Aktieudsigt
Uge 45: Kan Vestas stå imod modvinden?
Billede
I den kommende uge kommer der regnskaber fra otte C25-selskaber. Her vil fokus især være på tal fra Vestas, der befinder sig i en stærk presset sektor. Fra øverste hylde byder ugen også på regnskaber fra Demant, Genmab, Pandora, Ambu, FLSmidth, Coloplast og GN.
I USA har finansminister Janet Yellen og centralbankformand Jerome Powell sammen været med til at sende de amerikanske renter en smule nedad til stor glæde for aktieinvestorerne. Det skete, da det amerikanske finansministerium annoncerede et mindre end ventet lånebehov og Federal Reserve-chefen senere på dagen indikerede, at renten er hævet for sidste gang i denne omgang. Sidstnævnte får torsdag i den kommende uge mulighed for at trække lidt i land, da han deltager ved en paneldebat hos IMF.