Forskellige typer af aktier klarer sig forskelligt, afhængigt af hvor vi er i den økonomiske cyklus. For eksempel vil cykliske aktier normalt klare sig bedre end defensive aktier, når økonomien er i en opgangsfase. Hvis tilstrækkeligt mange investorer forventer en positiv vending i økonomien, vil de sælge deres defensive aktier og købe cykliske aktier. Der vil da være tale om en sektorrotation fra defensive aktier ind i cykliske aktier.