Aktiechef: Danske Bank-aktie skal tilbage til topnivauer
Hvilken sektor ser du særligt positivt på?
Vi går mod mere normale tider i forhold til pengepolitik og højere renter. Derfor synes jeg ikke, finans er noget dårligt sted at være placeret. Skudt ind fra højre synes jeg godt, vi kan tale lidt om Danske Bank. Jeg ser Danske Bank-aktien som en form for kreditobligation, som skal ligge og give et stabilt afkast i takt med at forretningen løbende bliver forbedret. De betaler udbytte, men jeg vil også mene, der er noget at hente på kursen.
Læs også: 'Utroligt billig: Det er den mest undervurderede danske aktie'
Hvor vurderer du, aktiekursen i Danske Bank skal hen?
Uden at lyde alt for optimistisk, kan man sagtens retfærdiggøre, at aktien på 5 års sigt skal tilbage i kurs 250, som den kom fra, før nedturen startede. Når det nu ikke kunne blive Jacob Aarup-Andersen, har de med Carsten Eegeriis fundet den rigtige mand i spidsen for banken. I Artha Kapitalforvaltning har vi købt lidt op i aktien. Aktien gør dig ikke rig i morgen. Det er et langt sejt træk, men tågen kan lette i takt med, at de forskellige søgsmål kommer ud af verden.