Efter vildt kurscomeback: Danske privatinvestorer forventer endnu større afkast fra C25-aktier i år
Billede
Trods rekordhøje aktieniveauer i juli forventer over halvdelen blandt 1260 adspurgte medlemmer og privatinvestorer i Dansk Aktionærforening yderligere stigninger i resten af et ellers coronaramt aktieår. De høje afkastforventninger er ikke noget, der trækker stolen væk under Mikael Bak, der er adm. direktør i Dansk Aktionærforening, som alligevel maner til besindighed på grund af stor usikkerhed. "Vi er ikke overraskede over, at vores medlemmer bevarer optimismen. Men vi siger også til dem, at de skal være på vagt, for det hele er stadig ganske usikkert," siger Mikael Bak.