Analyser

Pas på med denne guldaktie

Billede
Stigende inflation og geopolitiske spændinger øger traditionelt interessen for investering i guld og sølv, men den bedste vej til investering i ædelmetaller er ofte gennem aktier i mineselskaber. Og ædelmetaller er ikke kun interessante som en sikker havn.
Billede

Af
René Jørgensen

analytiker

Denne analyse blev bragt i Aktionæren 2, 2022. Læs magasinet her.

← Tilbage til hovedartiklen

AEX Gold er et mindre canadisk guldmineselskab, der har aktiviteter inden for efterforskning af guld i Grønland. Selskabet blev etableret i 2017 og har efterforskningslicenser i Sydgrønland, hvor hovedprojektet er Nalunaq-guldprojektet.  

Foreløbig har selskabet kørt med underskud på bundlinjen, da selskabet endnu kun har aktiviteter inden for efterforskning, og ikke en egentlig produktion af guld. Selskabet blev i august 2020 børsnoteret i London. Her rejste selskabet 42,5 millioner britiske pund (378 millioner kroner). Provenuet skal anvendes til at videreudvikle guldminen i Nalunaq samt til yderligere målrettede efterforskningsaktiviteter.

Få aktietips hver uge - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Minedrift forventes i fremtiden at udgøre en væsentlig del af den grønlandske økonomi. Der har været en stigende interesse for at etablere mineaktiviteter i det arktiske område fra en række mineselskaber.

Investering i selskabets AEX Gold-aktien er forbundet med en større risiko, da selskabet endnu ikke har kommerciel minedrift, men er afhængig af, hvordan de fremtidige efterforskningsaktiviteter forløber.

Børskode
AEXG.L

ISIN
CA00108V1022

www.
aexgold.com
Anbefaling
Pas på