Er blå det nye sort?
De færreste havde hørt om BlueNord, da Dansk Aktionærforenings Aktie Grand Prix blev afholdt på InvestorDagen i Odense. Den norske aktie, der for nyligt skiftede navn fra Noreco til det mere poetiske BlueNord, var Michael Friis' bud på en aktuel vinderaktie i de kommende seks måneder.
Selskabet ejer 37 procent af rettighederne til at udvinde naturgas i Thyrafeltet i Nordsøen. En produktion, der genopstartes netop i disse måneder efter Ruslands invasion af Ukraine og den følgende energikrise. Det er derfor også endnu usikkert, hvordan markedet vil reagere på BlueNords forretning i takt med, at produktionen etableres. Målet er, at Thyrafeltet på sigt skal kunne forsyne det europæiske gasmarked med hele 10 procent af det samlede forbrug. Selv om udvindingen af naturgas sker med 30 procent mindre CO2-udledning end tidligere, kommer aktien næppe ind på grøn stue. Det er dog ingen hindring for, at den kan deltage i Aktie Grand Prix’et.
At dømme efter navnet fristes man til at spørge, om blå mon bliver det nye sort?
Herunder kan du se hele indslaget fra InvestorDagen:
Abonner på vores Youtube-kanal her:
Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.