Analyser

Klingende mønt i metalaktier

Billede
Efter mange år med lave investeringer og skuffende kursudvikling står minebranchen måske foran en gylden periode med høj indtjening, høje udbytter og merafkast i forhold til verdensindekset. Vi præsenterer i denne artikel verdens otte vigtigste mineselskaber samt et godt dansk alternativ.
Billede

Af
Thorleif Jackson

Jackson Familieinvest

Denne analyse blev bragt i Aktionæren 7, 2024.

Minesektoren og metalaktier er interessante, fordi verdens ressourcer er begrænsede, samtidig med at efterspørgslen på metaller er evigt stigende. Man må på den baggrund forvente høje priser på metaller og råvarer i fremtiden. Ejerne af verdens miner, der kontrollerer reserverne, bør derfor have et godt udgangspunkt for høj indtjening på lang sigt. Et førende prisindeks for de vigtigste industrielle metaller som kobber, aluminium, jern mv. er siden 1994 steget hurtigere end verdensøkonomien, hvil­ket bekræfter antagelsen om evigt stigende efterspørgsel og priser.

Prisen for indu­strimetaller er steget fra indeks 100 dollars i februar 2004 til indeks 274 dollars i april 2024, som det fremgår af figur 1. Det svarer til en gennemsnitlig stigning på 5,1 procent om året. Metalpriserne har tilsynela­dende fulgt en priskanal, der stiger cirka 5 procent om året, jævnfør hjælpelinjerne i figuren. Metalpriserne toppede i maj 2007, februar 2011 og maj 2022, mens de bundede i marts 2009, januar 2016 og april 2020. Hvis indekset holder sig indenfor kanalen, kan vi forvente en indeksværdi i niveauet 212 til 635 i decem­ber 2025. Det er min vurdering, at metalpri­serne ligger lidt under midten af den historiske priskanal i sommeren 2024. Som sådan virker det mere sandsynligt, at metalpriserne vil stige end falde i de kommende år.

Billede

Mineaktier har noget til gode
Lad os se hvordan mineaktierne har klaret sig i samme periode. Figur 2 viser udviklingen for minesektor-indekset DJUSMG siden februar 2004, hvor indekset blev skabt. Figuren viser samtidig udviklingen for verdensindekset MSCI World uden udbytter.

Figur 2: Som det fremgår, steg mineindekset langt hurtigere end verdensindekset frem til en top i juni 2008. Mineindekset lavede en ny lavere top i april 2011 omtrent samtidig med, at metalpriserne toppede. Siden da er mineindekset faldet 56 procent, mens verdensindekset er steget hele 174 procent. Begge indeks er uden udbytter og er dermed sammenlignelige. Man kan tænke sig, at flere mineaktier har noget til gode efter mange års skuffende kursudvikling. På de kommende sider kigger jeg nærmere på en række store internationale mineaktier.

Der findes et utal af mineaktier i Sverige, Canada, Sydafrika, USA, Rusland mv. For overskueligheden skyld har jeg begrænset mig til otte store kendte selskaber samt et dansk selskab, der leverer udstyr og service til minebranchen, nemlig FLSmidth. Du kan se udvalgte nøgletal for selskaberne i tabellen på næste opslag.

Billede
Billede

Abonner på vores Youtube-kanal her:

Ansvarsfraskrivelse: Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. De nævnte aktier er ikke købsanbefalinger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved køb.