Analyser

Gamle mænd og dyre cigarer

Billede
Billede

Af
Per Juul

direktør, Juul Value Invest

Analysen blev også bragt i magasinet Aktionæren 8/2021.

Indtjeningen i STG forventes i år at blive rekordhøj, og det er grunden til, at P/E ligger under 10. Sidste år tjente man 6,8 kroner per aktie, men i år forventes 13,5 kroner ifølge Marketscreener. Det er ikke urealistisk, i og med man allerede har tjent 7,3 kroner i første halvår. Og analytikerne forventer, at de gode takter fortsætter, så indtjeningen i 2023 vil blive på 15,40 kroner. Det tror jeg – trods effektiviseringer – er rigeligt optimistisk. Men mindre kan også gøre det.

Selskabet har de sidste ti år udbetalt godt 90 procent af indtjeningen som udbytter. Og indtjeningen er steget omtrent 2,5 procent om året. Fortsætter det – og du kan købe til ti gange indtjeningen – vil du opnå et årligt afkast på 11-12 procent. Bliver indtjeningen lidt lavere, bliver afkastet måske 8-9 procent. Ikke dårligt for et meget stabilt selskab.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig aktionærforeningens nyhedsbrev

Spørgsmålet er selvfølgelig, om kunderne med tiden dør, uden at nye kommer til. Eller om det modsat kan gå hen at blive trendy en gang imellem at tage en pause fra sundhedsbølgen og den politiske korrekthed.

Uanset det vil mange investorer ikke investere i tobak. Heller ikke selvom målgruppen måske primært er ældre mænd, der godt ved, de gør noget usundt. Og som mange derfor ikke har ondt af. Aktiekursen vil som følge af manges fravalg derfor nok forblive moderat. Det gør så modsat det direkte afkast endnu højere.

Sektor: Stabilt forbrug
Børskode: København: STG
ISIN: DK0060696300
www.st-group.com

Anbefalingen er køb.