'Det er den vigtigste beslutning for din opsparing'

Johannes Møller har en tjekliste med tre punkter, og de skal alle være opfyldt, inden han smider aktier i indkøbskurven.

I løbet af det seneste halve år har 23 aktier bestået tjeklistens punkter, og aktierne er derfor røget ned i kurven. En kurv, der bliver større og større. Pengene flyder nemlig fortsat ind i den nye investeringsforening MW Compounders, som Johannes Møller startede med sin kompagnon Dan Wejse for et halvt år siden.

Indtil videre har investorerne puttet 235 millioner kroner i investeringsforeningen, og de to stiftere har selv investeret flere millioner kroner af deres private penge.

Herunder fortæller Johannes Møller om sine bedste og dårligste investeringer og om, hvordan han finder frem til såkaldte compounder-aktier, der på dansk betyder rentes rente

Hvad er din bedste investering?
"Da jeg var ansat i Bankinvest var Thomas Cook-aktien faldet voldsomt. Jeg kunne høre, at nogle af de forvaltere, der havde aktien i deres fonde, var under pres fra ledelsen for at sælge den. Hvis man har en dårlig aktie, kan man nogle gange som forvalter føle et pres for at sælge den, for når man sælger, har man gjort noget ved problemet. Warren Buffett siger også, at det sværeste er bare at sidde på hænderne uden at foretage sig noget. Det virkede til, at alle bare ville af med Thomas Cook-aktien. Jeg vurderede dog, at selskabets problemer var midlertidige, så jeg købte. I løbet af et par år syvdoblede aktien, og det er den, der har givet mig den største procentuelle stigning i min private portefølje."

Hvad er din dårligste investering?
”For 20 år siden læste jeg en artikel i Penge & Privatøkonomi om aktierne i Vejle Boldklub. De var noteret på børsen Dansk OTC. I artiklen stod der, at de formentlig ville blive noteret på Københavns Fondsbørs, og hvis det skete, ville aktien stige 50 procent. Det lød som en fantastisk investering, så jeg købte for 10.000 kroner. Som jeg husker det, tabte jeg 90 procent. Det fortæller jo flere ting: For det første skal man lave sine analyser selv i stedet for at lytte til, hvad der lige står i Penge & Privatøkonomi. Derudover fortæller det, at sportsaktier er en risikabel affære.”

Hvorfor er det vigtigt at vide noget om investeringer?
”Det er vigtigt for alle at kende grundreglerne for opsparing. Hvis man sparer op til sin pension med en tidshorisont på 30 år og køber 70 procent obligationer i stedet for 100 procent aktier, har du meget færre penge den dag, du skal på pension. Fordelingen af aktier og obligationer i din pension er nok den vigtigste beslutning for din opsparing i løbet af livet. Derudover er det vigtigt, at folk får valgt produkter, hvor omkostningerne ligger på et fornuftigt niveau. Hvis du hvert år i 40 år betaler 1 procent for meget i omkostninger, bliver det til mange penge.

Hvornår begyndte du at interessere dig for investeringer?
Da jeg gik på handelsskolen i Struer, hvor jeg samtidig havde jeg fritidsjob og investerede pengene i aktier. Jeg købte ØK og Danisco, og det gik vist lidt op og ned. Og Vejle Boldklub, som primært gik ned. Jeg har levet på en sten i mange år, sparet op og investeret. Jeg har lavet et afkast, der har været bedre end aktiemarkedets generelt. Kombineret med, at jeg brugte mine penge på investeringer tidligt, betød det, at jeg blev økonomisk uafhængig midt i 30’erne, hvor jeg sagde mit job op og blev selvstændig investor.

Hvornår skal man købe aktier i stedet for obligationer?
Hvis du har en periode på 10 år, har der historisk været mindre risiko i aktier end i obligationer. Underliggende har du haft en stigning i aktier på 7-8 procent om året. Så kan du godt leve med, at det svinger undervejs. Selv, hvis det slutter med at falde, står du stadig et bedre sted til sidst, end hvis du havde købt obligationer, der giver 0 eller 1 procent. Du har den her positive drift i aktier, der giver dig plads til at kunne bære meget større udsving, end hvis du bare ejede obligationer. Når det er sagt, skal du dog ikke eje aktier, hvis du skal bruge pengene inden for 4-5 år, fordi du har behov for tid til at vinde pengene hjem igen, hvis der kommer en nedtur.

