Aktiefesten vil fortsætte - eller vil den?
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.
En yndet sport i finansverdenen er at se på alle mulige tal og historiske statistikker for derud fra at kunne udlede, om renten, aktiemarkedet, dollaren eller et helt fjerde investeringsobjekt skal stige eller falde. Det er ikke teknisk analyse, for det er kun udvalgte bidder af data, der hives frem fra gemmerne, støves af og præsenteres, men det er lidt derhenne af. Det kan for eksempel være at se på, hvordan aktiemarkedet har udviklet sig i januar hvert år, eller i år med præsidentvalg i USA, lige som her i 2024. Eller hvordan den lange rente udvikler sig, når den amerikanske centralbank, Fed, stopper med at hæve sin rente.
Jo længere tilbage i tiden man kan komme og basere sin analyse på så mange data som muligt, og jo mere de viser det samme over tid, desto bedre og mere robuste fremstår konklusionerne helt naturligt. Lige som det gælder i den videnskabelige verden.