Efter opturen: Hvem kan få mere luft under vingerne?

Denne artikel blev bragt i Aktionæren, 2020.

Coronaudbruddet gav i februar aktiemarkedet et alvorligt chok. I løbet af meget kort tid lukkede både Danmark og en lang række andre lande ned for funktioner, som vi ellers tog for givet i dagligdagen. Ud over det oplagte ubehag ved situationen tvang den også analytikere og investorer på ekstraarbejde.

Neddroslingen af det danske og internationale samfund resulterede nemlig i en drastisk reduktion af efterspørgslen efter en række varer og serviceydelser, og dermed også en reduktion af mange virksomheders indtægter.

Det gjaldt også for en række børsnoterede selskaber, og et fald i det forventede overskud afspejler sig direkte i den pris, som investorerne er parate til at betale for selskabernes aktier. Med udsigt til reduceret omsætning og indtjening skulle aktiekurserne altså ned.

Og ned kom de. Fra den 19. februar til den 23. marts styrtdykkede Copenhagen Benchmark-indekset med næsten 30 procent.

Nedturen ramte bredt, og det er ganske karakteristisk i en dramatisk situation. På kort sigt var usikkerheden om de fremtidige konsekvenser stor. Investorerne valgte derfor sikkerhed frem for alt og solgte massivt ud af deres aktiebeholdninger.

Som sikkerhedsforanstaltning er det i udgangspunktet en fornuftig disposition, men den indeholder en indlysende fejlmulighed. Nemlig at du også sælger de aktier, som på sigt vil være mindre – eller måske slet ikke – påvirket af situationen.

Beta-værdi kan være nøglen til vinderne

Selskabets økonomiske udvikling er afgørende for, hvordan aktiekursen bevæger sig på længere sigt, men på kort sigt påvirkes aktiekursen især af den generelle stemning på aktiemarkedet. Forholdet mellem aktiemarkedets generelle bevægelse og den specifikke akties bevægelse udtrykkes med begrebet beta-værdi (se boks længere nede).

Beta-værdien kan være nyttig i en situation, hvor du forsøger at finde aktier, som er faldet for meget i en ekstraordinær situation. Under nogenlunde normale forhold svinger nogle aktier mere end markedet. Disse aktier har en høj beta-værdi. Andre aktier svinger mindre end markedet og siges at have en lav beta-værdi.

Det skal pointeres, at beta-værdier ikke er et ufejlbarligt værktøj til at udpege undervurderede aktier. Den slags værktøjer findes ikke. Det er altid nødvendigt at foretage en overordnet vurdering af både aktien og det bagvedliggende selskab, før du foretager en investering.

Men beta-værdien er alligevel et godt redskab, som alt for få private investorer benytter sig af.

Selv om aktiemarkedet som helhed har genvundet styrken fra før coronakrisen startede, er der stadig udsigt til en vanskelig tid for langt de fleste selskaber. Hvis aktiemarkedets hæsblæsende stigning de seneste år nu afløses af generelle kursfald, kan du reducere risikoen i dine investeringer ved at vælge aktier med en beta-værdi under 1.

Men er du knap så meget pessimist, kan du overveje aktier med høj beta-værdi, og især dem, hvor de fundamentale forhold taler for en forbedret indtjening.
 

Hvorfor svinger nogle aktier mere eller mindre end markedet?

Aktionærforeningens investorordbog definerer beta-værdi på denne måde: ”En akties beta-værdi fortæller, om en aktiekurs svinger mere eller mindre end markedet som helhed. Værdien udtrykker aktiens kursfølsomhed i forhold til det generelle marked. Den neutrale beta-værdi er 1. En værdi på 1,5 betyder, at aktien svinger 50 procent mere end gennemsnittet.”

Du kan blandt andet finde en akties beta-værdi på Financial Times’ erhvervssider. Her kan du for eksempel se, at beta-værdien for Coloplast aktuelt er 0,86. Det giver god mening, at en aktie som Coloplast har en beta-værdi under 1, da efterspørgslen efter selskabets produkter kun i begrænset omfang styres af konjunkturerne. Selv om aktien er dyr målt på nøgletal, skal man altså ikke automatisk sælge den ved udsigt til lavkonjunktur.

Otte aktier at holde øje med

Vi vil her se på en række aktier, som i første omgang blev ramt hårdt af aktiemarkedets nedtur, men som muligvis kan indeholde et kurspotentiale, når panikken har lagt sig, og fokus igen retter sig mod virksomhedens forventede indtjening. For nogle aktier, for eksempel Ambu og Ørsted, er kursen allerede over niveauet fra før coronakrisen startede, men det betyder ikke nødvendigvis, at deres kurspotentiale er opbrugt.