12. september 2014 kl. 00.00
Her er Buffetts nye aktie
Warren Buffett har opdateret porteføljen hos Berkshire Hathaway. Det blev til ét nyindkøb. Se her hvilket - samt hvilke andre 12 justeringer, guru-investoren foretog.
Af Annette Mors, journalist i Dansk Aktionærforening
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk

Hele 2,3 millioner aktier i kabeltv-selskabet "Charter Communications" valgte Warren Buffett at indkøbe til porteføljen hos Berkshire Hathaway.

Buffett har efterfølgende ikke selv kommenteret, hvorfor valget faldt på netop dette selskab, men til
en artikel i Bloomberg udtaler analytiker Jan Dawson fra Jackdaw Research, at indkøbet sandsynligvis afspejler et syn på tele og tv/internet som værende modne industrier - også understøttet af opjusteringerne af Verizon og Liberty Global.

Se de 13 justeringer af porteføljen:


 




Læs mere om de enkelte selskaber herunder:

KØBT

Charter Communications Inc. (CHTR)

Branche: Tv/tele/internet

Selskabet udbyder kabel-tjenester i USA og tilbyder en bred vifte af underholdning, informations- og kommunikationsløsninger til privatkunder og erhvervskunder. Selskabet sælger hovedsageligt sine tjenester indenfor tv- og video-on-demand, internet og telefoni på abonnementsbasis, ofte i et bundt af to eller flere tjenester.

Handles også i: Tyskland (CKZA)

Læs mere om selskabet på charter.com >>

Følg aktien på Nasdaq >>


ØGET

International Business Machines Corp (IBM)

Branche: Computer/software

International Business Machines Corporation (IBM) er en multinational teknologi- og konsulentvirksomhed, der leverer IT-serviceydelser og sælger hardware- og softwareprodukter. IBM's kunder spænder lige fra store selskaber til mindre og mellemstore virksomheder samt organisationer i både den offentlige og den private sektor.

Handles også i: Storbritannien (IBM), Belgien (IBMA), Holland (IBMA) og Tyskland (IBM)

Læs mere om selskabet på ibm.com >>

Følg aktien på Nasdaq >> 


ØGET

Verizon Communications Inc (VZ)

Branche: Tv/tele/internet

Selskabet er en international internetudbyder og teleselskab, der tilbyder både traditionel fastnet-, mobil- og internettelefoni samt internet og tv/film over fibernet, der kan levere i alt 500 kanaler, mere end 180 musikkanaler, mere end 95 HDkanaler og mere end 10.000 video-on-demand titler.

Handles også i: Storbritannien (VZC) og Tyskland (BAC)

Læs mere om selskabet på verizon.com >>

Følg aktien på Nasdaq >> 


ØGET

Suncor Energy Inc (SU)

Branche: Olie/gas

Selskabet er et integreret energiselskab med hovedsæde i Calgary, Canada. Selskabet er specialiseret i produktion af syntetisk råolie fra tjæresand. Men derudover er Suncor vokset til et integreret energiselskab med både råolie, naturgas, olieprodukter og petrokemiske produkter.

Handles også i: Canada (SU) og Tyskland (SM3)

Læs mere om selskabet på suncor.com >>

Følg aktien på Nasdaq >> 


ØGET

USG Corp (USG)

Branche: Byggematerialer

USG Corporation, også kendt som United States Gypsum Corporation, fremstiller byggematerialer, især gips og fugemasse. Virksomheden er den største distributør af vægplader i USA og den største producent af gipsprodukter i Nordamerika.

Handles også i: Tyskland (US2)

Læs mere om selskabet på usg.com >>

Følg aktien på Nasdaq >> 


ØGET

Liberty Global PLC (LBTYA)

Branche: Tv/tele/internet

Liberty Global plc har hovedkontor i London og er den største internationale kabel-selskab med aktiviteter i 14 lande. Selskabet leverer tv, bredbåndsinternet og telefonitjenester til hele 24,5 millioner kunder, der til sammen abonnerer på knap 49 millioner tjenester. Selskabets mærker omfatter bl.a. Virgin Media.

