• Skattestyrelsen har opdateret deres liste over investeringsforeninger, etf'er og investeringsfonde, hvor du får gevinster beskattet som aktieindkomst.
    Skattestyrelsen har opdateret deres liste over investeringsforeninger, etf'er og investeringsfonde, hvor du får gevinster beskattet som aktieindkomst.
13. januar 2021 kl. 15.00
Ny liste over godkendte investeringsfonde og ETF’er i 2021
Omkring 700 nye investeringsfonde og ETF’er er på Skattestyrelsens liste over fonde, der beskattes som aktieindkomst i 2021. Fra og med i år kan du også investere i disse fonde via Aktiesparekontoen. Se hele listen her.
Af Christian Kjær, journalist

Skattestyrelsen har i forbindelse med årsskiftet offentliggjort en ny liste over de investeringsfonde og ETF’er, der bliver beskattet som aktieindkomst.

 

For at komme med på listen, skal fondene mindst indeholde 50 procent aktier, og samtidig skal fonden have ansøgt Skattestyrelsen om godkendelse.

 

Hvis en ETF eller et investeringsselskab ikke er med på Skattestyrelsens liste over aktiebaserede fonde, vil den blive beskattet som kapitalindkomst.

 

Læs også: Nu bliver ETF'er for alvor interessante

 

Aktieindkomst for investerede frie midler beskattes med 27 procent for den del af dine realiserede fortjenester, der er under 56.500 kroner i 2021. Har du aktiegevinster, der er over 56.500 kroner, beskattes de med 42 procent. Udbytter regnes med i aktiegevinster.

 

Afgørende om dine fonde er på listen eller ej
Kapitalindkomst er individuel, og der er fire forskellige satser, der lyder på cirka 25, 33, 37 eller 42 procent. Satsen er afhængig af din skattekommune, eventuel kirkeskat samt dine samlede kapitalindkomster, herunder også renteudgifter.

 

”Det er helt vildt afgørende, om det du investerer i, er på listen eller ej. Om det bedst kan betale sig at investere i et investeringsselskab, der bliver beskattet som aktieindkomst eller ej afhænger blandt andet af, hvor meget aktieindkomst og kapitalindkomst du har i forvejen. Er du for eksempel kommet op på den høje aktieskat på 42 procent i forvejen, kan det måske bedre betale sig at investere i en investeringsfond, der bliver beskattet som kapitalindkomst,” siger skatterådgiver Per Ørtoft Jensen fra revisionsfirmaet PwC og tilføjer:

 

”Eller hvis du allerede er ovre i den høje kapitalindkomst på 42 procent og samtidig betaler 27 procent i aktieindkomst, kan det til et vist punkt bedst betale sig at investere gennem et investeringsselskab, som er med på listen og bliver beskattet som aktieindkomst," siger han.

 

”Hvis du ikke navigerer i det her, kan du komme til at forhøje din skatteprocent fra et niveau på cirka 25-27 procent til et niveau på cirka 37-42 procent,” siger han.

 

Dine fonde kan være tilføjet eller fjernet fra listen

Det er værd at bemærke, at da listen er udvidet, så kan det betyde, at et investeringsselskab eller en ETF man investerede i sidste år med kapitalindkomstbeskatning, nu måske er kommet på listen og dermed beskattes med aktieindkomst.

 

Tilsvarende kan en fond ifølge Per Ørtoft Jensen også udgå af listen fra det ene år til det andet, selvom det nok vil være sjældnere, og dermed flytte fra aktieindkomst til kapitalindkomst.

 

”Så man skal årligt holde øje og sikre sig, at ens midler er investeret i det skattemiljø, som man ønsker,” siger han.

 

Brug fondene i aktiesparekontoen

Fra og med indkomståret 2021 kan der også via Aktiesparekontoen investeres i de fonde, der er med på listen. Aktiesparekontoen lagerbeskattes med 17 procent.

 

Listen indeholder især udenlandske fonde, der som udgangspunkt ville være kapitalindkomst, hvis de ikke netop var på denne liste.

 

Du kan se hele listen her.

 

Se også vores store interviewserie i forbindelse med årsskiftet:

 

"Disse fem aktier stiger mindst 50 procent i 2021"

 

"Vestas bliver en kursraket og aktierne stiger i 2021"

 

"Der er ingen grænse for den aktie"

 

"Flodbølge af penge på vej ind i disse aktier"

 

"Aktierne skal op - men her er faresignalet"

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

  

  • Aktionæren 1/2021
    25. januar
  • Aktionæren 2/2021
    8. marts
  • Aktionæren 3/2021
    19. april
  • Aktionæren 4/2021
    18. maj
  • Aktionæren 5/2021
    21. juni
  • Aktionæren 6/2021
    6. september
  • Aktionæren 7/2021
    4. oktober
  • Aktionæren 8/2021
    8. november
  • Aktionæren 9/2021
    13. december

 

 

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular
Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: