Investorviden

Den billigste aktiesparekonto lige nu

Billede
Det er nemt at investere gennem en aktiesparekonto, og det er også billigt, slår en ny undersøgelse fast.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Forbrugerrådet Tænk har testet aktiesparekonti i syv forskellige banker. Konklusionen er, at det er billigst at lave en aktiesparekonto hos investeringsbanken Nordnet.

Således har det kostet 158 kroner at oprette og købe syv forskellige værdipapirer, der består af en fiktiv modelportefølje, som Forbrugerrådet Tænk har skabt til formålet.

”Nordnet er bedst i test på grund af handelsplatformens lave gebyrer. Man betaler hverken oprettelse eller årlige gebyrer, og så foregår prisen per handel til et fast lavt gebyr - dog med valutakurstillæg ved handel med udenlandske aktier og fonde,” siger projektleder hos Forbrugerrådet Tænk Emil Rosager Schaarup.

Testen er lavet i en periode, hvor Nordnet kører med kampagnepriser på kurtage i aktiesparekontoen frem til juni 2022. Indtil da koster det 10 kroner at lave en handel.

Testens sidsteplads sætter Arbejdernes Landsbank sig på med samlede omkostninger på 656 kroner.

Testen viser, hvad det koster at etablere og have en aktiesparekonto det først år i syv forskellige banker. Du kan læse mere om testen hos Forbrugerrådet Tænk her.