Giv Danmark et stabilt skattesystem

Uanset om man holder med de røde eller de blå, så burde vi starte ”Folkebevægelsen mod ændringer i skattesystemet”. Jeg vil gerne stille op som formand.

Ovenstående er selvfølgelig sat lidt på spidsen, fordi der kan jo af og til være gode argumenter for at ændre på en skattesats eller foretage en ændring i pensionssystemet. Men ser man tilbage på, hvad der er sket af ændringer i skatte- og pensionssystemet over de seneste godt 10 år, så er man også nødt til at spørge sig selv om, hvorvidt alle de mange forandringer gavner eller gør skade, og om der kommer et tidspunkt, hvor nok er nok.

Efter min mening er der ikke tvivl om, at vores komplicerede skattesystem er en medvirkede årsag til, at den danske investeringskultur har mere trange kår, end hvad gavnligt er.

I mit daglige virke som rådgiver oplever jeg, at en del giver op, allerede inden de får begyndt. Det er simpelthen for komplekst, og så kan konklusionen være, at det er bedst at lade helt være. Det må efter min mening ikke ske.

Aktuelt kan vi konstatere, at der er forslag i høring om at bringe skatten på aktieindkomst op til 45 procent igen for at finansiere den såkaldte Arne-pension. Og de unoterede investeringer, som man for kort tid siden måtte have i en aldersopsparing, må nu ikke være der længere. Sidstnævnte er reelt lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvilket strider med almindelige principper i dansk ret.

Det er blot to eksempler af en lang række ændringer inden for de seneste mange år. Vi har også set indskud på kapitalpension bortfalde og blive erstattet af aldersopsparing i 2013 og fem år senere blev grænsen for indskud på aldersopsparingen pludselig ændret fra 29.600 kroner til 5100 eller 46.000 kroner alt afhængig af, hvornår du skulle på pension. Kompliceret? I den grad.

Og eksemplerne på de mange forandringer står i kø: Vi har også set en stigende folkepensionsalder, så det ikke er let at vide, hvornår man kan regne med, at ens tid på arbejdsmarkedet er omme. Selve pensionsudbetalingsalderen blev ændret fra 5 til 3 år før folkepensionsalderen i 2018, så vi nu har tre mulige udbetalingstidspunkter; 60 år og henholdsvis 5 og 3 år før folkepensionsalderen. Det gælder om at holde tungen lige i munden.

Pensionsafkastbeskatningen (PAL-skatten) gik heller ikke ram forbi, da den i forbindelse med finansloven 2012 blev hævet fra 15 til 15,3 procent.

Når det gælder investeringer i frie midler, fik vi tilbage i 2009 en ændring af beskatningen af investeringsselskaber, som overgik til lagerbeskatning. I år er akkumulerende aktieafdelinger fra investeringsforeninger og aktiebaserede ETF’er så ændret fra kapitalindkomst til aktieindkomst, men er fortsat lagerbeskattet.

Aktieindkomstens højeste sats blev reduceret fra 45 til 42 procent i 2010, og i 2012 blev laveste sats sænket fra 28 til de nuværende 27 procent. I 2021 går planerne altså i retning af at hæve højeste sats igen til 45 procent.

Marginalskatteprocenten på kapitalindkomst faldt mellem 2009 og 2016 fra cirka 60 procent til 42 procent, og også denne sats står måske foran en ny stigning til 45 procent.

Sidste år fik vi så muligheden for at oprette en aktiesparekonto, som igen er et nyt skattemiljø med 17 procent lagerbeskatning og med et indskudsloft, der p.t. lyder på 100.000 kroner.

Har man et selskab, kommer der også løbende ændringer til. Blandt andet er det såkaldte ejertidsnedslag på op til 25 procent af avancen i hovedaktionæraktier i år blevet fjernet med tilbagevirkende kraft, ligesom der både i 2017 og 2020 er sket ændringer af afgiften ved generationsskifte.

Ja, undskyld opremsningen, som ikke engang er fyldestgørende, men det er vigtigt for at illustrere pointen om, hvor forvirrende de mange forandringer bliver i længden for den menige dansker, der nærmest på forhånd bliver skræmt bort fra at tage vare på egen økonomi.

Det er i udgangspunktet godt for sådan en som mig, der lever af at yde rådgivning og igen og igen gentage over for mine kunder, at man skal huske at lægge en investeringsplan og sørge for sit årlige serviceeftersyn af sin privatøkonomi.

Spørgsmålet er dog, om det i længden ikke ville gavne vores land mere, hvis vi fik skabt en sund investorkultur med et mere gennemskueligt skatte- og pensionssystem. Med de konstante forandringer vi ser nu, kan den opgave være næsten umulig at føre ud i praksis.

På den måde risikerer vi, at alt for få træffer de optimale valg, men bare lader pengene stå på en bankbog eller nedbringer det lavt forrentede realkreditlån frem for at investere i arbejdspladser og vækst og bruger som undskyldning, at det er umuligt at finde rundt i lovgivning, der hele tiden forandres.

Den gode nyhed er, at en årrække med ro og stabilitet i skatte- og pensionssystemet kan være med til afhjælpe problematikken. Så ved folk, hvad de har at forholde sig til.