Uge 25: Stille uge forude
Den kommende uge byder kun på ét rentemøde fra en af verdens vigtigste centralbanker, efter at den seneste bød på hele tre af slagsen. Bank of England ventes torsdag at fortsætte stimen af renteforhøjelser, efter at den amerikanske, europæiske og japanske centralbank alle var i ilden i den seneste uge.
Den amerikanske centralbank satte som ventet renteforhøjelserne på pause, men stillede flere renteforhøjelser i sigte senere på året. Hvad, der kan få centralbanken til at ændre kurs, kan tage en del af opmærksomheden, når førstemand, Jerome Powell, holder sin halvårlige tale i Kongressen onsdag og torsdag.
Regnskabsmæssigt vil fokus på globalt plan være på pakkekureren Fedex, der er en god indikator for økonomiens sundhedstilstand, og herhjemme er der tal fra mindre selskaber såsom Roblon og Harboes.
Ugen ventes at starte med lidt lavere handelsaktivitet, da de amerikanske aktiemarkeder holder lukket mandag