Interview

Giver indekset baghjul – og køber ny aktie

Billede
Valueinvestor Per Juul har solgt dansk darling-aktie, og det var ikke nemt, slår han fast. Samtidig har han købt dominerende selskab inden for microchips. Markedet gav han baghjul i tredje kvartal.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Et afkast på 3,2 procent. Det var, hvad Per Juul og Juul Value Invest kunne sætte ind på resultattavlen i tredje kvartal. Markant bedre end verdensmarkedet, der gav 1,2 procent.

Afkastet for hele året lød ved udgangen af tredje kvartal på 28 procent, mens det tilsvarende afkast for verdensmarkedet var 17,3 procent.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Til gengæld måtte Per Juul se et fald i porteføljen på 3 procent i september, hvor verdensmarkedet blot faldt 1,2 procent.

”Det var faktisk primært branche- og selskabs-specifikke udfordringer i selskaberne Kindred og Betsson, der trak os ned i september. Bortset fra de to, klarede porteføljen sig som markedet,” siger Per Juul, der tidligere har givet udtryk for en forventning om, at hans portefølje ville klare sig dårligere end markedet under en nedtur.

”Flertallet af vores aktier klarer sig godt, når økonomien går fremad. Når markedet så frygter det modsatte, vil vores aktier falde,” siger han.

De vil returnere 50 procent af den frie pengestrøm til aktionærerne. Det er stærkt, når der samtidig er høj vækst på menuen.
Per Juul, Juul Value Invest

En sund korrektion
Per Juul mener, at det har været ’sundt’ for markedet med en korrektion.

”Jeg synes især, det er sundt, at de mest spekulative dele af markedet er faldet en del tilbage. Stemningen omkring ting som meme-aktier, SPACs og børsnoteringer er kølet en hel del ned. Min forventning er, at markedet snart vil stige igen,” siger han og uddyber sine forventninger:

”Man hører mange steder, at aktiemarkedet er rasende dyrt. Men P/E (price/earnings, red.) for det amerikanske S&P 500-indeks er cirka 21 ifølge Wall Street Journals beregner. Det er ganske vist relativt højt i forhold til det historiske snit, men historisk har renten også i snit ligget klart højere. P/E på 21 svarer til en indtjeningsrente på 4,8 procent. Da mange virksomheder kan geninvestere dele af indtjeningen til et højere afkast end de 4,8 procent, afspejler aktiekurserne reelt en forventning om et afkast på måske 6-8 procent. Det er rigtig godt relativt til renten,” siger han.

LÆS OGSÅ:
Langt foran indekset trods tilbagefald: Se hans 11 danske aktier

'Frygtens scenarie' spøger under korrektion

Øl-aktie vokser igen

Man kan frygte stort fald
Han hæfter sig ved den nervøsitet, der er i markedet omkring den stigende inflation.

”Med højere inflation skal renterne være højere. Og med højere renter skal priserne på aktier sættes ned. Derfor kan man frygte et stort fald. Hvis P/E-niveauerne skal reduceres til eksempelvis 15, vil det svare til et fald på knap 30 procent.”

En vis inflation og en vis rentestigning vil faktisk bare være godt, mener han dog.

”Det vil være et udtryk for, at der endelig er fornuftig vækst i økonomien, og at tingene går fremad. Det vil betyde at aktiernes prissætning godt nok skal reduceres i forhold til indtjeningen. Men det er i forhold til en indtjening, der bliver højere end tidligere forventet,” siger han.

Bliv medlem for kun 795,- årligt

Du får:

Svarende til 66 kr./md.

Ubegrænset adgang - og meget mere.

  • Aktietips & artikler
  • Ugentlige nyhedsbreve
  • 9 magasiner af Aktionæren
  • Danmarks største rabatportal
  • Analyser
  • Aktie-TV & videoer 
  • Arrangementer & events
  • Masterclasses
  • Guides
  • Lokalforeningsnetværk
  • Investorredskaber
  • Digital uddannelse & kurser
  • Konkurrencer
  • InvestorSparring
  • Adgang til InvestorUgen
  • Støtter aktionærdemokratiet

Ingen binding, kan altid opsiges til udløb af kontingentperiode.

Du får også tilsendt seneste nummer af magasinet Aktionæren ved indmeldelse (værdi 79,95).

Medlemskabet fornyes årligt - priserne er inkl. moms.

Bliv medlem Icon