Interview

Kendt fodboldspiller tabte hurtigt halvdelen af sin investering

Billede
Marcus Ingvartsen var en utålmodig investor, da han første gang mødte aktiemarkedet. I dag investerer han med både hjerne og hjerte.
Billede

Af
Nina Bendixen

Journalist

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Det gælder om at have øjnene på bolden, hvis man vil score kassen. Og det gælder ikke kun på grønsværen, men også på aktiemarkedet. Professionel fodboldspiller Marcus Ingvartsen har i dag en solid investeringsstrategi, men sådan har det ikke altid været. Da han som 18-årig tog sine første skridt ind i investeringsverdenen, var det med en noget mere impulsiv tilgang.

"Jeg åbnede et depot og smed 10.000 kroner ind uden ret meget viden. Jeg købte og solgte alt for meget og anede ikke, hvad kurtage var. Jeg handlede for småbeløb og endte med at tabe næsten halvdelen af mine penge på få måneder," fortæller Marcus Ingvartsen, der fik sit gennembrud for FC Nordsjælland, men som i dag spiller i den amerikanske klub, San Diego FC.

LÆS OGSÅ: Thorleif Jackson slår markedet i første kvartal - se de 11 aktier

Trods de tidlige nederlag på aktiemarkedet gav han ikke op. Han læste bøger om investering og fik senere hjælp fra en rådgiver, da han som 21-årig skiftede til en belgisk klub. I dag har han en langt mere struktureret tilgang til sine investeringer.

"Omkring 90 procent af min portefølje er i fonde og ETF’er. De sidste 10 procent er til leg, hvor jeg går lidt mere ind og ud af investeringerne," forklarer han.

Blandt de investeringer, der har givet størst gevinst, fremhæver han Tesla.

LÆS OGSÅ:
Efter kæmpestigning: Aktien kan stige 50 procent i år

"Jeg købte Tesla-aktier, da de lå omkring kurs 200, og solgte lige inden årsskiftet, hvor de var steget med cirka 170 procent. Det var ret god timing," siger han med et smil.

Interessen for investering kom dog ikke hjemmefra – hverken mor eller far investerede. Inspirationen opstod i stedet i barndommen, hvor han fulgte med i programmer som ”Liebhaverne” og amerikanske home makeover-programmer. Ikke overraskende er ejendomsmarkedet derfor også blevet en del af hans investeringsportefølje.

LÆS OGSÅ: Thorleif Jackson har klart syn på Novo-aktien

Snebolden ruller
Og det kan godt være, at det er fodbolden, der sørger for, at der kommer penge på kontoen, men det er snebolden, der får formuen til at vokse.

"De første mange år handlede det om at få snebolden i gang – at få sat pengene i bevægelse, så renters rente-effekten kunne begynde at arbejde for mig. Det var meget rationelt og fokuseret på afkast,” fortæller Marcus Ingvartsen.
Men de senere år har der også været plads til investeringer drevet af passion:

"Jeg har altid drømt om at åbne en kaffebar. I 2023 blev det en realitet med Café Kala på Nørrebro. Den investering er nok mere med hjertet end med hjernen," indrømmer han.

Bedste investering:

Tesla. Købt i august 2024 til omkring 200 og solgt inden årsskiftet efter en stigning på 170 procent. Det var rigtig god timing.

Værste Investering:

Fingerprint Cards. Investerede i selskabet for 10-11 år siden, men aktien styrtdykkede med 60-70 procent, da Face ID erstattede teknologien.