Opjustering fra FOM Technologies
”Vi vil fortsætte med at være et fyrtårn for de danske vækstvirksomheder.” Sådan lød det fra CEO Michael Stadi fra FOM Technologies, da han gæstede TV-studiet i Dansk Aktionærforening. I interviewet kunne han blandt andet fortælle om en opjustering for 2022, og et styrket team i selskabet, der skal sikre at de seneste års positive udvikling kan fortsætte.
Samtidig kunne direktøren fortælle om en ny pris til FOM Technologies som ”årets børsnoterede vækstvirksomhed, 2022”. Der er dog også udfordringer i markedet, blandt andet at komponenterne til selskabets maskiner kan være svære at skaffe i en tid, hvor de globale værdikæder og leverancer er kommet under pres. Dette er en af årsagerne til, at FOM på linje med mange andre selskaber må vente med at melde opdaterede forventninger til 2023 ud.
Bliv medlem og abonner på vores Youtube-kanal her: