Aktieudsigt
Uge 37: Rentemøde hos ECB og inflationstal fra USA tager overskrifterne
Billede
Den fortsat høje inflation kommer til at spille førsteviolin i den kommende uge med forbruger- og producentprisopgørelser fra USA onsdag og torsdag og rentemeldingen fra Den Europæiske Centralbank, ECB, torsdag.
De seneste meldinger fra centralbankens topfolk er, at enden på stramningscyklussen nærmer sig til trods for, at kerneinflationen for eurozonen på 5,3 pct. fortsat ligger langt over målet på 2 pct. Der er ikke meget nyt i kalenderne fra den danske scene. De forgyldte Novo Nordisk-aktionærer kan fra onsdag morgen se dobbelt så mange aktier på bogen, da aktien efter et rekordridt de seneste år bliver splittet i to. Blandt sidepapirerne leveres regnskab fra Flügger, mens der fra udlandet leveres regnskaber fra modetøjssektoren med tal fra Inditex og H&M.