Hvilket afkast går I efter at få i MW Compounders?
”Hvis vi kan slå aktiemarkedet med 4-5 procent om året, vil vi være lykkelige. Nu har vi været i markedet i et halvt år, og vi har slået markedet med 3 procent, så vi er kommet godt fra start. Det er svært at slå markedet, men jeg tænker, at et merafkast i det niveau, er det, der skal til.

Hvad er jeres investeringsstrategi i MW Compounders?
”Vi forsøger at identificere gode selskaber, compounders aktier, som kan generere vækst i omsætning og indtjening, og hvor vi kan være langsigtede aktionærer. Selskaber, der historisk har gjort det godt. Hvis børsen teoretisk set lukkede i 10 år, skulle vi i princippet kunne vågne op om 10 år og have fået et godt afkast. Udover at kigge efter den slags selskaber, forsøger vi at købe dem på et tidspunkt, hvor værdiansættelsen er attraktiv. Hvis man kigger på Novo Nordisk-aktien, der har været fantastisk langsigtet, så har der alligevel været to til tre gange i de seneste 20 år, hvor der har været bump på vejen. Havde man købt på de tidspunkter, havde man fået et endnu bedre afkast.”

Hvordan identificerer i de selskaber?
Når vi har en ide til en investering, laver vi en virksomhedsanalyse. Vi ser på, hvem konkurrenterne og kunderne er, og hvordan markedet udvikler sig. I sidste ende ser vi på tre finansielle nøgletal for at vurdere, om selskabet kunne være en compounder aktie. For det første vil vi have selskaber, der har en organisk omsætningsvækst. Langsigtet er det nemlig vigtigt at være i et selskab, hvor omsætningen udvikler sig over tid. Det er meget få selskaber, der har været gode investeringer uden at omsætningen er vokset.”

Hvad kigger I ellers efter?
Om der er et godt afkast af den investerede kapital (Return on investet capital, ROIC, eller forrentningen af egenkapitalen, red.). Selskaber, der typisk har et lavt afkast af den investerede kapital er luftfartsselskaber, rederier og banker i Danmark. Den type selskaber har det dilemma, at hvis de skal vokse, skal de investere i ny kapacitet. Rederiet skal købe flere skibe, luftfartsselskabet skal købe flere fly og banken skal binde mere kapital. De virksomheder skal vælge imellem, om de vil have vækst eller cashflow. Derimod kan selskaber som DSV og Simcorp godt vokse uden at binde meget mere kapital i forretningen, og derfor kan aktionærerne godt få både vækst og cash flow i de selskaber.

Hvad er det sidste nøgletal, I kigger på?
Vi ser på, hvad selskabet gør med pengene. Det hedder kapitalallokering, og de kan gøre tre ting med pengene: De kan lægge dem under madrassen og spare dem op på balancen. De kan købe andre selskaber op, eller sende pengene til aktionærerne i form af udbytte eller tilbagekøb af aktier. Vi kan ikke lide, at de sparer pengene op. Så vil jeg hellere have, at de betaler dem ud til mig, så jeg kan investere dem i noget andet. Vi kan heller ikke lide, at de laver dyre opkøb.

Hvorfor er det vigtigt, hvor selskabet sender pengene hen?
Det er ekstremt afgørende for, hvor selskabet langsigtet er på vej hen. Man kan godt have to selskaber, der umiddelbart ser ud til at være sammenlignelige. For eksempel DSV og Demant, der begge har haft godt afkast på den investerede kapital og organisk omsætningsvækst. DSV-aktien har været god på lang sigt, Demant har ikke været så god. DSV har lavet mange værdiskabende opkøb, mens Demant har lavet dyre opkøb, som ikke har skabt værdi. Det vil altså sige, at DSV også performer på kapitalallokering og dermed på alle tre nøgletal, mens Demant kun performer på to af dem.

Hvilke af dine investeringer vurderer du til at være undervurderede?
”Holdingselskabet Restaurant Brands International. De ejer tre fastfoodkæder, heriblandt Burger King. De ejer også Tim Hortons, der er Canadas svar på kaffekæden Starbucks. Desuden ejer de Popeye, der er en restaurantkæde i kyllingesegmentet som Kentucky Fried Chicken. Det er et selskab, der lever op til vores tre kriterier, blandt andet en pæn organisk vækst. De har 27.000 restauranter og åbner fortsat nye. Om ti år forventer de at have 40.000 restauranter. De har også et godt afkast af den investerede kapital og en god kapitalallokering, da de sender næsten hele overskuddet ud til aktionærerne. Vi har grundlæggende et afkastkrav på 7 procent af vores investering. På toppen af det har vi en upside på Restaurant Brands International-aktien på 25 procent. Jeg ved ikke, hvornår den upside materialiserer sig, men hvis det for eksempel bliver over de næste fem år, får jeg et afkast på 5 procent om året udover de 7 procent i afkastkrav, og så bliver jeg glad.”

Hvilke selskaber vil du ellers fremhæve i øjeblikket?
Farmasektoren er overset i øjeblikket. Der har længe været fokus på vækstselskaber, og så har der været et skift til valueaktier, men det har især været de cykliske valueaktier, investorerne har købt. Da har farmaselskaberne været oversete, og det betyder, at de har ligget flade. Det gælder også Novo Nordisk, Novartis og Roche, som alle er aktier, vi har i porteføljen, og de ser attraktive ud på nuværende tidspunkt.

Hvorfor har du investeret i et farmaselskab som Roche?
”Det er et solidt schweizisk selskab, der er drevet for the long run. De udvikler gode produkter, og skal ikke bare lige finde noget, der glimter i en periode. Desuden er de generøse overfor aktionærerne, som får en stor del af overskuddet ud som udbytte. Udover vores afkastkrav på 7 procent, forventer vi et merafkast. Vi kan dog ikke sige, om det kommer langsomt over nogle år, eller om det på et tidspunkt kommer over to måneder. Vi har en investering i US Bancorp, og den er steget 30 procent på tre måneder. På den måde har vi hurtigt fået lukket upsiden i den aktie, men man kan aldrig vide, hvornår det sker.

Investerer I kun i store vestlige selskaber?
”Vi har også et kinesisk it-selskab, der hedder Tencent. De ejer den store sociale medieplatform i Kina, WeChat. På siden af det har de en masse computerspil på det kinesiske marked. Aktien svarer til, hvis man kunne købe flere af de amerikanske teknologigiganter som for eksempel Google, Facebook og Netflix i en og samme aktie. På den måde sidder Tencent stærkt på det digitale marked i Kina. Desuden har selskabet en attraktiv værdiansættelse. Amerikanske tech-aktiers værdiansættelser er mere pressede. Det er fedt, at vi kan købe Tencent, hvor vi får den samme vækst i omsætningen og indtjeningen som i de amerikanske tech-giganter, vi får det bare billigere.”

Hvilke brancher ekskluderer du i din jagt på langsigtede aktier?
”Der er nogle brancher, der har svært ved at leve op til det, vi leder efter. Det er for eksempel telebranchen, hvor væksten ikke er høj. Det kan også være råvarebranchen, hvor der historisk har været dårlige afkast. I europæiske banker har der også været dårligt afkast af den investerede kapital, så dem leder vi heller ikke efter.”

Hvordan vil du investere dine penge på den meget lange bane?
”Hvis du skal investere på 10 eller 20 års sigt, og du ikke må ændre din position, betyder værdiansættelsen mindre. Det, der betyder noget, er, at du vælger de rigtige selskaber, der er på den rigtige rejse. Jeg ville finde selskaber, der lever op til vores tre kriterier – organisk omsætningsvækst, et godt afkast på den investerede kapital og en god kapitalallokering. Det kunne være selskaber som Novo Nordisk, Boost eller Ringkjøbing Landbobank, som er den eneste danske bank, jeg har lyst at være aktionær i. De er den eneste bank, der har en ordentlig forrentning af deres kapital. Ringkjøbing Landbobank er stadig en lille bank, så de kan tage markedsandele fra de store og vokse, og det vurderer jeg også, de kan gøre på 10 års sigt.”

En forkortet version af dette interview har været bragt i magasinet Aktionæren nummer 5.