24. august 2015 kl. 00.00
Ugebrev: Polaris manipulerer småaktionærer i Mols-Linien
Private aktionærer i Mols-Linien modtog i sidste uge et brev fra kapitalfonden Polaris. Morten W. Langer fra Økonomisk Ugebrev Formue ser kritisk på sagen og sætter spørgsmål ved brevets "tvivlsomme påstande".
Af Morten W. Langer, Økonomisk Ugebrev Formue (Aktieugebrevet)
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk

Kapitalfonden Polaris udsendte forleden et brev til de private aktionærer i Mols-Linien, hvilket i sig selv er bemærkelsesværdigt, da kapitalfonden derved har fået særbehandling ved at få direkte kontakt med selskabets aktionærer.

Hvis brevet kommer direkte fra Polaris, har kapitalfonden fået adgang til selskabets aktiebog. Hvis brevet kommer fra Mols-Linien, er selskabets bestyrelse efter alt at dømme med til at vildlede sine egne aktionærer.

    
Opgøret om Polaris begynder efterhånden at udvikle sig til en meget udansk forestilling, hvor kapitalfonden synes at gå ud over stregen, hvilket er overraskende, når man ser på den konkrete fonds ejerkreds.

I ejerkredsen er blandt andet Dansk Vækstkapital, som administreres af statsejede Vækstfonden, PFA, PensionDanmark, Pensam og Sampension. Man kan spørge, om de virkelig bakker op om Polaris' fremgangsmåde i kapitalfondens iver for at skabe afkast?

 

Tvivlsomme påstande

Polaris fremfører påstande i brevet til Mols-Linies småaktionærer, som man med rette kan sætte et stort spørgsmålstegn ved:

 

  • For det første skriver Polaris, at "Mols-Linien står foran store investeringer for at styrke forretningen og fastholde arbejdspladserne på færgerne."

    Truslen om, at der kan forsvinde arbejdspladser uden investeringer, er beviseligt taget ud af den blå luft. Økonomisk Ugebrev har tidligere citeret Mols-Liniens bestyrelsesformand for, at der ikke var planer eller overvejelser om nyinvesteringer. Kun fortsat betydelig trafikvækst kunne på sigt give grundlag for et investeringsbehov.

  • For det andet skriver Polaris, at den ældre færge, Max Mols, står foran en udskiftning. Her ses bort fra, at den inden for de seneste år er totalrenoveret indenbords, og at motor og installationer er i fin stand.

  • For det tredje påpeges, at soliditeten kun er 4,3 procent. Men gælden er især leasing-gæld, og det nævnes ikke, at selskabet står overfor at hente knap 200 millioner kroner i frit cash-flow (EBITDA) fra driften næste år.

  • For det fjerde påpeges i brevet, at "midlertidig rygvind fra brændstofpriserne ikke er godt nok", når det handler om en vurdering af den fremtidige lønsomhed. Her ses bort fra, at de seneste måneders historiske nedtur i oliepriserne betyder, at forward-priserne på olie nu er lave 4-5 år ud i fremtiden. De lave oliepriser er med stor sikkerhed ikke en kortvarig parentes, men en strukturel prisændring.

  • For det femte fastholdes truslen om, at Polaris under alle omstændigheder vil afnotere selskabet fra børsen - blandt andet med henvisning til, at selskabet er for lille. Med mindre Fondsbørsen vil grave sin egen grav, når det handler om at notere små nye selskaber, som typisk har en stor hovedaktionær, er det utænkeligt, at Nasdaq OMX vil acceptere dette.

    En tvangsafnotering vil være at tromle de 15-20 procent af aktionærerne ned, som ønsker at fortsætte som aktionær i selskabet. Hvis Fondsbørsen accepterer dette, vil der en gang for alle være lukket for nynotering af SMV-virksomheder (Små og Mellemstore Virksomheder) på det danske aktiemarked, da dette trusselsbillede ikke vil blive glemt.

Opgøret om Mols-Linien får også stadig flere brikker, som må overraske eksterne iagttagere. Mols-Liniens bestyrelse og direktion har efter det oplyste nu accepteret Polaris' købstilbud på 40 kroner, selvom aktien handles på børsen for 40 kroner. Hvorfor? Det virker ude fra set meget mærkeligt, og man kan ikke undgå at søge efter motiver.

    
Hvorfor gav Mols-Liniens bestyrelse eksklusivitet til Polaris omkring en "due diligence" (= købers detaljerede undersøgelse af den virksomhed, som påtænkes overtaget) - for derved at afskære sig fra, at andre potentielle købere reelt kom på banen?

Det virker ikke kun uklogt. Det lugter også lidt af noget, der kunne være ansvarspådragende adfærd, fordi det kan stille de øvrige aktionærer ringere end ellers.

    
Hertil kommer, at bestyrelsen ikke synes at have overholdt selskabets egne regler for god selskabsledelse, idet ledelsen om overtagelsesforsøg skriver følgende om selskabets politik (i relation til anbefalingernes punkt 1.3): "Ved et eventuelt overtagelsesforsøg vil bestyrelsen afholde sig fra uden generalforsamlingens godkendelse at imødegå et sådant ved at træffe dispositioner, som reelt afskærer aktionærerne fra at tage stilling til overtagelsesforsøget."

    
Og hvorfor har det statsejede Finansiel Stabilitet uigenkaldeligt accepteret Polaris' seneste købstilbud på 40 kroner, hvis der muligvis kan sælges til en endnu højere pris til andre aktører, eksempelvis rigmanden Henrik Lind, som angiveligt samler aktier op til 44 kroner stykket? Polaris' forhøjede tilbudspris på 40 kroner løber til i dag - den 24. august.



Læs også:
Omvendt sminke i Mols-Liniens regnskab?



Artiklen er en redigeret udgave af en artikel bragt i Økonomisk Ugebrev Formue/AktieUgebrevet den 22. august.



Morten W. Langer ejer ikke aktier i selskabet.

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer