Interview

Investor om dansk aktie: "Urimeligt billigt prissat”

Billede
VINDERAKTIER 2024: ”I de senere år har selskabet foretaget nogle meget attraktive virksomhedskøb, og det vil for mig at se få væksten til at accelerere yderligere,” siger analytiker Peter Ejdesgaard Jeppesen og peger på aktiens P/E-værdi omkring 10.
Billede

Af
Christian Kjær

Redaktør, ck@shareholders.dk

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Interview med investor, analytiker og direktør hos aktier-og-investering, Peter Ejdesgaard Jeppesen.

Hvad forventer du dig af aktier i 2024?

Et stykke ind i 2024 vil vi fortsætte med at kigge efter, om vi får en blød landing i økonomien, eller om vi får en recession. Når der er en afklaring om det, forventer jeg, at aktierne skal op. Jeg vurderer, at danske aktier skal op med 10 procent i 2024. Globalt set vil hovedfokus være på, hvad der sker i verdens største økonomi, USA, medmindre der sker noget voldsomt med ejendomsmarkedet i Kina. Der vil være fokus på, om der kommer recession i USA, og hvad den amerikanske centralbank gør med renten. Men selvom der eventuelt kommer en recession forude, kan aktier godt have nået bunden allerede nu, fordi investorerne allerede har fokus på, hvad der kommer bagefter recessionen. Mit bud er, at der efter recessionen kommer et industriopsving fra omkring andet halvårs begyndelse. Der er dog en uafklarethed i markedet, hvor man kigger efter, om der kommer recession. Investorerne vil derfor svinge mellem overnormal grådighed og overnormal frygt indtil omkring februar næste år. Derfra vil der begynde at være klarere tegn på, om der kommer recession og i så fald, hvor lang tid, den vil vare.

Læs også:
"Aktien skal op med minimum 50 procent næste år"

Hvilke sektorer er du særligt interesseret i næste år?

Industri og transport. Det skyldes, at min grundlæggende præmis om, at der kommer et opsving i andet halvår vil gavne cykliske aktier, som er meget lavt prissat.

Når deres volumener stiger og omsætningen stiger, øges overskudsgraden voldsomt meget mere. Det giver derfor en meget, meget kraftig stigning i resultatet til aktionærerne, og det vil påvirke aktiekursen voldsomt meget opad
Peter Ejdesgaard Jeppesen, investor og analytiker

Hvad skal man ikke investere i næste år?

Bank- og forsikringsaktier. De får et ringe år, fordi forretningspotentialet bliver mindre som følge af at renterne vil falde svagt. Det betyder, at bankerne ikke kan få lige så mange renteindtægter i Nationalbanken, og de kan ikke tjene lige så meget på deres udlån.

Medlemmer skal logge ind for at læse hele interviewet. Er du ikke medlem, kan du blive det her.

Hvad er den største risiko i 2024?

Der er tre. Den første er, om der kommer recession eller ej. Får vi recession, vil det betyde en nedgang i virksomhedernes indtjening, og der er en meget stor korrelation mellem virksomheders indtjening og aktiekurser. Hvis der kommer en hård recession, vil aktier få alvorlige hug. Den anden store risiko er det amerikanske præsidentvalg. Donald Trump er en kompliceret person, der har nogle stærke radikaliserede holdninger. Han er svær at tolke og stole på, og det vil skabe en høj grad af uforudsigelighed. Måske vil det blive utrygt for virksomheder at investere i sådan et politisk miljø, og måske vil Trump ved magten i USA også skabe endnu mere geopolitisk utryghed. En tredje risiko er, hvis der bliver sprunget taktiske atomvåben i Ukraine i form af små atombomber. Det vil sende enorme rystelser gennem aktiemarkedet, og uanset hvilke aktier du ejer, vil de blive massakreret. For hvad bliver reaktionen fra NATO, og hvad kan det eskalere til? Jeg ved ikke, om man kan sætte sandsynlighed på, men det er en reel risiko, hvis eksempelvis Ukraine får succes med at presse russerne ned på grænsen til KRIM-halvøen. Der kan komme alle mulige udfald af sådan en krig, men bare en eller to små atombomber vil efter min vurdering sende voldsom frygt ind i aktiemarkedet, som ville styrtdykke.

Bliv medlem for kun 795,- årligt

Du får:

Svarende til 66 kr./md.

Ubegrænset adgang - og meget mere.

  • Aktietips & artikler
  • Ugentlige nyhedsbreve
  • 9 magasiner af Aktionæren
  • Danmarks største rabatportal
  • Analyser
  • Aktie-TV & videoer 
  • Arrangementer & events
  • Masterclasses
  • Guides
  • Lokalforeningsnetværk
  • Investorredskaber
  • Digital uddannelse & kurser
  • Konkurrencer
  • InvestorSparring
  • Adgang til InvestorUgen
  • Støtter aktionærdemokratiet

Ingen binding, kan altid opsiges til udløb af kontingentperiode.

Du får også tilsendt seneste nummer af magasinet Aktionæren ved indmeldelse (værdi 79,95).

Medlemskabet fornyes årligt - priserne er inkl. moms.

Bliv medlem Icon