23. oktober 2015 kl. 00.00
KULTUR: Guide til det nye bestyrelsesmedlem
KULTUR: Hvad indebærer det at sidde i en bestyrelse? Hvilke regler gælder? Og hvad skal du generelt være opmærksom på? Den spritnye bog "Ny i bestyrelsen" giver dig svaret.
Af Louise Lendal Solhøj, journalist i Dansk Aktionærforening
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk

Forfatteren bag bogen "Ny i bestyrelsen - en introduktion til mod, magt, mening, medansvar og mavefornemmelse i bestyrelsesarbejde" er en erfaren herre. Ole Borch er advokat og partner i det store danske advokatfirma Bech-Bruun, og har mere end 30 års erfaring som medlem af en række bestyrelser i små og mellemstore virksomheder.

Nu har han samlet en række god tips og overvejelser til det kommende eller nyudklækkede bestyrelsesmedlem.

Bogen - der ifølge forlaget er er den første af sin art - forklarer de begreber, man som bestyrelsesmedlem skal være bekendt med. Den kommer hele vejen rundt om bestyrelsesarbejdet og giver dig indblik i budgetter og regnskaber samt mødernes dagsorden og forløb.

Du bliver også klogere på skrevne og uskrevne regler i bestyrelsesarbejdet, samt hvad du skal overveje, inden du siger ja til en plads i bestyrelsen.



"Ny i bestyrelsen - en introduktion til mod, magt, mening, medansvar og mavefornemmelse i bestyrelsesarbejdet" er udgivet fra forlaget Frydenlund og koster 249 kroner. Læs et udsnit af bogen og køb den på forlagets hjemmeside her >>

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer