Analyser

Bing bliver den næste store ting

Billede
Billede

Af
Anders Bæk

Tech-investor, analytiker og civilingeniør

Det er gratis at tilmelde sig Dansk Aktionærforenings nyhedsbrev, hvor du får aktietips hver uge.

Microsoft er i dag verdens næstmest værdifulde firma (efter Apple), og står stærkt inden for flere aktivitetsområder. Microsoft har været dygtige til at diversificere sin forretning, og i dag kommer indtjeningen fra blandt andet cloud-computing, Office-pakkerne, Windows, hardware og LinkedIn med mere. Reklameindtjeningen fra Bing udgjorde 6 procent af toplinjen i 2022.

Microsofts fundamentale stilling er stærk, og selskabet præsenterede flotte regnskabstal for 2022 med en omsætningsvækst på 17 procent til 198 milliarder dollars og en indtjeningsvækst på 18 procent til 72,7 milliarder dollars. Overskudsgraden steg til rekordhøje 42 procent.

Aktien handles i dag til rimelige nøgletal, for eksempel en P/E på 28, som er et normalt niveau for store firmaer i tech-branchen.

Ny portefølje: Denne bølge vil afføde store aktievindere

Microsoft står stærkt indenfor de fleste brancher, som de bevæger sig i, og det er lige nu svært at få øje på større trusler, der kan true deres dominans. Ledelsesteamet med CEO Satya Nadella i spidsen er stærkt. Nadella overtog i 2014 et skrantende og stagnerende firma, som netop havde misset smartphone-bølgen. Han har siden formået at vende skuden, og Microsoft er nu atter et firma i høj vækst.

Tech-giganten har over de seneste år vist villighed og målrettethed til at forfølge den næste store teknologibølge benhårdt. Det ser vi frugterne af nu med AI-revolutionen, hvor Microsoft har positioneret sig selv stærkt gennem deres milliardinvestering i OpenAI, som har udviklet ChatGPT.

I dag udgør omsætningen fra Bing en lille del af Microsofts samlede salg, og derfor er de villige til at eksperimentere og tage chancer i kampen mod Google. Indtil videre ser strategien ud til at lykkes over al forventning, og Microsoft har udmeldt, at mere end 100 millioner benyttede Bing, blot få uger efter at den blev integreret med ChatGPT.

Børskode
MSFT

ISIN
US5949181045

www.
microsoft.com

Anbefaling
Køb

Anders Bæk Møller ejer Microsoft aktier og køber fortsat op.

Artikler, analyser, klummer eller interviews mm. i Aktionæren og på shareholders.dk kan ikke erstatte individuel rådgivning. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Synspunkter og anbefalinger svarer ikke nødvendigvis til Dansk Aktionærforenings holdninger. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som du måtte pådrage dig ved at følge anbefalinger i Aktionæren.