24. maj 2012 kl. 00.00
19 banker på dødslisten - er din bank iblandt?
Den årlige risikoanalyse fra Niro Invest afslører, at en lang række danske pengeinstitutter er i farezonen for at gå nedenom og hjem. Siden Niro Invest sidste år offentliggjorde en lignende analyse, er fire banker krakket. De var alle blandt de 10 banker med dårligst score i Niro Invests karakterbog. Se her, om du er kunde eller aktionær i en af de farlige banker.
Af Annette Mors
Denne side stammer fra vores gamle hjemmeside og kan derfor se lidt underlig ud, mangle billeder etc. Hvis du støder på noget, som gør det svært at læse indholdet, så skriv gerne til webmaster@shareholders.dk

19 danske pengeinstitutter er i farezonen for at gå nedenom og hjem. Det viser en omfattende analyse af 91 danske og færøske pengeinstitutter - populært kaldet "Bankernes dødsliste" - som analysefirmaet Niro Invest har foretaget på baggrund af bankernes regnskabstal for 2011.

"Disse banker er udsatte og behæftet med en risiko, som bør give kunder og interessenter anledning til at holde et vågent øje med disse institutter," siger Nicholas Rohde fra Niro Invest til Dagbladet Børsen.


Pengeinstitut Risikoindeks Nr. på listen
Aarhus Lokalbank* 582,5 91
Basisbank* 570,0 90
Andelskassen J.A.K. Slagelse 565,0 89
Sparekassen Farsø 532,5 88
Sparekassen Limfjorden 525,0 87
Sparekassen Lolland 520,0 86
Vestjysk Bank* 510,0 85
Totalbanken 510,0 84
Sparekassen i Skals 510,0 83
Den Jyske Sparekasse 510,0 82
Hvidbjerg Bank 505,0 81
Københavns Andelskasse 502,5 80
Alm. Brand Bank 500,0 79
Merkur Andelskasse 495,0 78
Boddum-Ydby Sparekasse 490,0 77
Sparekassen Djursland 482,5 76
Broager Sparekasse 482,5 75
Vordingborg Bank 477,5 74
Sparekassen Hvetbo 477,5 73
* Aarhus Lokalbank og Vestjysk Bank har fusioneret, og Basisbank er nu ejet af Bokredit.

Jo højere risikoindeks, desto større risiko
Pengeinstitutterne bliver i analysen bliver målt på seks overordnede risikofaktorer: Kapitaldækning, branchekoncentration, nedskrivninger, rentabilitet, forretningsudvikling, udlånsvækst og indtjening. Under de seks overordnede risikofaktorer er der dog i alt hele 19 forskellige parametre, så det er bestemt ikke noget uambitiøst regnestykke. 

Det giver til sidst et samlet tal, der er udtryk for den enkelte banks risikoprofil. Dette er udtrykt i anden spalte af skemaet ved tallet
"Risikoindeks". Jo højere tallet er, desto større risiko er for, at banken går ned. Og ligger scoren over 475, er det et risikosignal. Og foruroligende nok er over 20 procent af bankerne placeret i denne kategori. 

Nicholas Rohde understreger dog, at den matematiske model bag analysen ikke kan stå alene, fordi modellen alene baserer sig på overordnede tal fra pengeinstitutternes årsrapporter for 2011 og ikke nødvendigvis siger noget om kvaliteten af eksempelvis pengeinstitutternes lånebog.

Tidligere domme gik i opfyldelse
Det er tredje år, at Niro Invest gennemfører risikoanalysen af landets pengeinstitutter. Sidste år blev 19 banker ud af 99 undersøgte anset for pressede. Den bank, der bonnede højest på dødslisten - Fjordbank Mors - krakkede, dagen efter analysen blev offentliggjort. Yderligere 3 ud af listens 10 nederste eksisterer ikke længere som selvstændige banker, mens to - Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank - fusionerede, og Basisbank fik nye ejere. Kun Københavns Andelskasse og Andelskassen J.A.K. Slagelse er tilbage i uændret form. Begge befinder sig dog fortsat blandt de 19 mest udsatte institutter ifølge årets analyse. 

"Ligesom tidligere gælder det for de lavest placerede pengeinstitutter, at de har betydelige udfordringer. Det må anses for flere af dem, at det ikke vil være muligt for dem at fortsætte som selvstændige pengeinstitutter. Derfor skal de have fundet sig en fusionspartner eller en køber," siger Nicholas Rohde.

Bankernes top-10
Såvel som der er tabere, er der selvfølgelig også vindere. Se her analysens top-10:

Pengeinstitut

Risikoindeks

Nr. på listen

Langå Sparekasse 252,5 1
Dragsholm Sparekasse  260 2
Pensam Bank 270,0 270 3
Rønde og Omegns Sparekasse 272,5 4
Svendborg Sparekasse 275 5
Frøs Herreds Sparekasse  277,5 6
Fanø Sparekasse  287,5 7
Hals Sparekasse  290 8
Ringkjøbing Landbobank  295 9
Kreditbanken  310 10




Se også:

Nicholas Rohde forklare om undersøgelsen i BørsenTV >>

Artikel i Aktionæren nr. 7/2011 om hvilke banker, der lå på "Bankernes dødsliste" sidste år >>



11 gode grunde til at være medlem

Læs om fordelene her

Tilmeld dig Aktionærens Nyhedsbrev

For medlemmer

For ikke-medlemmer