09. oktober 2015 kl. 00.00
KULTUR: Hvordan overlever gamle, traditionelle virksomheder i den digitale tidsalder?
John P. Kotter er lidt af en guru inden for forandringsledelse, og i bogen "Acceleration - strategisk smidighed i en foranderlig verden" retter han fokus på, hvordan ældre, hierarkisk styrede virksomheder kan overleve og øge deres vækst i denne digitale tidsalder.
Af Louise Lendal Solhøj, journalist i Dansk Aktionærforening
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk

Er de ældre, hierarkisk styrede virksomheder virkelig så gumpetunge, at de ikke kan følge med den hastige globale og digitale udvikling, vi ser nu? Er der grund til at forkaste de gamle hierarkier på arbejdspladsen og følge de mere moderne flade strukturer?

Det kommer John P. Kotter - iværksætter, foredragsholder og professor emeritus i ledelse på Harvard Universitet - med bud på i sin nye bog "Acceleration - strategisk smidighed i en foranderlig verden".

Fremtiden er et dobbelt styresystem
Kotter er slet ikke fortaler for, at de gamle hierarkier forkastes til fordel for en udelukkende flad struktur. I stedet mener Kotter, at de store virksomheder skal arbejde med et såkaldt dobbelt styresystem, hvor virksomheden både består af et ledelsesmæssigt hierarki, som vi kender det, og samtidig har et mere fladt struktureret netværk, som skal være med til at skabe acceleration.

"Løsningen er ikke at knuse, hvad vi ved, og begynde forfra, men i stedet på en organisk måde at genindføre et andet system, som vil være velkendt for de fleste iværksættere," skriver Kotter.



Har du fået mod på ny inspiration til ledelse og udvikling af din virksomhed, kan du købe Kotters bog "Acceleration" på Gyldendal Business

Bogen, der udkom i august måned, er på 204 sider og koster 300 kroner. 

 

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer