr for dig.
Mange ved ikke, at der er forskel på priserne fra bank til bank. Det er jo ikke noget, man som sådan tager stilling til i hverdagen.
Her kan du selv vælge at bruge tid på at undersøge dine muligheder både i din egen og i andre banker, eller du kan bruge en hjemmeside som Mybanker.dk, hvor du kan indhente tilbud fra op til tre banker. På den måde kan du se, om dine nuværende forhold i banken er optimale for dig og din økonomiske situation. Samtidig kan du få hjælp til hele processen, hvis du skulle vælge at skifte bank.
49.400
personer
blev arbejdsløse fra
februar til april i år.
4) Lav en opsparing
Savner du også at komme ud at rejse? Eller har karantænen i hjemmet fået dig til at drømme om at flytte til noget større eller investere i et sommerhus? Så kan det være en god ide at begynde at spare op.
Når du har fået dit budget på plads, kan du derfor overveje, om du vil begynde at spare systematisk op, og hvor meget du har råd til at sætte til side hver måned.
Uanset om din opsparing har et formål eller ej, kan det godt betale sig at sætte lidt til side hver måned til uforudsete udgifter. Hvis bilen går i stykker eller køleskabet pludselig står af, er det nemlig godt at kunne tage lidt penge fra opsparingen, uden at det vælter hele månedens budget.
80 procent
af alle danske lønmodtagere er medlem af en A-kasse.
5) Få styr på dine forsikringer
Når du har tjekket din bank, kan du med fordel fortsætte med at give dine forsikringer et hovedeftersyn.
Her bør du undersøge, om du har den rigtige selvrisiko, den rigtige forsikringssum og ikke mindst, om du er dobbeltforsikret i kraft af andre forsikringer gennem for eksempel fagforening eller pensionskasse.
HUSK A-KASSEN
Coronakrisen har fået ledigheden til at stige i Danmark. Hvad enten du er en af de ramte i den forbindelse, eller du stadig har dit job, så er det vigtigt at tage stilling til medlemskab af en A-kasse.
Det er nemlig A-kassen, der sikrer dig retten til dagpenge, hvis du skulle stå uden arbejde. Er du derimod ikke medlem, kan du kun modtage kontanthjælp. Forskellen på dagpenge og kontanthjælp er faktisk på flere tusinde kroner om måneden, og derfor kan det altså godt betale sig at tænke langsigtet og melde sig ind i en A-kasse allerede nu.
Til sidst bør du undersøge, hvordan du er stillet i fremtiden. Er du forsikret i tilfælde af tabt arbejdsevne, død eller kritisk sygdom? Hvis nej, er det så noget, du burde være? Derudover kan du se på, om du betaler nok til pension, og om du betaler ind til de rigtige ordninger.
6) Glem ikke pensionen
En sidste ting, når du gennemgår din økonomi, er pensionsopsparingen. Det kan være svært at vurdere, om dit pensionsselskab er en god eller dårlig forvalter af din pension, fordi der er en meget lille sammenhæng mellem dem, der leverer et stort afkast et givent år, og dem, der gør det året efter. Alligevel kan det være en god idé at tjekke, hvordan dit pensionsselskabs historik ser ud, og om det er det bedste for dig.
Derudover kan du overveje at øge risikoen på din pensionsopsparing. Her er det vigtigt at huske, at selvom du går på pension som 68-årig, skal en del af dine penge først bruges 10-15 år senere. Der er altså en lang tidshorisont at investere over, og det giver mulighed for at øge afkastet, hvis du øger din risiko.
Dette giver dog selvsagt også større risiko for tab, så det vigtigste er at sørge for ikke at investere på en måde, der kan tvinge dig til at realisere din investering på et uheldigt tidspunkt.
