22. januar 2020 kl. 13.24
Foreningens modelportefølje: De aktive fonde vinder terræn i Q4
Sidste kvartal i 2019 gav gode afkast til aktier, og den aktive portefølje klarede sig lidt bedre end den passive. Men for året som helhed blev afkastet igen højere for de passive fonde. De har dermed forøget deres klare føring over de aktive fonde. Det giver anledning til en gennemgang af porteføljerne, og vi foretager to udskiftninger.
Af Ulrik Dall, konsulent, cand.polit.

Det store billede

Kort om modelporteføljen: Aktive investeringsfonde vs. passive investeringsfonde

Dansk Aktionærforenings modelportefølje for investeringsfonde så dagens lys i januar 2017, og det er en dyst mellem to modelporteføljer: Den ene består udelukkende af aktivt styrede fonde. Den anden indeholder kun passivt styrede fonde.

 

Til begge porteføljer har vi valgt investeringsfonde, der dækker aktier bredt. 90 procent af midlerne er investeret i fonde med udenlandske aktier og ti procent i fonde med danske aktier.

 

Der er ti fonde i hver portefølje, fordelt med to fonde pr. investeringsområde: Globale, amerikanske, europæiske, fjernøstlige og danske aktier.

 

Fondene i porteføljerne har vi valgt ud fra gode historiske resultater, og resultaterne fra Dansk Aktionærforenings kåring af de bedste fonde i maj 2016 danner udgangspunktet. Disse resultater er suppleret med Morningstars stjerner, så vi har valgt de fonde, der har det højest antal stjerner. For at lægge vægt på de langsigtede afkast indgår kun børsnoterede fonde med mindst fem års levetid.

 

Resultater for 4. kvartal 2019

Året sluttede som det begyndte: med pæne afkast for alle grupper. Begge porteføljer opnåde afkast omkring de 6 procent for kvartalet. Bedst var det for den aktive portefølje med et afkast på 6,7 procent, mens den passive portefølje fulgte i hælene og opnåede 6,3 procent.

 

For hele året blev afkastet 24,7 procent for den aktive portefølje og 28,0 procent for den passive. Det er flotte afkast. De dårlige resultater især i fjerde kvartal 2018 blev således helt ændret til de fine afkast i 2019, hvor der har været positive afkast i alle kvartaler, højest i første  og sidste kvartal.

 

Resultaterne opdelt på investeringsområde ses i tabel 1.

 

Tabel 1. Afkast 4. kvartal 2019

Investeringsområde

Vægt

Afkast for den aktivt

forvaltede portefølje

Afkast for den passivt

forvaltede portefølje

 

 

Q4-2019

2019

Q4-2019

2019

Globale aktier

30%

2,93%

21,48%

2,99%

27,10%

Amerikanske aktier

20%

5,44%

25,99%

6,88%

34,19%

Europæiske aktier

20%

7,83%

22,33%

5,97%

29,71%

Fjernøstlige aktier

20%

11,27%

30,12%

9,58%

22,18%

Danske aktier

10%

10,95%

25,28%

9,39%

26,90%

I alt

100%

6,88%

24,66%

6,32%

28,04%

 

Der er fine afkast for hele året i alle grupper. Blandt de aktive fonde har der igen været flotte resultater for fondene med de fjernøstlige aktie, og blandt de passive fonde er der fine resultater for fondene med amerikanske aktier.

 

Fondene med globale aktier har givet lavere afkast end fonde med aktier i de fire andre grupper. I 2018 var det modsat.

 

Det har igen været et godt kvartal for de aktivt styrede fonde  med europæiske aktier, fjernøstlige aktier og danske aktier. Men det rækker ikke til at ændre årsresultatet, hvor der er en klar føring for de passive fonde. Merafkastet er nu 3,4 procentpoint.

 

I første kvartal og især i andet kvartal 2019 klarede de aktive fonde sig markant dårligere end de passive fonde, mens de aktive fonde har klaret sig bedre i andet halvår 2019. Men altså langt fra nok til at redde årsresultatet.

 

I tabel 2 og tabel 3 vises resultaterne for alle 20 fonde.

 

Tabel 2: Aktivt forvaltede

Investeringsområde

Børskode

Vægt i portefølje

Afkast Q4-2019

Afkast år til dato

1. Globale aktier

 

30%

 

 

Maj Invest Value Aktier

MAJVAL

 

4,52%

25,35%

Valueinvest Global

VAIGLOA

 

1,34%

17,62%

I alt

 

 

2,93%

21,48%

 

 

 

 

 

2. Amerikanske aktier

 

20%

 

 

Jyske Invest USA Aktier

JYIUSAKL

 

4,46%

27,33%

Sydinvest USA Ligevægt & Value

SYIULVADKK

 

6,42%

24,65%

I alt

 

 

5,44%

25,99%

 

 

 

 

 

3. Europæiske aktier

 

20%

 

 

SEBinvest Europa Højt Udbytte P

SEIEHUP

 

6,77%

22,54%

Sydinvest Europa Ligevægt & Value

SYIEULVADKK

 

8,89%

22,13%

I alt

 

 

7,83%

22,33%

 

 

 

 

 

4. Fjernøstlige aktier

 

20%

 

 

C World Wide Asien

CWIASKL

 

12,27%

31,91%

Handelsinvest Fjernøsten

HAIFJ

 

10,27%

28,34%

I alt

 

 

11,27%

30,12%

 

 

 

 

 

5. Danske aktier

 

10%

 

 

Fundamental Invest Stock Pick

FUISP

 

12,08%

22,02%

Nordea Invest Danske Aktier Fokus

NDIDAFKL

 

9,81%

28,54%

I alt

 

 

10,95%

25,28%

 

 

 

 

 

Portefølje i alt

 

100%

6,88%

24,66%

 

Tabel 3: Passivt forvaltede

Investeringsområde

Børskode

Vægt i portefølje

Afkast Q4-2019

Afkast år til dato

1. Globale aktier

 

30 %

 

 

Sparinvest Index Globale Aktier min. Risiko

SPIGLAMRIKL

 

0,73%

25,79%

Danske Invest Globale Aktier Indeks

DKIGI

 

5,24%

28,42%

I alt

 

 

2,99%

27,10%

 

 

 

 

 

2. Amerikanske aktier

 

20%

 

 

Sparinvest Index USA Growth

SPIUSGKL

 

9,35%

41,98%

Sparinvest Index USA Value

SPIUSVKL

 

4,41%

26,40%

I alt

 

 

6,88%

34,19%

 

 

 

 

 

3. Europæiske aktier

 

20%

 

 

Sparinvest Index Europa Growth

SPIEUGKL

 

5,91%

33,56%

Danske Invest Europa Indeks

DKIEUIX

 

6,04%

25,87%

I alt

 

 

5,97%

29,71%

 

 

 

 

 

4. Fjernøstlige aktier

 

20%

 

 

Danske Invest Fjernøsten Indeks

DKIFJIX

 

8,96%

20,50%

Sparinvest Index Emerging Markets

SPIEMIKL

 

10,20%

23,87%

I alt

 

 

9,58%

22,18%

 

 

 

 

 

5. Danske aktier

 

10%

 

 

Danske Invest Danmark Indeks

DKIDKIX

 

8,95%

25,12%

Sparinvest Index OMX C25

SPIC25KL

 

9,83%

28,68%

I alt

 

 

9,39%

26,90%

 

 

 

 

 

Portefølje i alt

 

100%

6,32%

28,04%

 

Fondene

Blandt de aktive fonde ses stor forskel i afkastet på de to fonde med globale aktier. Valueinvest Global havde et flot afkast i 2018, men skuffer fælt i 2019, hvor afkastet blev 17,6 procent. Den anden fond i gruppen Maj Invest Value Aktier opnåede et afkast på 25,4 procent. Det  er en forskel, der kalder på en nærmere analyse.

 

Tilsvarende påkalder Fundamental Invest Stock Pick med danske aktier sig opmærksomhed. Første kvartal var her meget dårligt, hvor afkastet lå næsten 8 procentpoint lavere end afkastet i den anden aktive fond, Nordea Invest Danske Aktier Fokus.

 

Det er så gået bedre for Fundamental Invest-fonden i de tre næste kvartaler, men året ender alligevel med en forskel i afkastet for de to fonde på 6,5 procentpoint. Det hører med, at Fundamental Invest-fonden fik det gule kort af os sidste år, hvor fonden efter et dårligt år så fik en chance mere.

 

I de øvrige grupper er der ikke markante forskelle på de aktive fondes afkast. Det skal her igen bemærkes, at de to aktive fonde med fjernøstlige aktier begge har leveret fremragende afkast i 2019.

 

For de passivt styrede fonde har især fondene med vækstaktier (Nordamerika og Europa) klaret sig godt, og det afspejler markedsudviklingen, der har tilgodeset vækstaktier. Tilsvarende har den passive fond med valueaktier underperformet indeksene.

Vurdering af porteføljen

Filosofien bag modelporteføljen er langsigtet ejerskab, og den langsigtede investor ved, at afkast kan variere tilfældigt fra år til år. Men derfor er det alligevel på sin plads, at foretage en kvalitetsmåling med passende mellemrum, for eksempel årsskiftet.

 

Kvaliteten af den aktive portefølje er en anelse reduceret i forhold til sidste år efter Morningstars vurdering. Den aktive portefølje får nu tildelt 3,90 stjerner i gennemsnit, mens den passive portefølje får 3,50 stjerner. Som udgangspunkt vil man forvente, at den passive portefølje får tre stjerner (middel), men vores passive portefølje er altså af høj kvalitet.

Log ind

Bliv medlem

Bliv medlem nu og få adgang til hele www.shareholders.dk med det samme.

Start dit medlemskab nu
Example

 Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Har du ikke modtaget det seneste nummer af Aktionæren?

Så udfyld denne formular

Læs Aktionæren

Medlemmer modtager Danmarks bedste magasin for aktieinvestorer, Aktionæren, 9 gange om året.

Læs magasinet her.

 

Aktionæren udkommer:

 

  • Aktionæren 1/2020
    27.-31. januar
  • Aktionæren 2/2020
    3.-6. marts
  • Aktionæren 3/2020
    6.-8. april
  • Aktionæren 4/2020
    18.-22. maj
  • Aktionæren 5/2020
    22.-26. juni
  • Aktionæren 6/2020
    1.-4. september
  • Aktionæren 7/2020
    6.-9. oktober
  • Aktionæren 8/2020
    3.-6. november
  • Aktionæren 9/2020
    15.-18. december

 

 

 

InvestorOrdbogen er Dansk Aktionærforenings ordbog om aktier, obligationer, investering og meget mere.

 

Søg i InvestorOrdbogen her: