Om foreningen

Læs Dansk Aktionærforenings tale til Nilfisks GF

Billede
Karsten Kristiansen holdt Dansk Aktionærforenings tale til Nilfisks generalforsamling.

Nilfisk generalforsamling 2024

Tak for ordet. Jeg hedder Karsten Kristiansen og repræsentere Dansk aktionærforening og Nilfisk aktionær. Først og fremmest vil jeg gerne takke formanden for en god beretning.

Omsætningen over de seneste år

Når jeg ser på omsætningen for 2023 var den på 1.033,6 millioner euro mens omsætningen i 2013 var på 880,7 millioner. En vækst på 17,4 pct på 10 år. Det er lidt mindre end den inflation som vi har haft i samme periode. Havde Nilfisk derimod haft en omsætningsvækst på 3,5 pct over seneste 10 år ville omsætningen i 2023 være nået 1200 millioner euro i stedet for de realiseret 1033 millioner euro i 2023. Det ældste mål for omsætningsvækst som jeg kunne finde. Det er 3-4 procent i 2017 årsrapporten.

Derudover synes jeg også at det er interessant at se på at salget i Nilfisk fordeler sig på mere end 100 lande verden over.

Det er i sig selv godt for det giver en god risikospredning i salget men jeg synes også at det er tankevækkende at salget udenfor top 10 lande udgør 257,5 millioner fordelt på mere end 90 lande. Det er ikke mange millioner euro per land.

Vores strategi er at skabe salgsvækst på vores store hovedmarkeder med USA som det største marked. I 2023 oplevede Nilfisk et faldende salg på alle de 10 største markeder på 5 pct. På markederne udenfor top 10 oplevede Nilfisk en vækst i salget på ca. 2 procent.

Derfor undrer det mig at vi ikke har de mindre markeder i fokus i vores strategiplan, når det ser ud til at vi er bedre til at skabe salgsvækst på disse mindre markeder sammenholdt med vores top 10 markeder.

Jeg er glad for at det har høj prioritet hos Nilfisk at skabe salgsvækst med en ambition om at skabe en omsætningsvækst på 3-6 procent om året.

Derfor vil jeg gerne om formanden kunne sætte i flere ord på hvordan vi skaber mere omsætningsvækst i Nilfisk på både top10 og de mindre markeder.

Når dette er sagt, vil jeg gerne rose Nilfisk for at opretholde en fin indtjeningsmargin på 12,8% i Ebitda med ambitioner om yderligere forbedringer de kommende år.  

Digitalisering.

På generalforsamlingen i 2019 var et af temaerne digitalisering af rengøringsmaskiner med den ny introducerede Nilfisk Liberty SC50 som en af de store nyheder men også at der ville komme flere nye produkter og services på markedet de efterfølgende år.  

Dengang spurgte jeg til hvorledes, at digitale produkter og services vil kunne bidrage til omsætningen fra 2019 og fremover. Her i 2024 synes jeg det ville være passende at spørge til dette igen og hvordan det er gået siden 2019 med salget af digitaliseret produkter og services.

Derfor vil jeg gerne spørge formanden om han kunne sætte nogle flere ord på hvordan salget af digitale produkter og services har udviklet sig siden 2019

Med disse spørgsmål og kommentarer vil jeg gerne sige tak for jeres tid.

Kommentarer fra virksomheden
Enig I at omsætningsvækst er et nøgleområde

Det handler om at sikre bedste produkt salg i de rigtige markeder

Serviceforretningen skal også vokse, så salget ikke kun omhandler salg af maskiner men også service og der er mange muligheder i dette område

For Nilfisk handler det om at have de rette produkter, den rette service og forretningspartnere i de enkelte markeder og vi har også fokus på at vokse i markeder udenfor vores top 10 markeder som Sydamerika og Kina  

Digitale produkter

Der er gang i en udvikling af digitale produkter indenfor rengøring og det er noget vi fortsat investere i men det tager tid men vi ser fremskridt indenfor dette område

Det er en lang proces med overgangen fra manuelle til robot styrede maskiner for vores kunder.

Læs Dansk Aktionærforenings indlæg på alle generalforsamlingerne.