Teknisk analyse

Ugens Tekniske Analyse: Stærkt købssignal i Novo Nordisk

Billede
Efter en lang, sidelæns bevægelse er der kommet skub i Novo Nordisk' aktiekurs – og det fortsætter. Også Ringkjøbing Landbobank virker ustoppelig. Læs også om den finske forsikringskæmpe, Sampo, og om udsigterne for det amerikanske S&P 500-indeks.
Billede

Af
Rasmus Mühlback Hansen

Teknisk analytiker

Det amerikanske S&P 500 indeks bevæger sig i en solid opadgående trend, og opturen ser derfor ud til at kunne fortsætte for indekset. Indekset har retning mod næste modstandsniveau omkring 4.500, men på sigt kan indekset godt nå helt op omkring 5.000. 

Billede

 

RSI bevæger sig sidelæns, men er over middelværdien 50, hvilket svagt indikerer yderligere opgang for indekset. MACD bevæger sig også sidelæns og er over middelværdien 0, hvilket også svagt taler for at indekset skal stige.

Alt i alt ser det positivt ud for indekset, da både RSI og MACD har en svag positiv tendens, samtidig med at indekset bevæger sig i en solid opadgående trend. Du kan derfor vælge at købe indekset nu med et mål oppe omkring 5.000 eller du kan afvente at indekset bryder modstand omkring 4.500.

Følgende handelsstrategi kan anvendes hvis du gerne vil handle indekset nu:

Købskurs 4.370,00 kr.
Kursmål 5.000,00 kr.
Stop loss 4.100,00 kr.
Risk/Reward 2,33

Har Novo Nordisk taget hul på en ny æra?
Det danske medicinalselskab Novo Nordisk har siden starten af coronakrisen bevæget sig sidelæns, men aktien har brudt denne trend og er nu i gang med en opadgående trend, som kan være tegn på en ny æra for aktien med større stigninger i sigte. Aktien har i første omgang mål oppe omkring 700 kr., men kan på den længere bane godt nå op omkring 1.000 kr. Den røde pil på grafen viser hvor aktien har nærmeste støtteniveau, og den grønne indikerer, hvor aktien har brudt modstand omkring 468 kr. 

Billede

 

RSI er stigende og er over middelværdien 50, hvilket understøtter bruddet på modstand og peger på yderligere stigninger for aktien. MACD er også stigende og over middelværdien 0, hvilket støtter op om bruddet på modstandsniveauet samt yderligere stigninger. Volumen er positiv og på et nogenlunde niveau, hvilket taler for, at aktien skal fortsætte med at stige. 

Aktien ser derfor positiv ud med støtte fra RSI, MACD og volumen, som alle taler for yderligere stigning. Du kan derfor godt købe aktien nu og satse på, at en ny æra er begyndt for Novo Nordisk. 

Følgende handelsstrategi kan anvendes, hvis du gerne vil handle aktien nu:

Købskurs 560,00 
Kursmål 700,00
Stop loss 500,00
Risk/Reward 2,33


Er bankaktier stadig interessante?
Ringkjøbing Landbobank ser som altid stærk ud og fortsætter sin vilde stigning mod nye højder. Aktien har brudt et mindre modstandsniveau omkring 641 kr., hvilket betyder, at den nu er blevet købsaktuel. Aktien har retning mod næste store modstandsniveau omkring 1.000 kr. og kursmålet er dermed i første omgang omkring dette niveau. Den grønne pil på grafen viser hvor aktien har brudt modstand, og den røde pil indikerer, hvor aktien har nærmeste støtteniveauet, og dermed hvor man bør placere sit stop loss. 

 

Billede


RSI bevæger sig sidelæns men er over middelværdien 50, hvilket svagt understøtter bruddet på modstand. MACD bevæger sig også sidelæns og er over middelværdien 0. Det støtter også op om bruddet på modstandsniveauet. Volumen er er positiv og på et nogenlunde niveau, hvilket taler for yderligere stigninger for aktien.

Aktien ser positiv ud med støtte fra RSI, MACD og volumen som alle taler for, at aktien skal stige yderligere. På baggrund af alt det ser det ud til, at opturen kan fortsætte for aktien, og det er dermed et godt tidspunkt for køb.