Handles også i: Tyskland (1LG)/(1LGC)

Læs mere om selskabet på libertyglobal.com >>

Følg aktien på Nasdaq >>


REDUCERET

Graham Holdings Co (GHC)

Branche: Medier

Graham Holdings Company, tidligere The Washington Post Company, er en diversificeret uddannelses- og medievirksomhed, hvis primære aktiviteter omfatter undervisningsservices, tv-udsendelser, online- og printmedier samt lokale tv-nyheder.

Handles også i: Tyskland (WPOB)

Læs mere om selskabet på ghco.com >>

Følg aktien på Nasdaq >>


REDUCERET

Directv (DTV)

Branche: Teknologi/tv

DirecTV er udbyder af digital tv-underholdning til mere end 32 millioner kunder i USA og Latinamerika. Selskabet tilbyder mere end 285 kanaler med 185 HD-kanaler i biograf-kvalitet og har omfattende visninger af sportsprogrammer som NFL og NBA.

Handles også i: Tyskland (DIG1)

Læs mere om selskabet på directv.com >>

Følg aktien på Nasdaq >>


REDUCERET

ConocoPhillips (COP)

Branche: Olie/gas

ConocoPhillips blev dannet i 2002 ved en fusion af de tidligere amerikanske olieselskaber Phillips Petroleum Company og Conoco Inc. Selskabet er nu en international energivirksomhed, der udvinder og sælger råolie og naturgas i 27 lande i alle verdensdele undtagen Antarktis. Herhjemme har ConocoPhilips ejet lavpriskæden JET.

Handles også i: Tyskland (YCP)

Læs mere om selskabet på conocophillips.com >>

Følg aktien på Nasdaq >>


REDUCERET

Phillips 66 (PSX)

Branche: Olie/gas

Handles også i: Tyskland (R66)

Phillips 66 er et energiselskab, der udvinder, bearbejder og sælger naturgas, flydende naturgas, råolie, kemikalier og raffineret råolie til produkter såsom benzin, diesel og flybrændstof. Selskabet var tidligere en del ConocoPhillips og debuterede som et selvstændigt energiselskab i 2012.

Læs mere om selskabet på phillips66.com >>

Følg aktien på Nasdaq >>


REDUCERET

Liberty Media Corporation (LMCA)

Branche: Medier

Liberty Media Corporation er en amerikansk medievirksomhed, der gennem datterselskaber er involveret i en række medie-, kommunikations- og underholdningsvirksomheder primært i Nordamerika, som f.eks. satellitradio-selskabet SiriusXM. Selskabet har desuden minoritetsandele i flere selskaber som Time Warner Inc.

Handles også i: Tyskland (LM0)

Læs mere om selskabet på libertymedia.com >>

Følg aktien på Nasdaq >>


REDUCERET

National Oilwell Varco Inc (NOV)

Branche: Olie/gas/udstyr

National Oilwell Varco er en amerikansk global leverandør af udstyr og komponenter, der anvendes i forbindelse med olie- og gasboring. Produkterne omfatter alt - fra det tunge maskineri og avanceret styreelektronik til kontrol af boremotorer mv. til servicering og styring af distribution. Selskabet driver virksomhed mere end 1.200 steder over seks kontinenter.

Handles også i: Tyskland (NO8)

Læs mere om selskabet på nov.com >>

Følg aktien på Nasdaq >>


SALG

Starz Inc (STRZA)

Branche: Medier/tv/underholdning

Starz Inc. er et medie- og underholdningsselskab. Forretningsaktiviteterne tæller betalings-tv-kanaler samt film og serier "on demand" (Starz Networks), animerede tv- og filmproduktioner (Starz Animation) og global distribution af egenproduceret indhold (Starz Distribution). Selskabet er tidligere ejet af Liberty Media under navnet Liberty Starz.

Handles også i: Tyskland (9LMA)

Læs mere om selskabet på starz.com >>

Følg aktien på Nasdaq >>

11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer