27. juni 2019 kl. 14.24
Lidenskaben styrer investering i ure
Det er i høj grad følelser og den gode historie, der er på spil, når der sættes pris på ure – og i mindre grad urets funktionelle værdi.
Af Kim Sejr, journalist

Det er følelser det handler om, når der seriøst investeres i ure. Nostalgi og den gode historie. I mindre grad funktionel værdi og i højere grad affektiv værdi.

 

”Storytelling er kommet til at spille en stigende rolle, når det gælder investering i ure. Historien bag det enkelte ur betyder ret meget for samlere og det er i høj grad samlerne, der styrer efterspørgslen og markedet," fortæller Henrik Jørgensen og Vilhelm Bramsen, vurderingseksperter fra Bruun Rasmussen Auktioner, som Aktionæren har mødt til en snak om investering i ure.

 

”For tiden er det meget sportsmodeller, der er efterspørgsel efter, hvor det for ti år siden måske mere var de klassiske ure. Specielt er Rolex GMT i høj kurs og det trækker ikke ned, at det er gamle ure, tværtimod. Det er med til at styrke historien om uret og for eksempel er modellen 1675 fra 1966 ret efterspurgt. Der er gode priser på urene fra 1960erne og fremefter. Jo tættere man kan komme på det første produktionsår, desto bedre,” siger Henrik Jørgensen, men betoner dog samtidig, at det ikke er nok for at få en god pris.

 

”Den optimale pris opnås kun, hvis et efterspurgt vintageur er så originalt og fuldstændigt som muligt. Den boks, uret oprindelig blev solgt med, skal f.eks. være i orden, og det gælder også certifikatet - ellers kan det godt trække mindst 15.000 kr. ned på et ur, der forventes at indbringe 100.000 kr. på en auktion. Samlerne stiller nemlig store krav. Er urskiven blevet udskiftet trækker det også ned, for så er uret ikke helt den originale vare længere og det samme gælder hvis viserne på urene er blevet udskiftet,” fremhæver Vilhelm Bramsen.

 

Svært at få fat i det bedste

En meget dedikeret samler er Kristian Haagen, der bl.a. driver timegeeks.dk og som har skrevet flere bøger om ure. Han er helt enig i, at hvis man virkelig vil investere i ure, så skal man gå efter få, bestemte mærker – som til gengæld kan være svære at få fat i.

 

”Der er nogle få ure, der har virkeligt afkastpotentiale, men hvor man nærmest skal være heldig for at kunne få fat i et, fordi udbuddet er så begrænset. Til gengæld er man også sikker på, at man aldrig vil tabe penge på et sådant ur og så har man samtidig den store fornøjelse ved at eje noget helt særligt,” siger Kristian Haagen.

 

Han peger, ligesom Henrik Jørgensen, især på Rolex sportsure i stål fra 50erne og 60erne, der generelt er populære for tiden.

 

”Rolex GMT Master er et af dem, som er meget eftertragtede, fordi de signalerer kvalitet, men først og fremmest signalerer de nostalgi og gamle værdier, og det er noget der bliver lagt meget vægt på i dag. Den historie, som uret repræsenterer kan også være meget vigtig for værdien, så udover at man får kvalitetsmekanik, så handler det også om emotionelle værdier og passion, når man har med den slags ure at gøre,” siger Kristian Haagen, der selv ejer det Rolex GMT Master fra 1968, som har tilhørt den nu afdøde krigskorrespondent og forfatter Jan Stage.

 

”Du kan gå til en forhandler og bede om at købe et ur til listeprisen, men problemet er, at der er meget lang ventetid, så derfor stiger prisen i mellemtiden, fordi efterspørgslen er så stor. Det gælder f.eks. uret Nautilus fra Patek Philippe, deres første sportsur. Her er der flere års ventetid og købere vil ofte opleve, at forhandlere opgiver at skrive dem på venteliste. Det samme gælder også et ur som Piguet Royal Oak,” siger Kristian Haagen.

 

Henrik Jørgensen bekræfter: ”Der opstår ofte det paradoks, at det ur, man køber hos sin forhandler, er langt dyrere på det brugte marked – alene fordi efterspørgslen er meget stor. Problemet er blot, at det er næsten umuligt at få fat i hos en forhandler. Producenten kunne naturligvis øge produktionen, men så ville man på sigt ikke kunne holde de meget høje priser, som køberne er villige til at give" fremhæver vurderingseksperten.

 

Og nej, om et ur så har verdens mest præcise urværk og en urkasse i guld eller sølv, så er det heller ikke afgørende for prisen på en model. Og det er heller ikke nødvendigvis en god idé at gå efter ”special editions” og ”limited editions” – medmindre der virkelig er tale om en specialudgave af et særligt ur i et meget begrænset antal, som gør det eksklusivt at eje.

 

Hvis man er begynder med et budget på omkring de 50.000 kr., hvad skal man så gå efter?

 

Ifølge de to eksperter bør man fortsat fokusere på vintageure, og da fleste Rolex og Omega-ure her vil være uden for rækkevidde kunne man overveje at kaste sin kærlighed på f.eks. Longines Chronograph eller lillebroderen til Rolex, Tudor.

 

Det gode ved at købe nogle af de dyre og ekslusive ure er for øvrigt, at de af sig selv stiger 5-7 procent i pris hvert år (i gennemsnit), alene fordi producenterne hæver priserne over for forhandlerne.

 

 

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 8/2020
    9.-12. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

Investorviden: Se alle 10 afsnit af Aktionærerne, hvor vi går tæt på de private investorers rejse gennem et historisk Corona-forår.

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: