Er overvågningen af kursfusk ude af trit med virkeligheden?

De færreste havde vel hørt om selskabet Orphazyme, inden selskabets aktiekurs pludselig gik amok, hvilket bl.a. har været flittigt dækket af Berlingske Business.

Den store interesse skyldes, at selskabets aktiekurs har været udsat for en helt ekstrem rutsjetur, der ikke kan forklares ud fra fundamentale økonomiske forhold fra selskabets side. Nogle dage steg kursen i USA mere end 1.300 procent, mens den daglige kursstigning herhjemme har været over 300 procent.

Men nogen må i sagens natur have antændt kursraketten. Det store spørgsmål er, om det er gået lovligt til? Her tænker jeg især på forbuddet mod markedsmanipulation, som er strafbart i både USA og EU. Men hvad hjælper dette, hvis håndhævelsen er mangelfuld?

Baggrunden er, at Orphazyme er et lille børsnoteret selskab, som både er noteret på Nasdaq Copenhagen og i USA (via ADS’ere).

Selskabet havde ansøgt de amerikanske sundhedsmyndigheder om godkendelse af selskabets vigtigste medicinske produkt. Efter planen skulle myndighederne sige ”GO” eller ”No GO” d. 17. juni i år.

Der var ikke indikationer af, at nogle investorer havde haft insider viden, om de amerikanske myndigheders vurdering. Myndighederne endte med at vende tommelfingeren nedad og ikke overraskende, så styrtdykkede kursen, men den har efterfølgende rettet sig og ligger i skrivende stund på ca. kurs 47.

Kursen holdes bl.a. i live fordi, det europæiske lægemiddelagentur senere på året ventes at skulle vurdere selskabets ansøgning i EU.

Parallellerne til Gamestop
Sagen giver genklang til det amerikanske selskab Gamestops vilde kursridt. Gamestop oplevede også en uventet og ekstrem kursstigning, som for alvor tog fart i midten af januar 2021.

Aktien havde været noteret i mange år i USA og kursen lå stabilt omkring 10 -20. Så pludselig tog kursridtet fart. Eksempelvis var kursen d. 12. januar 2021 knap 20. Den 21. januar var kursen steget til 39,23 og så eksploderede kursen efterfølgende og toppede d. 27. januar, hvor kursen var 347. Kort efter faldt kursen drastisk igen til lidt over 50 hen over februar.

Pointen er, at selskabet ikke havde noget nyt at fortælle markedet, hvis man ser på de seneste fondsbørsmeddelelser fra selskabet.

Årsagen til kursstigningen var derimod kort fortalt, at en masse små aktionærer mødtes på de sociale medier, hvor de havde dannet en fælles forståelse for, at de skulle slå de professionelle hedgefonde, som havde satset på, at aktien faldt.

Ved at puste kursen op, stiger tabet hos shortsælgerne, når de skal ud efterfølgende og tilbagekøbe aktierne, efter at have shortet dem. Dette får efterspørgslen efter aktien til at stige, hvilket i princippet på kort sigt, kan give en gevinst til ”de folkelige” modspekulanter. Billedet var dog mere grumset, eftersom store spillere som BlackRock også købte op i aktien (13,2%, d. 26. januar, og købet var foretaget inden kursstigningen satte ind, nemlig d. 31. december).

Det er således ikke tale om, at ændringerne i aktiekursen kun skyldtes ”folkeligt” pres, men at store investorer også var med i spillet.

Det interessante er dog, at de pludselige bratte kursstigninger ikke bunder i økonomiske realiteter fra selskabets side. Ser man på selskabets hjemmeside over listen af fondsbørsmeddelelser, så fremgik det ikke, at selskabet forventede at gå en gylden fremtid i møde, snarere tværtimod.

En akties værdi er defineret som nutidsværdien af alle fremtidige dividender tilbagediskonteret med kapitalomkostningerne, hvilket bl.a. indgår i den såkaldte Gordons Vækstmodel.

Gamestops 5 årlige dividende vækst er imidlertid negativ med 22% og den årlige vækstrate i omsætningen de sidste 5 år har været negativ med 7 %. Seneste års Net Income er minus 464 mio. USD. Alle økonomiske nøgletal fra selskabet peger desuden i retning af, at selskabet er ”dødt”, dog uden at ledelsen tilsyneladende er klar over det! Dette var grunden til, at hedgefondene oprindeligt gik ind og shortede aktien.

Sagen med Orphazymes ligner Gamestop til forveksling, men så alligevel ikke. Det er ikke oplyst, at Orphazymes aktiekurs har været voldsomt shortet af professionelle spekulanter. Men hændelsesforløbene har dog mange fællestræk, især mobiliseringen af private lykkeriddere på internettet.  

Hvem antændte Orphazymes kursraket? Hvis ikke selskabet, hvem var det så?
Orphazymes udsendte en fondsbørs meddelelse d. 11. juni 2021, hvor selskabet åbent erkendte, at man ikke anede, hvorfor dets aktiekurs opført sig som den gjorde.

Selskabet erkender, at kursen og handelsvolumen har været helt ekstreme, og oplyser at: ”The company is not aware of any material change in its clinical development programs, financial condition or results of operations that could explain such price volatility of trading volume that has occurred since June 10, 2021”.

Selskabet advarede kløgtigt imod, at håbefulde spekulanter kastede sig ud i aktien. Set i bakspejlet, er det min vurdering, at man overhovedet ikke kan klandre selskabets håndtering af sagen.

Men forløbet må alligevel give anledning til bekymring og eftertanke, også blandt andre børsnoterede selskaber, men især blandt myndighederne dvs. Finanstilsynet, som påser reglernes overholdelse.

Når en fjer bliver til ti høns – rygtebørsen på internettet
Aktieanalyse af pharma selskaber, forudsætter særligt indsigt i branchen, hvilket de færrest private lykkeriddere må antages at have. Faren for misinformation er således ganske betydelig. Eksempelvis, fremgår det af flere indlæg på internettet, at selskabets lægemiddel kunne kurere den sjældne sygdom ”Niemann-Pick type C, men sagen er den, at midlet muligvis kun kan bremse sygdommens udvikling.

Det er især på internetplatformene Reddit og Stockwits (under $ORPH), hvor rygterne kan få frit spil. På Stocwits ses bl.a. følgende udsagn: “Follow me if you would like 20k gains over past 3 days with portfolio. Let this pop like an ORPHasm!!!!”, “We are going to see a big run today, we reversed trend yesterday by not letting the shorts push the price lower! Today we return to double digits!”, “Going to be an amazing day for us! Keep pushing up the price! Shorts can't steal our dreams from us!”, “If $ORPH hit $77.77 from $5.35 and went 1300% in 1 day at 80% short, imagine what we’ll do? We are 200% shorted only a 9.2m float and at a higher start price. Fuck the moon, we out to Saturn! 🪐”, “Attention attention. To all bag holders. sell your bag at a loss. Then orph will rise faster again”.

Det er ganske underholdende at læse de mange indlæg, men deltagernes analytiske sans, må nærmest betragtes som ikke eksisterende, hvilket bl.a. dette udsagn eksemplificerer, hvor vedkommende åbenbart tror, at selskabet udvikler en Covid- vaccine. “$ORPH come on let get this covid vaccine approved!!!”.

Forbuddet mod markedsmanipulation
Det er strafbart at deltage eller forsøge at deltage i markedsmisbrug. Straffen er ubetinget fængsel, som under særligt skærpende omstændigheder straffes med fængsel indtil 6 år.  

Reglerne om markedsmanipulation findes i EU's Markedsmisbrugsforordning, som definerer markedsmanipulation (tidligere kaldt kursmanipulation) som adfærd, der giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på et finansielt instrument (dvs. ”aktie”), der får kursen til at ligge på et unormalt eller kunstigt niveau.

Dette kan bl.a. ske gennem udbredelse af oplysninger gennem medierne, herunder internettet bl.a. spredning af rygter, vel vidende, at oplysningerne er urigtige eller vildledende.

Det kan også ske via de elektroniske medier ved at udsende en meningstilkendelse om en aktie, efter på forhånd at have erhvervet aktier i selskaber og ved senere at drage fordel af den måde, hvorpå de tilkendegivne holdninger påvirker kursen, uden samtidig at have afsløret interessekonflikten over for offentligheden på korrekt og effektiv vis.

Det sidste er bl.a. set i Danmark, hvor en redaktør af Penge og Privatøkonomi blev dømt for at tale en aktie op i pris og selv tjente penge på det. Det skete ved, at han forinden købte aktier i selskabet ”Lastas”, hvorefter han skrev en artikel med overskriften ”Lastas til lavpris”. Ikke overraskende steg kursen og han scorede gevinsten efterfølgende.

Markedsmanipulation kan også ske ved, at en person eller flere i fællesskab opnår en dominerende stilling på markedet, med den virkning eller antagelige virkning, at købs- og salgskurser påvirkes direkte eller indirekte. Det er således ikke et krav, at der rent faktisk sker en efterfølgende faktisk påvirkning af kursen, men at adfærden er egnet til at påvirke kursen.

Generelt kan markedsmanipulation ske via bestemte typer af handelsadfærd og/eller udbredelse af vildledende/urigtige oplysninger, hvilket der er givet eksempler på i Markedsmisbrugsordningens Bilag I samt den tilhørende såkaldte Delegerede forordnings 2016/522 indikatorer for markedsmisbrug i Bilag II.

Markedsmisbrug er således defineret ret bredt og det er op til domstolene at vurdere den konkrete sag, men hovedkategorierne er vildledning gennem handelsadfærd eller udspredelse af falske/manipulerende oplysninger.

Myndighederne bør komme ud af busken
Markedsmanipulation skader tilliden til aktiemarkedet. Dette gælder også ekstreme kursudsving, der kommer ud af det blå, uanset om de måtte være strafbare eller ej. Det handler i bund og grund om tillid til aktiemarkedets funktion. Der er ingen på sigt, som drager fordel af store uforklarlige kursændringer.

Dette kan nemlig afholde virksomheder fra at gå på børsen og hente frisk kapital. Netop derfor har vi et forbud mod markedsmanipulation (lige som et forbud mod insiderhandel), hvor straffen som nævnt er hård, men hvad hjælper dette, hvis risikoen for at blive opdaget, er minimal?

Et andet relevant spørgsmål er, om myndighederne overhovedet er i stand til at spotte markedsmanipulation, som foregår på diverse internet fora? En ting er sikkert, der er behov for en stærkere håndhævelse og især overvågning af reglerne, især af private spekulanter på internettet, hvis der ikke skal gå kasino i aktiemarkedet.  

“When the capital development of a country becomes a by-product of the activities of a casino, the job is likely to be ill-done”, citat af John Maynard Keynes.