Analyser

LVMH: Det store dyr på savannen

Billede
Billede

Af
Peter Smed

Cand.polit. og investeringsrådgiver hos Solvent Invest

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

LVMH (Louis Vuitton Moet Hennessy) er giganten inden for luksusbrands med en omsætning på 600 milliarder kroner årligt og knap 200.000 medarbejdere.

Porteføljen af luksusbrands er en bred vifte inden for mode, lædervarer, ure, smykker, vin, spiritus, parfume, kosmetik og detailhandel. Listen af verdenskendte superbrands er lang, men ud over dem, der fremgår af navnet, stråler blandt andre Krug, Christian Dior, Kenzo, Tiffany & Co og Bulgari.

Forretningsmodellen med en række selvstændige datterselskaber til de enkelte brands har været en enorm succes, og har gjort hovedaktionæren Bernard Arnault til et af de mest velhavende mennesker på jorden. Arnault kontrollerer 48 procent af aktierne og en majoritet af stemmerne gennem ejerskab af Christian Dior, der er storaktionær i LVMH.

Forretningen har oplevet en fantastisk vækst efter corona, og end ikke stigende renter har bremset fremgangen, der er fortsat ind i 2023, hvor omsætningen i 1. kvartal blev øget med 17 procent.  

Aktien er ikke billig, men en P/E i niveauet 24-26 er rimelig i lyset af den fantastiske portefølje af brands fra øverste hylde og den begrænsede afhængighed af renteudvikling og makroøkonomi.

Børskode
MC

ISIN
FR0000121014

www.
lvmh.com

Anbefaling
Køb

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.