Luksus og regnskabstal af en anden verden
Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.
Franske Hermès startede i 1837 i Paris som producent af seletøj og har fortsat en hestevogn som en del af sit logo. Virksomheden har siden da udviklet sig til et af de ypperligste globale brands med produktion og salg af lædervarer, tøj og tilbehør. Som kunde hos Hermès skal man have den store pengepung frem. Et par sko koster meget let mere end 5.000 kroner og en jakke mange gange det beløb.
Virksomheden er dybt forankret i Frankrig med 52 fabrikker i landet. Salget sker gennem de 300 egne butikker i 45 lande.
I starten af 2010’erne købte LVMH i hemmelighed en aktiepost på cirka 20 procent af Hermès. Det skabte en del ballade og førte til, at Hermès-arvingerne oprettede en fond, der kontrollerer mere end 50 procent af aktierne, for at sikre familiens fortsatte kontrol.
Hermès er en særdeles veldrevet forretning. Omsætningsvæksten lå i 1. kvartal 2023 på 22 procent, hvilket er en fortsættelse af de seneste års fremgang. Overskudsgraden ligger i niveauet 40 procent, og selv med en egenkapitalandel på mere end 70 procent leveres en egenkapitalforrentning på 27 procent. Det er der ikke mange virksomheder i nogen branche, der gør bedre.
De fantastiske nøgletal slår igennem på prissætningen af aktien, der ligesom virksomheden ligger på den absolut øverste hylde. Målt på P/E handles aktien i et niveau over 50, hvilket gør den følsom over for selv mindre udsving i forretningen.
Børskode |
ISIN |
www. |
||
Anbefaling Afvent Køb |
Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.