
Mød selskabet: Online-præsentation med Hometown

Se præsentationen her:
Hometown inviterer nye aktionærer med på vores kommende vækstrejse. I den forbindelse inviterer vi til en online-præsentation med adm. direktør i Hometown A/S, Thomas W. Færch, og adm. direktør i ROOF Management A/S, Camilla Dalum, hvor de vil fortælle om Hometowns udbud af nye aktier og investeringsstrategi.
Hometown er et nyt dansk børsnoteret ejendomsselskab med en vision om at gøre ejendomsinvesteringer tilgængelige for en bredere del af befolkningen, og give alle mulighed for at tage del i den forventede fremtidige værdiskabelse på det danske ejendomsmarked.
Hometown har lanceret en ny vækst- og investeringsstrategi, der primært fokuserer på investering i attraktive ejendomme til boligudlejning i danske vækstbyer og i forstæder til større byer. Derudover investeres i eksisterende ejendomsfonde og -selskaber.
Selskabet ledes af en bestyrelse med tre erfarne ejendomsfolk, og forvaltningen varetages af en professionel og godkendt forvalter.
Følg præsentationen live d. 2. november 2021, tirsdag kl. 16.00.
Materiale i forbindelse med udbuddet er tilgængeligt på www.hometown.dk, hvor investor-præsentationen også efterfølgende vil være tilgængelig.
Tegningsperioden for nye aktier løber fra 2. til 15. november 2021 (begge dage inklusiv).