Hvis du gerne vil handle aktien nu, kan du anvende følgende handelsstrategi:

Købskurs 700,00 
Kursmål 1.000,00 
Stop loss 600,00 
Risk/Reward 3,00

Finsk forsikringsaktie klar til udbrud
Det finske forsikringsselskab Sampo har nået samme niveau som lige før coronakrisen og er tæt på at bryde mostandsniveauet omkring 41 EUR. Hvis aktien bryder dette modstandsniveau, bliver den købsaktuel og sætter retning mod næste store modstandsniveau omkring 49 EUR. 

 

Billede


RSI er svagt stigende og over middelværdien 50, hvilket svagt understøtter et brud på modstand. MACD er også svagt stigende og over middelværdien 0, hvilket støtter op om et brud på modstandsniveauet og indikerer yderligere stigninger. Volumen er blandet, men på et nogenlunde niveau, hvilket hverken taler for eller imod yderligere stigninger. 

Alt i alt ser det positivt ud for aktien med støtte fra både RSI og MACD som begge taler for at aktien skal stige yderligere, og du kan derfor med fordel købe aktien nu.

Du kan anvende nedenstående strategi, hvis du gerne vil handle aktien:

Købskurs 41,00
Kursmål 49,00 
Stop loss 37,00
Risk/Reward 2,00


Begreber:


•    RSI - Relative Strength Index – måler styrken på dage med kursstigning i forhold til styrken på dage med kursfald. RSI bruges til at kortlægge den aktuelle og historiske styrke eller svaghed baseret på slutkurserne i en nylig handelsperiode. 

Hvis RSI stiger - og gerne over 50, som er midtpunktet i intervallet – vil det ofte indikere opadgående trend. Hvis RSI er stigende og over 50 er det et positivt signal. Hvis RSI derimod er faldende og under 50 er det et negativt signal.

Hvis aktiekursen er stigende, men RSI faldende, kan det antyde et forestående fald i aktiekursen – og omvendt.

•    MACD - Moving Average Convergence Divergence – måler forholdet mellem flere glidende gennemsnit og er designet til at afsløre ændringer i styrke, retning, momentum og varighed af en trend i en aktiekurs. Når et kort glidende gennemsnit, dvs et glidende gennemsnit baseret på en kort periode, krydser et eller flere lange glidende gennemsnit, udløses et købssignal. MACD vil da stige til over nul.

Hvis MACD stiger - og gerne over nul – vil det ofte indikere en opadgående trend. Hvis MACD er stigende og over nul er det et positivt signal. Hvis MACD derimod er faldende og under nul er det et negativt signal.

Ligesom for RSI gælder det, at hvis MACD er faldende, men aktiekursen stigende, så kan det antyde, at aktiekursen kommer til at falde - og omvendt.

•    Volumen er antallet af aktier, som bliver handlet. Volumen bruges til at se, om et brud på modstand er ægte, hvilket vil sige om aktien skal videre op, eller om det er et falsk brud, og at aktien måske så falder tilbage under modstand igen. Ægte brud er kendetegnet ved høj volumen, mens falske brud sker ved svag volumen. Jo højere volumen, desto mere understøttes den videre opgang for aktiekursen.

•    Risk/Reward er forholdet mellem risiko og mulig gevinst, sagt på en anden måde er det afstanden mellem købskurs og kursmålet divideret med afstanden mellem købskurs og stop loss. Risk/Reward skal som minimum være 2,00 ellers bør man ikke købe, idet risikoen vil være for stor i forhold til den mulige gevinst.

•    Momentum går ud på at købe de aktier der er steget mest og sælge dem som er faldet mest, da disse aktier statistisk vil blive ved med at fortsætte i samme retning.

 

Rasmus Mühlback Hansen ejer aktier i følgende af de nævnte selskaber/indeks: ingen


Analyserne i Aktionæren og på www.shareholders.dk er udtryk for skribenternes vurdering af investeringen lige nu. Undersøg og vurder altid selv de investeringer, du overvejer, ud fra din investeringsstrategi, risikovilje og tidshorisont. Dansk Aktionærforening og skribenterne kan ikke påtage sig ansvaret for eventuelle tab, som læserne måtte pådrage sig ved at følge anbefalingerne.